Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

KVANT

Kolde Atomer

Klaus Mølmer

Published Nov 1, 1997• 0 citations
Publisher

Abstract

Denne artikel tager udgangspunkt i tildelingen af Nobelprisen i fysik 1997 til pionererne indenfor laserkøling og atomfangst. Klaus Mølmer giver en grundig indføring i, hvordan laserlys anvendes til at bremse og køle atomer ned til mikro- og nanokelvin-temperaturer – temperaturer lavere end noget sted i universet. Artiklen beskriver både de teoretiske principper og de eksperimentelle teknikker, herunder impulsoverførsel og atomoptik. Der gives desuden en introduktion til anvendelser som atomure og optiske pincetter, og de seneste resultater indenfor Bose-Einstein-kondensater gennemgås med stor fysikfaglig dybde. Det er en artikel, der på en og samme tid er inspirerende, pædagogisk og videnskabeligt rig.

DOI
10.7146/kvant.169095

Related papers

Atomure og deres anvendelser

Anders Brusch, Jan W. Thomsen

Artiklen giver en præcis og teknisk solid gennemgang af moderne atomure og deres udvikling gennem det seneste årti. Fra mikrobølge-baserede standarder til optiske ure baseret på strontium og magnesium gennemgås de eksperimentelle principper, herunder laserafkøling, fældning og spektroskopisk interrogation. Forfatterne viser, hvordan udviklingen af disse ekstremt komplekse systemer har drevet innovation i lasersystemer og præcisionsmåleteknik. Atomuret fremstår ikke blot som et tidsmålingsinstrument, men som et laboratorium for fundamental fysik og test af relativitetsteori. Artiklen henvender sig direkte til fysikere med interesse for præcision, systemintegration og kvantekontrol.

KVANT•Mar 1, 2009•0 citations

Korrespondensprincippets diskrete charme

Ove Nathan

Ove Nathan tager læseren med på en rejse til grænselandet mellem klassisk og kvantemekanisk fysik gennem en levende udforskning af korrespondensprincippet. Med udgangspunkt i moderne eksperimenter med Rydberg-atomer – hvor elektroner bringes i høje kvantetilstande – bliver det muligt at realisere og visualisere kvantebølgepakker, som følger klassiske Kepler-baner i nogle omløb. Ved brug af femtosekundlasere formes og manipuleres bølgepakkerne, som derefter undersøges via ioniseringssignaler. Artiklen illustrerer, hvordan disse eksperimenter giver dyb indsigt i overgangen fra kvantemekaniske til klassiske beskrivelser – og hvor langt man kan strække de klassiske billeder, før de bryder sammen. Nathan kombinerer sin formidlingsglæde med et solidt overblik over både teori og eksperiment, og leverer en artikel, der er både inspirerende og tankevækkende for alle, der interesserer sig for atomfysikkens grundlag og grænser.

KVANT•Mar 1, 1995•0 citations

Bose–Einstein-kondensation i atomare gasser – Når atomer bliver til kvantebølger

Kasper T. Therkildsen, Jan W. Thomsen

Artiklen forklarer, hvordan fortyndede atomgasser ved nanokelvin-temperaturer gennemgår en faseovergang til en makroskopisk kvantetilstand. Læseren føres fra Bose–Einstein-statistik og de Broglie-bølgelængder til eksperimentelle realiseringer i magneto-optiske fælder. Sammenhængen til superfluiditet og koherens belyses klart. Der gives både teoretisk fundament og eksperimentel kontekst. En fremragende introduktion til moderne atomfysik på avanceret bachelorniveau.

KVANT•Jul 1, 2008•0 citations

FOTON – et optisk spil

Lene B. Oddershede, Rune H. Jacobsen, Kim Lefmann +1 more

Hvordan lærer man kvanteoptik uden at åbne en lærebog? Man spiller FOTON! Et brætspil for fysikere, hvor fotoner splitter, interfererer, forsvinder i stråledåser eller opstår i kaviteters gain-medium. Spillet blev udviklet af ph.d.-studerende inspireret af Klaus Mølmers foredrag og illustrerer centrale kvanteoptiske begreber som annihilations- og skabelsesoperatorer, beamsplitting, foton-ekko og self-induced transparency. Spillereglerne er fyldt med fysik: Beamsplittere kræver operatorregning, og energien skal beregnes med Hamilton-operatorer før man må gå videre. Artiklen fungerer både som en fysisk udfordring og et humoristisk pædagogisk værktøj, der med stor faglig præcision gør kvantemekanikken levende. For alle fysikere med hang til leg – eller undervisere med ambitioner.

KVANT•Dec 1, 1994•0 citations

283 bud på Bohr

LARS GREEN DALL, Katrine Minddal, Emma Sørgaard

Denne artikel giver et fascinerende indblik i, hvordan Niels Bohr stadig fungerer som en intellektuel katalysator – ikke kun for forskere, men også for unge gymnasieelever. Med udgangspunkt i en essaykonkurrence arrangeret i forbindelse med 100-året for Bohrs atommodel præsenteres læseren for en rigdom af refleksioner, hvor fysik, filosofi og identitet flettes sammen. Artiklen demonstrerer på overbevisende vis, hvordan Bohrs begreber om komplementaritet og erkendelse stadig inspirerer nye generationer til at tænke dybt over naturvidenskabens rolle i verden. Særligt interessant er spændet i elevernes fortolkninger, der strækker sig fra atomfysik til eksistentielle spørgsmål om virkelighedens natur. For den fysikuddannede læser er artiklen en påmindelse om, at formidling ikke blot er transmission af viden, men en dynamisk proces, hvor begreber transformeres gennem nye perspektiver. Det er en tekst, der både vækker faglig stolthed og refleksion over fysikkens kulturelle betydning.

KVANT•Mar 1, 2014•0 citations

Einstein og kvantemekanikken

Per Hedegård

Einstein var ikke kun manden bag relativitetsteorien – han var også en af kvantemekanikkens første arkitekter. Per Hedegaard tager os med på en oplysende rejse fra Plancks sorte legeme-stråling til Einsteins revolutionerende idé om lyskvantet og den fotoelektriske effekt. Gennem en detaljeret og tilgængelig forklaring får vi forståelsen af, hvordan Einstein med skarp intuition og statistisk fysik banede vejen for kvantebegrebet. Artiklen viser, hvordan han hele vejen fra 1905 til 1925 stod i centrum for kvanteteoriens udvikling – og endda forudsagde fænomener som Bose-Einstein-kondensatet. Denne artikel er en sand perle for fysikentusiaster, der vil forstå, hvordan kvanteverdenens grundbegreber blev til – og hvorfor selv Einstein ikke kunne forliges med deres fulde implikationer.

KVANT•Jul 2, 2026•0 citations
Denne artikel tager udgangspunkt i tildelingen af Nobelprisen i fysik 1997 til pionererne indenfor laserkøling og atomfangst. Klaus Mølmer giver en grundig indføring i, hvordan laserlys anvendes til at bremse og køle atomer ned til mikro- og nanokelvin-temperaturer – temperaturer lavere end noget sted i universet. Artiklen beskriver både de teoretiske principper og de eksperimentelle teknikker, herunder impulsoverførsel og atomoptik. Der gives desuden en introduktion til anvendelser som atomure og optiske pincetter, og de seneste resultater indenfor Bose-Einstein-kondensater gennemgås med stor fysikfaglig dybde. Det er en artikel, der på en og samme tid er inspirerende, pædagogisk og videnskabeligt rig.
Artiklen giver en præcis og teknisk solid gennemgang af moderne atomure og deres udvikling gennem det seneste årti. Fra mikrobølge-baserede standarder til optiske ure baseret på strontium og magnesium gennemgås de eksperimentelle principper, herunder laserafkøling, fældning og spektroskopisk interrogation. Forfatterne viser, hvordan udviklingen af disse ekstremt komplekse systemer har drevet innovation i lasersystemer og præcisionsmåleteknik. Atomuret fremstår ikke blot som et tidsmålingsinstrument, men som et laboratorium for fundamental fysik og test af relativitetsteori. Artiklen henvender sig direkte til fysikere med interesse for præcision, systemintegration og kvantekontrol.
Ove Nathan tager læseren med på en rejse til grænselandet mellem klassisk og kvantemekanisk fysik gennem en levende udforskning af korrespondensprincippet. Med udgangspunkt i moderne eksperimenter med Rydberg-atomer – hvor elektroner bringes i høje kvantetilstande – bliver det muligt at realisere og visualisere kvantebølgepakker, som følger klassiske Kepler-baner i nogle omløb. Ved brug af femtosekundlasere formes og manipuleres bølgepakkerne, som derefter undersøges via ioniseringssignaler. Artiklen illustrerer, hvordan disse eksperimenter giver dyb indsigt i overgangen fra kvantemekaniske til klassiske beskrivelser – og hvor langt man kan strække de klassiske billeder, før de bryder sammen. Nathan kombinerer sin formidlingsglæde med et solidt overblik over både teori og eksperiment, og leverer en artikel, der er både inspirerende og tankevækkende for alle, der interesserer sig for atomfysikkens grundlag og grænser.
Hvordan lærer man kvanteoptik uden at åbne en lærebog? Man spiller FOTON! Et brætspil for fysikere, hvor fotoner splitter, interfererer, forsvinder i stråledåser eller opstår i kaviteters gain-medium. Spillet blev udviklet af ph.d.-studerende inspireret af Klaus Mølmers foredrag og illustrerer centrale kvanteoptiske begreber som annihilations- og skabelsesoperatorer, beamsplitting, foton-ekko og self-induced transparency. Spillereglerne er fyldt med fysik: Beamsplittere kræver operatorregning, og energien skal beregnes med Hamilton-operatorer før man må gå videre. Artiklen fungerer både som en fysisk udfordring og et humoristisk pædagogisk værktøj, der med stor faglig præcision gør kvantemekanikken levende. For alle fysikere med hang til leg – eller undervisere med ambitioner.
Denne artikel giver et fascinerende indblik i, hvordan Niels Bohr stadig fungerer som en intellektuel katalysator – ikke kun for forskere, men også for unge gymnasieelever. Med udgangspunkt i en essaykonkurrence arrangeret i forbindelse med 100-året for Bohrs atommodel præsenteres læseren for en rigdom af refleksioner, hvor fysik, filosofi og identitet flettes sammen. Artiklen demonstrerer på overbevisende vis, hvordan Bohrs begreber om komplementaritet og erkendelse stadig inspirerer nye generationer til at tænke dybt over naturvidenskabens rolle i verden. Særligt interessant er spændet i elevernes fortolkninger, der strækker sig fra atomfysik til eksistentielle spørgsmål om virkelighedens natur. For den fysikuddannede læser er artiklen en påmindelse om, at formidling ikke blot er transmission af viden, men en dynamisk proces, hvor begreber transformeres gennem nye perspektiver. Det er en tekst, der både vækker faglig stolthed og refleksion over fysikkens kulturelle betydning.
Einstein var ikke kun manden bag relativitetsteorien – han var også en af kvantemekanikkens første arkitekter. Per Hedegaard tager os med på en oplysende rejse fra Plancks sorte legeme-stråling til Einsteins revolutionerende idé om lyskvantet og den fotoelektriske effekt. Gennem en detaljeret og tilgængelig forklaring får vi forståelsen af, hvordan Einstein med skarp intuition og statistisk fysik banede vejen for kvantebegrebet. Artiklen viser, hvordan han hele vejen fra 1905 til 1925 stod i centrum for kvanteteoriens udvikling – og endda forudsagde fænomener som Bose-Einstein-kondensatet. Denne artikel er en sand perle for fysikentusiaster, der vil forstå, hvordan kvanteverdenens grundbegreber blev til – og hvorfor selv Einstein ikke kunne forliges med deres fulde implikationer.