Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

KVANT

Atomure og deres anvendelser

Anders Brusch, Jan W. Thomsen

Published Mar 1, 2009• 0 citations
Publisher

Abstract

Artiklen giver en præcis og teknisk solid gennemgang af moderne atomure og deres udvikling gennem det seneste årti. Fra mikrobølge-baserede standarder til optiske ure baseret på strontium og magnesium gennemgås de eksperimentelle principper, herunder laserafkøling, fældning og spektroskopisk interrogation. Forfatterne viser, hvordan udviklingen af disse ekstremt komplekse systemer har drevet innovation i lasersystemer og præcisionsmåleteknik. Atomuret fremstår ikke blot som et tidsmålingsinstrument, men som et laboratorium for fundamental fysik og test af relativitetsteori. Artiklen henvender sig direkte til fysikere med interesse for præcision, systemintegration og kvantekontrol.

DOI
10.7146/kvant.168021

Related papers

Kolde Atomer

Klaus Mølmer

Denne artikel tager udgangspunkt i tildelingen af Nobelprisen i fysik 1997 til pionererne indenfor laserkøling og atomfangst. Klaus Mølmer giver en grundig indføring i, hvordan laserlys anvendes til at bremse og køle atomer ned til mikro- og nanokelvin-temperaturer – temperaturer lavere end noget sted i universet. Artiklen beskriver både de teoretiske principper og de eksperimentelle teknikker, herunder impulsoverførsel og atomoptik. Der gives desuden en introduktion til anvendelser som atomure og optiske pincetter, og de seneste resultater indenfor Bose-Einstein-kondensater gennemgås med stor fysikfaglig dybde. Det er en artikel, der på en og samme tid er inspirerende, pædagogisk og videnskabeligt rig.

KVANT•Nov 1, 1997•0 citations

Det aktive atomur – en laser i sin reneste form

Mikkel Tang, Stefan Alaric Schäffer

Artiklen introducerer konceptet om det aktive atomur, hvor laserlys genereres direkte fra ultra-smalle atomare overgange frem for brede forstærkningsmedia. En traditionel laser forstærker et spektrum a frekvenser men filtreres af en optisk kavitet der er følsom overfor mekaniske rystelser og akustisk støj. Det aktive atomur kan væsentligt reducere følsomheden overfor eksterne støjkilder og forbedre frekvensstabiliteten af lasere dramatisk. Der gives en klar forbindelse til eksisterende atomure og deres anvendelser i GPS og fundamentale tests af fysik. Artiklen illustrerer, hvordan avanceret kvanteoptik kan føre til nye standarder for tid og frekvens. For fysikere er det et spændende indblik i frontlinjen af præcisionsmålinger.

KVANT•Dec 1, 2018•0 citations

Enkeltfotonkilder

Niels Gregersen

Hvordan genererer man præcist én foton ad gangen – og hvorfor er det så afgørende? Artiklen introducerer fysikken bag enkeltfotonkilder, som er centrale byggesten i kvantekommunikation og kvantekryptografi. Der gives en elegant gennemgang af kvanteoptiske systemer, herunder halvlederkvantepunkter og deres kobling til optiske resonatorer. Forfatteren forklarer, hvordan spontane emissioner kan kontrolleres gennem Purcell-effekten og nanofotoniske strukturer. Artiklen balancerer fint mellem teori og anvendelse og viser, hvordan fundamentale kvantefænomener omsættes til teknologiske platforme. Læseren efterlades med en klar forståelse af, hvorfor kontrol over enkeltfotoner er en nøgle til fremtidens kvanteteknologier.

KVANT•Oct 1, 2017•0 citations

Kvantesimulation af kvasipartikler

Georg M. Bruun

Denne artikel åbner bladet med et elegant indblik i et af de mest centrale begreber i moderne mangelegemefysik: kvasipartikler. Bruun tager udgangspunkt i det fundamentale problem, at kvantemekaniske ligninger for vekselvirkende systemer hurtigt bliver uløselige, og viser, hvordan Landaus kvasipartikelbegreb fungerer som en effektiv teori til at reducere kompleksiteten. Artiklen bevæger sig fra teoretisk konstruktion til eksperimentel realisering, hvor ultrakolde atomare gasser fungerer som kontrollerbare kvantesimulatorer. Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvordan et enkelt urenhedsatom kan “klædes” af omgivelserne og dermed opføre sig som en ny effektiv partikel. Bruun demonstrerer, hvordan moderne eksperimenter nu direkte realiserer tidligere rent teoretiske tankeeksperimenter. Artiklen er et stærkt eksempel på samspillet mellem teori og eksperiment og giver læseren en intuitiv, men stadig stringent forståelse af et ellers abstrakt begreb.

KVANT•Apr 1, 2019•0 citations

Tre-foton-korrelationer

Nina Stiesdal

I denne artikel præsenteres læseren for et avanceret emne inden for kvanteoptik: korrelationer mellem tre fotoner. Gennem en klar og stringent fremstilling udfoldes, hvordan ikke-lineære optiske processer kan generere komplekse kvantetilstande, der rækker ud over de velkendte to-foton-systemer. Artiklen diskuterer både den eksperimentelle realisering og den teoretiske beskrivelse, hvilket gør den særligt værdifuld for fysikere med interesse i kvanteinformation og kvanteteknologi. Der lægges vægt på de statistiske egenskaber og korrelationsfunktioner, som er centrale for forståelsen af kvantesystemers ikke-klassiske natur. Samtidig peger artiklen frem mod anvendelser inden for kvantekommunikation og præcisionsmålinger. Det er en artikel, der både udfordrer og inspirerer, og som tydeligt viser feltets forskningsfront.

KVANT•Oct 1, 2018•0 citations

Korrespondensprincippets diskrete charme

Ove Nathan

Ove Nathan tager læseren med på en rejse til grænselandet mellem klassisk og kvantemekanisk fysik gennem en levende udforskning af korrespondensprincippet. Med udgangspunkt i moderne eksperimenter med Rydberg-atomer – hvor elektroner bringes i høje kvantetilstande – bliver det muligt at realisere og visualisere kvantebølgepakker, som følger klassiske Kepler-baner i nogle omløb. Ved brug af femtosekundlasere formes og manipuleres bølgepakkerne, som derefter undersøges via ioniseringssignaler. Artiklen illustrerer, hvordan disse eksperimenter giver dyb indsigt i overgangen fra kvantemekaniske til klassiske beskrivelser – og hvor langt man kan strække de klassiske billeder, før de bryder sammen. Nathan kombinerer sin formidlingsglæde med et solidt overblik over både teori og eksperiment, og leverer en artikel, der er både inspirerende og tankevækkende for alle, der interesserer sig for atomfysikkens grundlag og grænser.

KVANT•Mar 1, 1995•0 citations
Artiklen giver en præcis og teknisk solid gennemgang af moderne atomure og deres udvikling gennem det seneste årti. Fra mikrobølge-baserede standarder til optiske ure baseret på strontium og magnesium gennemgås de eksperimentelle principper, herunder laserafkøling, fældning og spektroskopisk interrogation. Forfatterne viser, hvordan udviklingen af disse ekstremt komplekse systemer har drevet innovation i lasersystemer og præcisionsmåleteknik. Atomuret fremstår ikke blot som et tidsmålingsinstrument, men som et laboratorium for fundamental fysik og test af relativitetsteori. Artiklen henvender sig direkte til fysikere med interesse for præcision, systemintegration og kvantekontrol.
Denne artikel tager udgangspunkt i tildelingen af Nobelprisen i fysik 1997 til pionererne indenfor laserkøling og atomfangst. Klaus Mølmer giver en grundig indføring i, hvordan laserlys anvendes til at bremse og køle atomer ned til mikro- og nanokelvin-temperaturer – temperaturer lavere end noget sted i universet. Artiklen beskriver både de teoretiske principper og de eksperimentelle teknikker, herunder impulsoverførsel og atomoptik. Der gives desuden en introduktion til anvendelser som atomure og optiske pincetter, og de seneste resultater indenfor Bose-Einstein-kondensater gennemgås med stor fysikfaglig dybde. Det er en artikel, der på en og samme tid er inspirerende, pædagogisk og videnskabeligt rig.
Artiklen introducerer konceptet om det aktive atomur, hvor laserlys genereres direkte fra ultra-smalle atomare overgange frem for brede forstærkningsmedia. En traditionel laser forstærker et spektrum a frekvenser men filtreres af en optisk kavitet der er følsom overfor mekaniske rystelser og akustisk støj. Det aktive atomur kan væsentligt reducere følsomheden overfor eksterne støjkilder og forbedre frekvensstabiliteten af lasere dramatisk. Der gives en klar forbindelse til eksisterende atomure og deres anvendelser i GPS og fundamentale tests af fysik. Artiklen illustrerer, hvordan avanceret kvanteoptik kan føre til nye standarder for tid og frekvens. For fysikere er det et spændende indblik i frontlinjen af præcisionsmålinger.
Hvordan genererer man præcist én foton ad gangen – og hvorfor er det så afgørende? Artiklen introducerer fysikken bag enkeltfotonkilder, som er centrale byggesten i kvantekommunikation og kvantekryptografi. Der gives en elegant gennemgang af kvanteoptiske systemer, herunder halvlederkvantepunkter og deres kobling til optiske resonatorer. Forfatteren forklarer, hvordan spontane emissioner kan kontrolleres gennem Purcell-effekten og nanofotoniske strukturer. Artiklen balancerer fint mellem teori og anvendelse og viser, hvordan fundamentale kvantefænomener omsættes til teknologiske platforme. Læseren efterlades med en klar forståelse af, hvorfor kontrol over enkeltfotoner er en nøgle til fremtidens kvanteteknologier.
Denne artikel åbner bladet med et elegant indblik i et af de mest centrale begreber i moderne mangelegemefysik: kvasipartikler. Bruun tager udgangspunkt i det fundamentale problem, at kvantemekaniske ligninger for vekselvirkende systemer hurtigt bliver uløselige, og viser, hvordan Landaus kvasipartikelbegreb fungerer som en effektiv teori til at reducere kompleksiteten. Artiklen bevæger sig fra teoretisk konstruktion til eksperimentel realisering, hvor ultrakolde atomare gasser fungerer som kontrollerbare kvantesimulatorer. Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvordan et enkelt urenhedsatom kan “klædes” af omgivelserne og dermed opføre sig som en ny effektiv partikel. Bruun demonstrerer, hvordan moderne eksperimenter nu direkte realiserer tidligere rent teoretiske tankeeksperimenter. Artiklen er et stærkt eksempel på samspillet mellem teori og eksperiment og giver læseren en intuitiv, men stadig stringent forståelse af et ellers abstrakt begreb.
I denne artikel præsenteres læseren for et avanceret emne inden for kvanteoptik: korrelationer mellem tre fotoner. Gennem en klar og stringent fremstilling udfoldes, hvordan ikke-lineære optiske processer kan generere komplekse kvantetilstande, der rækker ud over de velkendte to-foton-systemer. Artiklen diskuterer både den eksperimentelle realisering og den teoretiske beskrivelse, hvilket gør den særligt værdifuld for fysikere med interesse i kvanteinformation og kvanteteknologi. Der lægges vægt på de statistiske egenskaber og korrelationsfunktioner, som er centrale for forståelsen af kvantesystemers ikke-klassiske natur. Samtidig peger artiklen frem mod anvendelser inden for kvantekommunikation og præcisionsmålinger. Det er en artikel, der både udfordrer og inspirerer, og som tydeligt viser feltets forskningsfront.
Ove Nathan tager læseren med på en rejse til grænselandet mellem klassisk og kvantemekanisk fysik gennem en levende udforskning af korrespondensprincippet. Med udgangspunkt i moderne eksperimenter med Rydberg-atomer – hvor elektroner bringes i høje kvantetilstande – bliver det muligt at realisere og visualisere kvantebølgepakker, som følger klassiske Kepler-baner i nogle omløb. Ved brug af femtosekundlasere formes og manipuleres bølgepakkerne, som derefter undersøges via ioniseringssignaler. Artiklen illustrerer, hvordan disse eksperimenter giver dyb indsigt i overgangen fra kvantemekaniske til klassiske beskrivelser – og hvor langt man kan strække de klassiske billeder, før de bryder sammen. Nathan kombinerer sin formidlingsglæde med et solidt overblik over både teori og eksperiment, og leverer en artikel, der er både inspirerende og tankevækkende for alle, der interesserer sig for atomfysikkens grundlag og grænser.