Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

KVANT

Filosofien i Københavnerfortolkningen

Emil Charlie Lind-Thomsen

Published Dec 1, 2022• 0 citations
Publisher

Abstract

Hvad er virkelighed, hvis vi kun kan forstå den gennem vores måleapparater? Emil Charlie Lind-Thomsen tager os med ind i kvantefysikkens filosofiske nervecenter – den berømte og berygtede Københavnerfortolkning. Her udfoldes Bohrs idé om komplementaritet og Heisenbergs usikkerhedsrelationer som dybe erkendelsesprincipper snarere end tekniske detaljer. Artiklen skiller sig ud ved at inddrage de tre typer realisme (ontologisk, epistemisk, semantisk) og vise, hvordan Bohrs tankegang i virkeligheden peger mod en “pragmatisk videnskabsrealisme”. En tankevækkende og velskrevet tekst, som med udgangspunkt i fysik rækker langt ind i erkendelsesteorien – og måske også filosofien om, hvem vi selv er som iagttagere i en kompleks verden.

DOI
10.7146/kvant.168551

Related papers

Kvantemekanikken i filosofisk belysning

Jan Faye

Denne artikel går direkte ind i kvantemekanikkens fortolkningsproblemer og stiller skarpt på de filosofiske implikationer af teorien. Med afsæt i Bohr og den københavnske fortolkning diskuteres begreber som komplementaritet, måleproblem og realisme. Artiklen udfordrer læserens intuition ved at vise, hvordan klassiske ontologiske kategorier bryder sammen i kvanteverdenen. Samtidig perspektiveres der til moderne videnskabsfilosofi og naturalistiske tilgange til erkendelse. For fysikeren er det en sjælden mulighed for at træde et skridt tilbage og reflektere over, hvad teorien egentlig siger om virkeligheden – ikke kun hvordan den anvendes. Resultatet er en tankevækkende tekst, der forbinder fysik med dybe epistemologiske spørgsmål.

KVANT•May 1, 2015•0 citations

Kvantemekanikkens fortolkninger

Klaus Mølmer

Kan en partikel være to steder på én gang? Og hvad betyder det egentlig, at en bølgefunktion “klapper sammen”? Klaus Mølmer guider os med eminent klarhed gennem det filosofiske og fysiske landskab af kvantemekanikkens mange fortolkninger – fra Bohrs pragmatiske syn til Everetts mange verdener og Bohms skjulte variabler. Artiklen fungerer som en tour de force i kvantefilosofi, men med jordforbindelse: Mølmer viser, hvordan disse fortolkninger ikke blot er tankeeksperimenter, men har direkte konsekvenser for moderne kvanteteknologi, måleteori og kvantekommunikation. Med illustrative eksempler og præcise pointer udfordrer han læseren til at tænke over, hvad “virkelighed” egentlig betyder i kvantefysikken. Et must-read for enhver, der har spekuleret over, hvad der gemmer sig bag Schrödingers kat.

KVANT•Jun 1, 2021•0 citations

Lidt om Niels Bohrs filosofi

Forfatter af "Lidt om Niels Bohrs filosofi" David Favrholdt

Niels Bohr er ikke kun en central figur i udviklingen af kvantemekanikken, men også en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det 20. århundrede. I denne artikel analyserer David Favrholdt de filosofiske implikationer af Bohrs tanker, især begrebet komplementaritet, der spiller en central rolle i forståelsen af kvantemekaniske fænomener. Artiklen diskuterer hvordan Bohr så forholdet mellem måling, observation og fysisk virkelighed, og hvordan disse ideer udfordrede klassiske forestillinger om determinisme og objektivitet. Favrholdt giver samtidig en historisk kontekst til udviklingen af Bohrs filosofi og dens relation til samtidens fysikere og filosoffer. For læsere med interesse for både fysik og videnskabsteori giver artiklen et nuanceret indblik i, hvordan kvanteteorien ikke blot ændrede vores forståelse af naturen, men også af selve videnskabelig erkendelse. Det er en tankevækkende refleksion over fysikkens begrebsgrundlag.

KVANT•Jun 1, 2010•0 citations

Arven efter Niels Bohr - var der mere?

Claus Münchow

Bohr var ikke bare fysiker – han var en filosofisk revolution. Claus Miinchow spørger, hvorfor Bohrs vigtigste bidrag – komplementariteten – i dag nærmest er glemt i fysikbøgerne, når det måske er nøglen til at forstå virkeligheden. Med stor personlig indsigt og levende anekdoter følger vi Bohr fra Gottingen til dobbeltspalteeksperimentet, og videre ind i erkendelsesteoriens hjertekammer. Komplementariteten forklares ikke blot som et fysisk fænomen, men som et nyt logisk redskab, der kan løse gamle paradokser – også uden for fysikken, fx spørgsmålet om fri vilje. Miinchows tekst er både en filosofisk kærlighedserklæring til Bohr og et højaktuelt opråb om, at fysik og erkendelse stadig har uopdagede fælles rum. En enestående refleksion over, hvad det egentlig vil sige at forstå noget – videnskabeligt og menneskeligt.

KVANT•Dec 1, 2022•0 citations

Kvantemekanisk sammenfiltring – baggrund

Jan Myrheim

Hvad betyder det, når to partikler er "sammenfiltret"? Jan Myrheim tager os med på en indsigtsfuld rejse ind i kvantemekanikkens filosofiske og fysiske kerne – fra Heisenbergs usikkerhed til Bells uligheder og videre til EPR-paradokset. Artiklen er et mesterværk i formidling: klar, præcis og dybt engagerende. Den demonstrerer, hvordan kvantetilstande kan være fuldstændigt korrelerede – selv når de er langt fra hinanden – og hvordan det udfordrer vores intuition om lokalitet og realisme. En introduktion til sammenfiltringens natur, der også lægger op til næste del i serien, hvor Bells uligheder og eksperimentelle brud på klassisk fysik behandles. Et must-read for alle, der vil forstå, hvad kvantefysik egentlig siger om virkeligheden.

KVANT•Oct 1, 2021•0 citations

283 bud på Bohr

LARS GREEN DALL, Katrine Minddal, Emma Sørgaard

Denne artikel giver et fascinerende indblik i, hvordan Niels Bohr stadig fungerer som en intellektuel katalysator – ikke kun for forskere, men også for unge gymnasieelever. Med udgangspunkt i en essaykonkurrence arrangeret i forbindelse med 100-året for Bohrs atommodel præsenteres læseren for en rigdom af refleksioner, hvor fysik, filosofi og identitet flettes sammen. Artiklen demonstrerer på overbevisende vis, hvordan Bohrs begreber om komplementaritet og erkendelse stadig inspirerer nye generationer til at tænke dybt over naturvidenskabens rolle i verden. Særligt interessant er spændet i elevernes fortolkninger, der strækker sig fra atomfysik til eksistentielle spørgsmål om virkelighedens natur. For den fysikuddannede læser er artiklen en påmindelse om, at formidling ikke blot er transmission af viden, men en dynamisk proces, hvor begreber transformeres gennem nye perspektiver. Det er en tekst, der både vækker faglig stolthed og refleksion over fysikkens kulturelle betydning.

KVANT•Mar 1, 2014•0 citations
Hvad er virkelighed, hvis vi kun kan forstå den gennem vores måleapparater? Emil Charlie Lind-Thomsen tager os med ind i kvantefysikkens filosofiske nervecenter – den berømte og berygtede Københavnerfortolkning. Her udfoldes Bohrs idé om komplementaritet og Heisenbergs usikkerhedsrelationer som dybe erkendelsesprincipper snarere end tekniske detaljer. Artiklen skiller sig ud ved at inddrage de tre typer realisme (ontologisk, epistemisk, semantisk) og vise, hvordan Bohrs tankegang i virkeligheden peger mod en “pragmatisk videnskabsrealisme”. En tankevækkende og velskrevet tekst, som med udgangspunkt i fysik rækker langt ind i erkendelsesteorien – og måske også filosofien om, hvem vi selv er som iagttagere i en kompleks verden.
Denne artikel går direkte ind i kvantemekanikkens fortolkningsproblemer og stiller skarpt på de filosofiske implikationer af teorien. Med afsæt i Bohr og den københavnske fortolkning diskuteres begreber som komplementaritet, måleproblem og realisme. Artiklen udfordrer læserens intuition ved at vise, hvordan klassiske ontologiske kategorier bryder sammen i kvanteverdenen. Samtidig perspektiveres der til moderne videnskabsfilosofi og naturalistiske tilgange til erkendelse. For fysikeren er det en sjælden mulighed for at træde et skridt tilbage og reflektere over, hvad teorien egentlig siger om virkeligheden – ikke kun hvordan den anvendes. Resultatet er en tankevækkende tekst, der forbinder fysik med dybe epistemologiske spørgsmål.
Kan en partikel være to steder på én gang? Og hvad betyder det egentlig, at en bølgefunktion “klapper sammen”? Klaus Mølmer guider os med eminent klarhed gennem det filosofiske og fysiske landskab af kvantemekanikkens mange fortolkninger – fra Bohrs pragmatiske syn til Everetts mange verdener og Bohms skjulte variabler. Artiklen fungerer som en tour de force i kvantefilosofi, men med jordforbindelse: Mølmer viser, hvordan disse fortolkninger ikke blot er tankeeksperimenter, men har direkte konsekvenser for moderne kvanteteknologi, måleteori og kvantekommunikation. Med illustrative eksempler og præcise pointer udfordrer han læseren til at tænke over, hvad “virkelighed” egentlig betyder i kvantefysikken. Et must-read for enhver, der har spekuleret over, hvad der gemmer sig bag Schrödingers kat.
Niels Bohr er ikke kun en central figur i udviklingen af kvantemekanikken, men også en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det 20. århundrede. I denne artikel analyserer David Favrholdt de filosofiske implikationer af Bohrs tanker, især begrebet komplementaritet, der spiller en central rolle i forståelsen af kvantemekaniske fænomener. Artiklen diskuterer hvordan Bohr så forholdet mellem måling, observation og fysisk virkelighed, og hvordan disse ideer udfordrede klassiske forestillinger om determinisme og objektivitet. Favrholdt giver samtidig en historisk kontekst til udviklingen af Bohrs filosofi og dens relation til samtidens fysikere og filosoffer. For læsere med interesse for både fysik og videnskabsteori giver artiklen et nuanceret indblik i, hvordan kvanteteorien ikke blot ændrede vores forståelse af naturen, men også af selve videnskabelig erkendelse. Det er en tankevækkende refleksion over fysikkens begrebsgrundlag.
Bohr var ikke bare fysiker – han var en filosofisk revolution. Claus Miinchow spørger, hvorfor Bohrs vigtigste bidrag – komplementariteten – i dag nærmest er glemt i fysikbøgerne, når det måske er nøglen til at forstå virkeligheden. Med stor personlig indsigt og levende anekdoter følger vi Bohr fra Gottingen til dobbeltspalteeksperimentet, og videre ind i erkendelsesteoriens hjertekammer. Komplementariteten forklares ikke blot som et fysisk fænomen, men som et nyt logisk redskab, der kan løse gamle paradokser – også uden for fysikken, fx spørgsmålet om fri vilje. Miinchows tekst er både en filosofisk kærlighedserklæring til Bohr og et højaktuelt opråb om, at fysik og erkendelse stadig har uopdagede fælles rum. En enestående refleksion over, hvad det egentlig vil sige at forstå noget – videnskabeligt og menneskeligt.
Hvad betyder det, når to partikler er "sammenfiltret"? Jan Myrheim tager os med på en indsigtsfuld rejse ind i kvantemekanikkens filosofiske og fysiske kerne – fra Heisenbergs usikkerhed til Bells uligheder og videre til EPR-paradokset. Artiklen er et mesterværk i formidling: klar, præcis og dybt engagerende. Den demonstrerer, hvordan kvantetilstande kan være fuldstændigt korrelerede – selv når de er langt fra hinanden – og hvordan det udfordrer vores intuition om lokalitet og realisme. En introduktion til sammenfiltringens natur, der også lægger op til næste del i serien, hvor Bells uligheder og eksperimentelle brud på klassisk fysik behandles. Et must-read for alle, der vil forstå, hvad kvantefysik egentlig siger om virkeligheden.
Denne artikel giver et fascinerende indblik i, hvordan Niels Bohr stadig fungerer som en intellektuel katalysator – ikke kun for forskere, men også for unge gymnasieelever. Med udgangspunkt i en essaykonkurrence arrangeret i forbindelse med 100-året for Bohrs atommodel præsenteres læseren for en rigdom af refleksioner, hvor fysik, filosofi og identitet flettes sammen. Artiklen demonstrerer på overbevisende vis, hvordan Bohrs begreber om komplementaritet og erkendelse stadig inspirerer nye generationer til at tænke dybt over naturvidenskabens rolle i verden. Særligt interessant er spændet i elevernes fortolkninger, der strækker sig fra atomfysik til eksistentielle spørgsmål om virkelighedens natur. For den fysikuddannede læser er artiklen en påmindelse om, at formidling ikke blot er transmission af viden, men en dynamisk proces, hvor begreber transformeres gennem nye perspektiver. Det er en tekst, der både vækker faglig stolthed og refleksion over fysikkens kulturelle betydning.