Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

KVANT

Om bevidsthed, fysik og kosmologiske principper

Kay Akselbo

Published Sep 12, 2026• 0 citations
Publisher

Abstract

Artiklen undersøger forholdet mellem bevidsthed og fysik gennem en analyse af rummets og tidens ikke-absoluthed. Med inspiration fra komplementaritetsbegrebet opstilles to gensidigt udelukkende, men nødvendige beskrivelser af virkeligheden: en ydre, kausal fysisk verden og en indre bevidsthedsverden. Forfatteren argumenterer for, at universets dynamiske struktur kan forstås som et resultat af denne komplementaritet. Diskussionen trækker på både moderne fysik og filosofiske traditioner fra Descartes til Bohr og Heisenberg. Artiklen placerer kosmologiens grundbegreber i et erkendelsesteoretisk perspektiv og udfordrer læseren til at reflektere over fysikkens ontologiske fundament.

DOI
10.7146/kvant.169001

Related papers

Om bevidsthed, fysik og kosmologiske principper

Kay Akselbo

Kay Akselbo tager fat på et af de mest ambitiøse grænsefelter mellem fysik og filosofi: forholdet mellem bevidsthed og kosmologisk struktur. Med afsæt i rummets og tidens ikke-absoluthed introduceres to komplementære “forsøgsopstillinger” – en ydre, kausal fysikbeskrivelse og en indre bevidsthedsbeskrivelse. Argumentationen trækker tråde til Bohrs komplementaritetsprincip og udfordrer læseren til at acceptere inkongruente, men nødvendige beskrivelser af virkeligheden. Artiklen er intellektuelt krævende og inviterer til diskussion om fysikkens ontologiske fundament.

KVANT•Jun 1, 2001•0 citations

Kvantemekanikken i filosofisk belysning

Jan Faye

Denne artikel går direkte ind i kvantemekanikkens fortolkningsproblemer og stiller skarpt på de filosofiske implikationer af teorien. Med afsæt i Bohr og den københavnske fortolkning diskuteres begreber som komplementaritet, måleproblem og realisme. Artiklen udfordrer læserens intuition ved at vise, hvordan klassiske ontologiske kategorier bryder sammen i kvanteverdenen. Samtidig perspektiveres der til moderne videnskabsfilosofi og naturalistiske tilgange til erkendelse. For fysikeren er det en sjælden mulighed for at træde et skridt tilbage og reflektere over, hvad teorien egentlig siger om virkeligheden – ikke kun hvordan den anvendes. Resultatet er en tankevækkende tekst, der forbinder fysik med dybe epistemologiske spørgsmål.

KVANT•May 1, 2015•0 citations

Lidt om Niels Bohrs filosofi

Forfatter af "Lidt om Niels Bohrs filosofi" David Favrholdt

Niels Bohr er ikke kun en central figur i udviklingen af kvantemekanikken, men også en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det 20. århundrede. I denne artikel analyserer David Favrholdt de filosofiske implikationer af Bohrs tanker, især begrebet komplementaritet, der spiller en central rolle i forståelsen af kvantemekaniske fænomener. Artiklen diskuterer hvordan Bohr så forholdet mellem måling, observation og fysisk virkelighed, og hvordan disse ideer udfordrede klassiske forestillinger om determinisme og objektivitet. Favrholdt giver samtidig en historisk kontekst til udviklingen af Bohrs filosofi og dens relation til samtidens fysikere og filosoffer. For læsere med interesse for både fysik og videnskabsteori giver artiklen et nuanceret indblik i, hvordan kvanteteorien ikke blot ændrede vores forståelse af naturen, men også af selve videnskabelig erkendelse. Det er en tankevækkende refleksion over fysikkens begrebsgrundlag.

KVANT•Jun 1, 2010•0 citations

Arven efter Niels Bohr - var der mere?

Claus Münchow

Bohr var ikke bare fysiker – han var en filosofisk revolution. Claus Miinchow spørger, hvorfor Bohrs vigtigste bidrag – komplementariteten – i dag nærmest er glemt i fysikbøgerne, når det måske er nøglen til at forstå virkeligheden. Med stor personlig indsigt og levende anekdoter følger vi Bohr fra Gottingen til dobbeltspalteeksperimentet, og videre ind i erkendelsesteoriens hjertekammer. Komplementariteten forklares ikke blot som et fysisk fænomen, men som et nyt logisk redskab, der kan løse gamle paradokser – også uden for fysikken, fx spørgsmålet om fri vilje. Miinchows tekst er både en filosofisk kærlighedserklæring til Bohr og et højaktuelt opråb om, at fysik og erkendelse stadig har uopdagede fælles rum. En enestående refleksion over, hvad det egentlig vil sige at forstå noget – videnskabeligt og menneskeligt.

KVANT•Dec 1, 2022•0 citations

Bohr vs. Einstein: Fortolkning af kvantemekanikken

Andrew C.J. Wade, Christian Kraglund Andersen

Denne artikel tager fat på et af fysikkens mest vedvarende grundspørgsmål: hvad kvantemekanikken egentlig siger om virkeligheden. Forfatterne fører læseren fra Bohrs atommodel over dobbeltspalteeksperimentet til EPR-paradokset, Bells ulighed og Schrodingers kat, og de gør det med en imponerende klarhed. Artiklen viser, hvorfor konflikten mellem Bohr og Einstein ikke var en personlig strid, men en principiel kamp om begreber som lokalitet, fysisk realitet, sandsynlighed og måling. Samtidig skaber teksten en direkte linje fra de historiske debatter til moderne fænomener som kvanteteleportation og store superpositionstilstande. For fysikere er dette en særligt givende artikel, fordi den på bachelorniveau formår at balancere filosofisk dybde og teknisk stringens, så læseren både får den historiske debat og dens nutidige konsekvenser med.

KVANT•Mar 1, 2013•0 citations

Kvantefysikken og erkendelsens afgrund

Børge Krag Pimenta

Denne artikel er en dybtgående filosofisk refleksion over kvantefysikkens konsekvenser for vores erkendelsesbegreb. Pimenta trækker tråde fra antikkens filosofi til moderne kvanteteori og viser, hvordan vores forståelse af virkeligheden er blevet radikalt udfordret. Artiklen diskuterer begreber som objektivitet, realisme og observation i lyset af kvantemekanikkens paradokser. For fysikere er dette en invitation til at reflektere over de epistemologiske implikationer af deres eget fag. Artiklen formår at kombinere historisk overblik med dyb analytisk indsigt og er en intellektuelt stimulerende afslutning på bladet.

KVANT•Jun 1, 2018•0 citations
Artiklen undersøger forholdet mellem bevidsthed og fysik gennem en analyse af rummets og tidens ikke-absoluthed. Med inspiration fra komplementaritetsbegrebet opstilles to gensidigt udelukkende, men nødvendige beskrivelser af virkeligheden: en ydre, kausal fysisk verden og en indre bevidsthedsverden. Forfatteren argumenterer for, at universets dynamiske struktur kan forstås som et resultat af denne komplementaritet. Diskussionen trækker på både moderne fysik og filosofiske traditioner fra Descartes til Bohr og Heisenberg. Artiklen placerer kosmologiens grundbegreber i et erkendelsesteoretisk perspektiv og udfordrer læseren til at reflektere over fysikkens ontologiske fundament.
Kay Akselbo tager fat på et af de mest ambitiøse grænsefelter mellem fysik og filosofi: forholdet mellem bevidsthed og kosmologisk struktur. Med afsæt i rummets og tidens ikke-absoluthed introduceres to komplementære “forsøgsopstillinger” – en ydre, kausal fysikbeskrivelse og en indre bevidsthedsbeskrivelse. Argumentationen trækker tråde til Bohrs komplementaritetsprincip og udfordrer læseren til at acceptere inkongruente, men nødvendige beskrivelser af virkeligheden. Artiklen er intellektuelt krævende og inviterer til diskussion om fysikkens ontologiske fundament.
Denne artikel går direkte ind i kvantemekanikkens fortolkningsproblemer og stiller skarpt på de filosofiske implikationer af teorien. Med afsæt i Bohr og den københavnske fortolkning diskuteres begreber som komplementaritet, måleproblem og realisme. Artiklen udfordrer læserens intuition ved at vise, hvordan klassiske ontologiske kategorier bryder sammen i kvanteverdenen. Samtidig perspektiveres der til moderne videnskabsfilosofi og naturalistiske tilgange til erkendelse. For fysikeren er det en sjælden mulighed for at træde et skridt tilbage og reflektere over, hvad teorien egentlig siger om virkeligheden – ikke kun hvordan den anvendes. Resultatet er en tankevækkende tekst, der forbinder fysik med dybe epistemologiske spørgsmål.
Niels Bohr er ikke kun en central figur i udviklingen af kvantemekanikken, men også en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det 20. århundrede. I denne artikel analyserer David Favrholdt de filosofiske implikationer af Bohrs tanker, især begrebet komplementaritet, der spiller en central rolle i forståelsen af kvantemekaniske fænomener. Artiklen diskuterer hvordan Bohr så forholdet mellem måling, observation og fysisk virkelighed, og hvordan disse ideer udfordrede klassiske forestillinger om determinisme og objektivitet. Favrholdt giver samtidig en historisk kontekst til udviklingen af Bohrs filosofi og dens relation til samtidens fysikere og filosoffer. For læsere med interesse for både fysik og videnskabsteori giver artiklen et nuanceret indblik i, hvordan kvanteteorien ikke blot ændrede vores forståelse af naturen, men også af selve videnskabelig erkendelse. Det er en tankevækkende refleksion over fysikkens begrebsgrundlag.
Bohr var ikke bare fysiker – han var en filosofisk revolution. Claus Miinchow spørger, hvorfor Bohrs vigtigste bidrag – komplementariteten – i dag nærmest er glemt i fysikbøgerne, når det måske er nøglen til at forstå virkeligheden. Med stor personlig indsigt og levende anekdoter følger vi Bohr fra Gottingen til dobbeltspalteeksperimentet, og videre ind i erkendelsesteoriens hjertekammer. Komplementariteten forklares ikke blot som et fysisk fænomen, men som et nyt logisk redskab, der kan løse gamle paradokser – også uden for fysikken, fx spørgsmålet om fri vilje. Miinchows tekst er både en filosofisk kærlighedserklæring til Bohr og et højaktuelt opråb om, at fysik og erkendelse stadig har uopdagede fælles rum. En enestående refleksion over, hvad det egentlig vil sige at forstå noget – videnskabeligt og menneskeligt.
Denne artikel tager fat på et af fysikkens mest vedvarende grundspørgsmål: hvad kvantemekanikken egentlig siger om virkeligheden. Forfatterne fører læseren fra Bohrs atommodel over dobbeltspalteeksperimentet til EPR-paradokset, Bells ulighed og Schrodingers kat, og de gør det med en imponerende klarhed. Artiklen viser, hvorfor konflikten mellem Bohr og Einstein ikke var en personlig strid, men en principiel kamp om begreber som lokalitet, fysisk realitet, sandsynlighed og måling. Samtidig skaber teksten en direkte linje fra de historiske debatter til moderne fænomener som kvanteteleportation og store superpositionstilstande. For fysikere er dette en særligt givende artikel, fordi den på bachelorniveau formår at balancere filosofisk dybde og teknisk stringens, så læseren både får den historiske debat og dens nutidige konsekvenser med.
Denne artikel er en dybtgående filosofisk refleksion over kvantefysikkens konsekvenser for vores erkendelsesbegreb. Pimenta trækker tråde fra antikkens filosofi til moderne kvanteteori og viser, hvordan vores forståelse af virkeligheden er blevet radikalt udfordret. Artiklen diskuterer begreber som objektivitet, realisme og observation i lyset af kvantemekanikkens paradokser. For fysikere er dette en invitation til at reflektere over de epistemologiske implikationer af deres eget fag. Artiklen formår at kombinere historisk overblik med dyb analytisk indsigt og er en intellektuelt stimulerende afslutning på bladet.