Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

KVANT

Kvantemekanisk sammenfiltring – baggrund

Jan Myrheim

Published Oct 1, 2021• 0 citations
Publisher

Abstract

Hvad betyder det, når to partikler er "sammenfiltret"? Jan Myrheim tager os med på en indsigtsfuld rejse ind i kvantemekanikkens filosofiske og fysiske kerne – fra Heisenbergs usikkerhed til Bells uligheder og videre til EPR-paradokset. Artiklen er et mesterværk i formidling: klar, præcis og dybt engagerende. Den demonstrerer, hvordan kvantetilstande kan være fuldstændigt korrelerede – selv når de er langt fra hinanden – og hvordan det udfordrer vores intuition om lokalitet og realisme. En introduktion til sammenfiltringens natur, der også lægger op til næste del i serien, hvor Bells uligheder og eksperimentelle brud på klassisk fysik behandles. Et must-read for alle, der vil forstå, hvad kvantefysik egentlig siger om virkeligheden.

DOI
10.7146/kvant.168232

Related papers

Kvantemekanisk sammenfiltring – Bells uligheder (del 2)

Jan Myrheim

Kan to partikler være forbundne – uanset afstanden mellem dem? I denne anden del af Myrheims artikelserie om kvantemekanisk sammenfiltring udfolder der sig en dybt filosofisk og eksperimentelt forankret diskussion om virkelighedens natur. Vi møder Bells uligheder, lokal realisme og kvantemekanikkens provokerende forudsigelser. Artiklen bygger elegant bro mellem Schrödinger, Einstein og moderne laboratorier, og viser, hvordan kvantemekanikken sætter grænser for vores intuition. Hvis du vil forstå, hvorfor kvantefysikken ikke bare er mærkelig – men også bekræftet i eksperiment efter eksperiment – så er denne artikel et uundgåeligt stop.

KVANT•Dec 1, 2021•0 citations

Kvantemekanikkens fortolkninger

Klaus Mølmer

Kan en partikel være to steder på én gang? Og hvad betyder det egentlig, at en bølgefunktion “klapper sammen”? Klaus Mølmer guider os med eminent klarhed gennem det filosofiske og fysiske landskab af kvantemekanikkens mange fortolkninger – fra Bohrs pragmatiske syn til Everetts mange verdener og Bohms skjulte variabler. Artiklen fungerer som en tour de force i kvantefilosofi, men med jordforbindelse: Mølmer viser, hvordan disse fortolkninger ikke blot er tankeeksperimenter, men har direkte konsekvenser for moderne kvanteteknologi, måleteori og kvantekommunikation. Med illustrative eksempler og præcise pointer udfordrer han læseren til at tænke over, hvad “virkelighed” egentlig betyder i kvantefysikken. Et must-read for enhver, der har spekuleret over, hvad der gemmer sig bag Schrödingers kat.

KVANT•Jun 1, 2021•0 citations

Kvantemekanikken i filosofisk belysning

Jan Faye

Denne artikel går direkte ind i kvantemekanikkens fortolkningsproblemer og stiller skarpt på de filosofiske implikationer af teorien. Med afsæt i Bohr og den københavnske fortolkning diskuteres begreber som komplementaritet, måleproblem og realisme. Artiklen udfordrer læserens intuition ved at vise, hvordan klassiske ontologiske kategorier bryder sammen i kvanteverdenen. Samtidig perspektiveres der til moderne videnskabsfilosofi og naturalistiske tilgange til erkendelse. For fysikeren er det en sjælden mulighed for at træde et skridt tilbage og reflektere over, hvad teorien egentlig siger om virkeligheden – ikke kun hvordan den anvendes. Resultatet er en tankevækkende tekst, der forbinder fysik med dybe epistemologiske spørgsmål.

KVANT•May 1, 2015•0 citations

Filosofien i Københavnerfortolkningen

Emil Charlie Lind-Thomsen

Hvad er virkelighed, hvis vi kun kan forstå den gennem vores måleapparater? Emil Charlie Lind-Thomsen tager os med ind i kvantefysikkens filosofiske nervecenter – den berømte og berygtede Københavnerfortolkning. Her udfoldes Bohrs idé om komplementaritet og Heisenbergs usikkerhedsrelationer som dybe erkendelsesprincipper snarere end tekniske detaljer. Artiklen skiller sig ud ved at inddrage de tre typer realisme (ontologisk, epistemisk, semantisk) og vise, hvordan Bohrs tankegang i virkeligheden peger mod en “pragmatisk videnskabsrealisme”. En tankevækkende og velskrevet tekst, som med udgangspunkt i fysik rækker langt ind i erkendelsesteorien – og måske også filosofien om, hvem vi selv er som iagttagere i en kompleks verden.

KVANT•Dec 1, 2022•0 citations

Korrespondensprincippets diskrete charme

Ove Nathan

Ove Nathan tager læseren med på en rejse til grænselandet mellem klassisk og kvantemekanisk fysik gennem en levende udforskning af korrespondensprincippet. Med udgangspunkt i moderne eksperimenter med Rydberg-atomer – hvor elektroner bringes i høje kvantetilstande – bliver det muligt at realisere og visualisere kvantebølgepakker, som følger klassiske Kepler-baner i nogle omløb. Ved brug af femtosekundlasere formes og manipuleres bølgepakkerne, som derefter undersøges via ioniseringssignaler. Artiklen illustrerer, hvordan disse eksperimenter giver dyb indsigt i overgangen fra kvantemekaniske til klassiske beskrivelser – og hvor langt man kan strække de klassiske billeder, før de bryder sammen. Nathan kombinerer sin formidlingsglæde med et solidt overblik over både teori og eksperiment, og leverer en artikel, der er både inspirerende og tankevækkende for alle, der interesserer sig for atomfysikkens grundlag og grænser.

KVANT•Mar 1, 1995•0 citations

Arven efter Niels Bohr - var der mere?

Claus Münchow

Bohr var ikke bare fysiker – han var en filosofisk revolution. Claus Miinchow spørger, hvorfor Bohrs vigtigste bidrag – komplementariteten – i dag nærmest er glemt i fysikbøgerne, når det måske er nøglen til at forstå virkeligheden. Med stor personlig indsigt og levende anekdoter følger vi Bohr fra Gottingen til dobbeltspalteeksperimentet, og videre ind i erkendelsesteoriens hjertekammer. Komplementariteten forklares ikke blot som et fysisk fænomen, men som et nyt logisk redskab, der kan løse gamle paradokser – også uden for fysikken, fx spørgsmålet om fri vilje. Miinchows tekst er både en filosofisk kærlighedserklæring til Bohr og et højaktuelt opråb om, at fysik og erkendelse stadig har uopdagede fælles rum. En enestående refleksion over, hvad det egentlig vil sige at forstå noget – videnskabeligt og menneskeligt.

KVANT•Dec 1, 2022•0 citations
Hvad betyder det, når to partikler er "sammenfiltret"? Jan Myrheim tager os med på en indsigtsfuld rejse ind i kvantemekanikkens filosofiske og fysiske kerne – fra Heisenbergs usikkerhed til Bells uligheder og videre til EPR-paradokset. Artiklen er et mesterværk i formidling: klar, præcis og dybt engagerende. Den demonstrerer, hvordan kvantetilstande kan være fuldstændigt korrelerede – selv når de er langt fra hinanden – og hvordan det udfordrer vores intuition om lokalitet og realisme. En introduktion til sammenfiltringens natur, der også lægger op til næste del i serien, hvor Bells uligheder og eksperimentelle brud på klassisk fysik behandles. Et must-read for alle, der vil forstå, hvad kvantefysik egentlig siger om virkeligheden.
Kan to partikler være forbundne – uanset afstanden mellem dem? I denne anden del af Myrheims artikelserie om kvantemekanisk sammenfiltring udfolder der sig en dybt filosofisk og eksperimentelt forankret diskussion om virkelighedens natur. Vi møder Bells uligheder, lokal realisme og kvantemekanikkens provokerende forudsigelser. Artiklen bygger elegant bro mellem Schrödinger, Einstein og moderne laboratorier, og viser, hvordan kvantemekanikken sætter grænser for vores intuition. Hvis du vil forstå, hvorfor kvantefysikken ikke bare er mærkelig – men også bekræftet i eksperiment efter eksperiment – så er denne artikel et uundgåeligt stop.
Kan en partikel være to steder på én gang? Og hvad betyder det egentlig, at en bølgefunktion “klapper sammen”? Klaus Mølmer guider os med eminent klarhed gennem det filosofiske og fysiske landskab af kvantemekanikkens mange fortolkninger – fra Bohrs pragmatiske syn til Everetts mange verdener og Bohms skjulte variabler. Artiklen fungerer som en tour de force i kvantefilosofi, men med jordforbindelse: Mølmer viser, hvordan disse fortolkninger ikke blot er tankeeksperimenter, men har direkte konsekvenser for moderne kvanteteknologi, måleteori og kvantekommunikation. Med illustrative eksempler og præcise pointer udfordrer han læseren til at tænke over, hvad “virkelighed” egentlig betyder i kvantefysikken. Et must-read for enhver, der har spekuleret over, hvad der gemmer sig bag Schrödingers kat.
Denne artikel går direkte ind i kvantemekanikkens fortolkningsproblemer og stiller skarpt på de filosofiske implikationer af teorien. Med afsæt i Bohr og den københavnske fortolkning diskuteres begreber som komplementaritet, måleproblem og realisme. Artiklen udfordrer læserens intuition ved at vise, hvordan klassiske ontologiske kategorier bryder sammen i kvanteverdenen. Samtidig perspektiveres der til moderne videnskabsfilosofi og naturalistiske tilgange til erkendelse. For fysikeren er det en sjælden mulighed for at træde et skridt tilbage og reflektere over, hvad teorien egentlig siger om virkeligheden – ikke kun hvordan den anvendes. Resultatet er en tankevækkende tekst, der forbinder fysik med dybe epistemologiske spørgsmål.
Hvad er virkelighed, hvis vi kun kan forstå den gennem vores måleapparater? Emil Charlie Lind-Thomsen tager os med ind i kvantefysikkens filosofiske nervecenter – den berømte og berygtede Københavnerfortolkning. Her udfoldes Bohrs idé om komplementaritet og Heisenbergs usikkerhedsrelationer som dybe erkendelsesprincipper snarere end tekniske detaljer. Artiklen skiller sig ud ved at inddrage de tre typer realisme (ontologisk, epistemisk, semantisk) og vise, hvordan Bohrs tankegang i virkeligheden peger mod en “pragmatisk videnskabsrealisme”. En tankevækkende og velskrevet tekst, som med udgangspunkt i fysik rækker langt ind i erkendelsesteorien – og måske også filosofien om, hvem vi selv er som iagttagere i en kompleks verden.
Ove Nathan tager læseren med på en rejse til grænselandet mellem klassisk og kvantemekanisk fysik gennem en levende udforskning af korrespondensprincippet. Med udgangspunkt i moderne eksperimenter med Rydberg-atomer – hvor elektroner bringes i høje kvantetilstande – bliver det muligt at realisere og visualisere kvantebølgepakker, som følger klassiske Kepler-baner i nogle omløb. Ved brug af femtosekundlasere formes og manipuleres bølgepakkerne, som derefter undersøges via ioniseringssignaler. Artiklen illustrerer, hvordan disse eksperimenter giver dyb indsigt i overgangen fra kvantemekaniske til klassiske beskrivelser – og hvor langt man kan strække de klassiske billeder, før de bryder sammen. Nathan kombinerer sin formidlingsglæde med et solidt overblik over både teori og eksperiment, og leverer en artikel, der er både inspirerende og tankevækkende for alle, der interesserer sig for atomfysikkens grundlag og grænser.
Bohr var ikke bare fysiker – han var en filosofisk revolution. Claus Miinchow spørger, hvorfor Bohrs vigtigste bidrag – komplementariteten – i dag nærmest er glemt i fysikbøgerne, når det måske er nøglen til at forstå virkeligheden. Med stor personlig indsigt og levende anekdoter følger vi Bohr fra Gottingen til dobbeltspalteeksperimentet, og videre ind i erkendelsesteoriens hjertekammer. Komplementariteten forklares ikke blot som et fysisk fænomen, men som et nyt logisk redskab, der kan løse gamle paradokser – også uden for fysikken, fx spørgsmålet om fri vilje. Miinchows tekst er både en filosofisk kærlighedserklæring til Bohr og et højaktuelt opråb om, at fysik og erkendelse stadig har uopdagede fælles rum. En enestående refleksion over, hvad det egentlig vil sige at forstå noget – videnskabeligt og menneskeligt.