Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

KVANT

Kvanteteknologisk revolution – Den største udfordring er at uddanne nok

K. Splittorff

Published Oct 1, 2022• 0 citations
Publisher

Abstract

Kvantecomputere er ikke længere science fiction – de eksisterer allerede, og Danmark har muligheden for at tage førertrøjen på i det globale kvantekapløb. Men en ting står i vejen: manglen på kvalificeret arbejdskraft. Kim Splittorff argumenterer overbevisende for, at den største flaskehals er uddannelse. Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra Niels Bohr Institutet viser han, hvordan kvantecomputere allerede i dag kan bruges som pædagogisk værktøj – endda i gymnasiet. Artiklen er et opråb til undervisere, uddannelsesinstitutioner og beslutningstagere: kvanteteknologi er fremtiden, men det kræver, at vi uddanner en "kvante-klar arbejdsstyrke". Gennem eksperimenter med superposition og sammenfiltring præsenteres en ny pædagogisk tilgang til kvantemekanik, hvor eleverne ikke bare hører om kvantefysik – de oplever den.

DOI
10.7146/kvant.168184

Related papers

På tærsklen til en ny kvanteteknologisk revolution

Peter Lodahl, K. Splittorff, Anders Søndberg Sørensen

Kvanteteknologien er ikke længere teori – den banker på døren til samfundet! Denne artikel giver et fascinerende overblik over Danmarks centrale rolle i udviklingen af kvantenetværk, kvantecomputere og et muligt kvanteinternet. Den viser også, hvordan vi som samfund skal uddanne en “kvanteklar” arbejdsstyrke. Et must-read for alle, der vil være på forkant med fremtidens teknologi.

KVANT•Jun 1, 2021•0 citations

Kvantemekanikkens fortolkninger

Klaus Mølmer

Kan en partikel være to steder på én gang? Og hvad betyder det egentlig, at en bølgefunktion “klapper sammen”? Klaus Mølmer guider os med eminent klarhed gennem det filosofiske og fysiske landskab af kvantemekanikkens mange fortolkninger – fra Bohrs pragmatiske syn til Everetts mange verdener og Bohms skjulte variabler. Artiklen fungerer som en tour de force i kvantefilosofi, men med jordforbindelse: Mølmer viser, hvordan disse fortolkninger ikke blot er tankeeksperimenter, men har direkte konsekvenser for moderne kvanteteknologi, måleteori og kvantekommunikation. Med illustrative eksempler og præcise pointer udfordrer han læseren til at tænke over, hvad “virkelighed” egentlig betyder i kvantefysikken. Et must-read for enhver, der har spekuleret over, hvad der gemmer sig bag Schrödingers kat.

KVANT•Jun 1, 2021•0 citations

Kvantesimulation af kvasipartikler

Georg M. Bruun

Denne artikel åbner bladet med et elegant indblik i et af de mest centrale begreber i moderne mangelegemefysik: kvasipartikler. Bruun tager udgangspunkt i det fundamentale problem, at kvantemekaniske ligninger for vekselvirkende systemer hurtigt bliver uløselige, og viser, hvordan Landaus kvasipartikelbegreb fungerer som en effektiv teori til at reducere kompleksiteten. Artiklen bevæger sig fra teoretisk konstruktion til eksperimentel realisering, hvor ultrakolde atomare gasser fungerer som kontrollerbare kvantesimulatorer. Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvordan et enkelt urenhedsatom kan “klædes” af omgivelserne og dermed opføre sig som en ny effektiv partikel. Bruun demonstrerer, hvordan moderne eksperimenter nu direkte realiserer tidligere rent teoretiske tankeeksperimenter. Artiklen er et stærkt eksempel på samspillet mellem teori og eksperiment og giver læseren en intuitiv, men stadig stringent forståelse af et ellers abstrakt begreb.

KVANT•Apr 1, 2019•0 citations

Einstein og kvantemekanikken

Per Hedegård

Einstein var ikke kun manden bag relativitetsteorien – han var også en af kvantemekanikkens første arkitekter. Per Hedegaard tager os med på en oplysende rejse fra Plancks sorte legeme-stråling til Einsteins revolutionerende idé om lyskvantet og den fotoelektriske effekt. Gennem en detaljeret og tilgængelig forklaring får vi forståelsen af, hvordan Einstein med skarp intuition og statistisk fysik banede vejen for kvantebegrebet. Artiklen viser, hvordan han hele vejen fra 1905 til 1925 stod i centrum for kvanteteoriens udvikling – og endda forudsagde fænomener som Bose-Einstein-kondensatet. Denne artikel er en sand perle for fysikentusiaster, der vil forstå, hvordan kvanteverdenens grundbegreber blev til – og hvorfor selv Einstein ikke kunne forliges med deres fulde implikationer.

KVANT•Jul 2, 2026•0 citations

Kvantemekanik:Atomernes vilde verden

Klaus Mølmer

Kvantemekanikken er en fantastisk og forunderlig teori. Den blev formuleret i 1920'erne og beskrev universets mindste byggesten som paradoksale og uforudsigelige: Elektroner kan tilsyneladende være flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater. Den nye teori blev en enorm succes, men fortolkningen af den splittede samtidig tidens største videnskabsmænd, særligt Niels Bohr og Albert Einstein. Denne bog gennemgår kvantemekanikkens og fysikkens udvikling i det 20. århundrede - og giver indblik i de nyeste opdagelser af, hvordan den atomare verden fungerer. Kvantemekanikken er i dag fundamentet for vores forståelse af den mikroskopiske verden, og forskere forsøger nu at udnytte teoriens særheder i revolutionerende teknologier - fx i kvantecomputere, der kan udføre beregninger, det ville tage almindelige computere milliarder af år at løse.

Aarhus Universitetsforlag eBooks•Jan 1, 2010•0 citations

Kvantemekanisk sammenfiltring – baggrund

Jan Myrheim

Hvad betyder det, når to partikler er "sammenfiltret"? Jan Myrheim tager os med på en indsigtsfuld rejse ind i kvantemekanikkens filosofiske og fysiske kerne – fra Heisenbergs usikkerhed til Bells uligheder og videre til EPR-paradokset. Artiklen er et mesterværk i formidling: klar, præcis og dybt engagerende. Den demonstrerer, hvordan kvantetilstande kan være fuldstændigt korrelerede – selv når de er langt fra hinanden – og hvordan det udfordrer vores intuition om lokalitet og realisme. En introduktion til sammenfiltringens natur, der også lægger op til næste del i serien, hvor Bells uligheder og eksperimentelle brud på klassisk fysik behandles. Et must-read for alle, der vil forstå, hvad kvantefysik egentlig siger om virkeligheden.

KVANT•Oct 1, 2021•0 citations
Kvantecomputere er ikke længere science fiction – de eksisterer allerede, og Danmark har muligheden for at tage førertrøjen på i det globale kvantekapløb. Men en ting står i vejen: manglen på kvalificeret arbejdskraft. Kim Splittorff argumenterer overbevisende for, at den største flaskehals er uddannelse. Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra Niels Bohr Institutet viser han, hvordan kvantecomputere allerede i dag kan bruges som pædagogisk værktøj – endda i gymnasiet. Artiklen er et opråb til undervisere, uddannelsesinstitutioner og beslutningstagere: kvanteteknologi er fremtiden, men det kræver, at vi uddanner en "kvante-klar arbejdsstyrke". Gennem eksperimenter med superposition og sammenfiltring præsenteres en ny pædagogisk tilgang til kvantemekanik, hvor eleverne ikke bare hører om kvantefysik – de oplever den.
Kan en partikel være to steder på én gang? Og hvad betyder det egentlig, at en bølgefunktion “klapper sammen”? Klaus Mølmer guider os med eminent klarhed gennem det filosofiske og fysiske landskab af kvantemekanikkens mange fortolkninger – fra Bohrs pragmatiske syn til Everetts mange verdener og Bohms skjulte variabler. Artiklen fungerer som en tour de force i kvantefilosofi, men med jordforbindelse: Mølmer viser, hvordan disse fortolkninger ikke blot er tankeeksperimenter, men har direkte konsekvenser for moderne kvanteteknologi, måleteori og kvantekommunikation. Med illustrative eksempler og præcise pointer udfordrer han læseren til at tænke over, hvad “virkelighed” egentlig betyder i kvantefysikken. Et must-read for enhver, der har spekuleret over, hvad der gemmer sig bag Schrödingers kat.
Denne artikel åbner bladet med et elegant indblik i et af de mest centrale begreber i moderne mangelegemefysik: kvasipartikler. Bruun tager udgangspunkt i det fundamentale problem, at kvantemekaniske ligninger for vekselvirkende systemer hurtigt bliver uløselige, og viser, hvordan Landaus kvasipartikelbegreb fungerer som en effektiv teori til at reducere kompleksiteten. Artiklen bevæger sig fra teoretisk konstruktion til eksperimentel realisering, hvor ultrakolde atomare gasser fungerer som kontrollerbare kvantesimulatorer. Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvordan et enkelt urenhedsatom kan “klædes” af omgivelserne og dermed opføre sig som en ny effektiv partikel. Bruun demonstrerer, hvordan moderne eksperimenter nu direkte realiserer tidligere rent teoretiske tankeeksperimenter. Artiklen er et stærkt eksempel på samspillet mellem teori og eksperiment og giver læseren en intuitiv, men stadig stringent forståelse af et ellers abstrakt begreb.
Einstein var ikke kun manden bag relativitetsteorien – han var også en af kvantemekanikkens første arkitekter. Per Hedegaard tager os med på en oplysende rejse fra Plancks sorte legeme-stråling til Einsteins revolutionerende idé om lyskvantet og den fotoelektriske effekt. Gennem en detaljeret og tilgængelig forklaring får vi forståelsen af, hvordan Einstein med skarp intuition og statistisk fysik banede vejen for kvantebegrebet. Artiklen viser, hvordan han hele vejen fra 1905 til 1925 stod i centrum for kvanteteoriens udvikling – og endda forudsagde fænomener som Bose-Einstein-kondensatet. Denne artikel er en sand perle for fysikentusiaster, der vil forstå, hvordan kvanteverdenens grundbegreber blev til – og hvorfor selv Einstein ikke kunne forliges med deres fulde implikationer.
Kvantemekanikken er en fantastisk og forunderlig teori. Den blev formuleret i 1920'erne og beskrev universets mindste byggesten som paradoksale og uforudsigelige: Elektroner kan tilsyneladende være flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater. Den nye teori blev en enorm succes, men fortolkningen af den splittede samtidig tidens største videnskabsmænd, særligt Niels Bohr og Albert Einstein. Denne bog gennemgår kvantemekanikkens og fysikkens udvikling i det 20. århundrede - og giver indblik i de nyeste opdagelser af, hvordan den atomare verden fungerer. Kvantemekanikken er i dag fundamentet for vores forståelse af den mikroskopiske verden, og forskere forsøger nu at udnytte teoriens særheder i revolutionerende teknologier - fx i kvantecomputere, der kan udføre beregninger, det ville tage almindelige computere milliarder af år at løse.
Hvad betyder det, når to partikler er "sammenfiltret"? Jan Myrheim tager os med på en indsigtsfuld rejse ind i kvantemekanikkens filosofiske og fysiske kerne – fra Heisenbergs usikkerhed til Bells uligheder og videre til EPR-paradokset. Artiklen er et mesterværk i formidling: klar, præcis og dybt engagerende. Den demonstrerer, hvordan kvantetilstande kan være fuldstændigt korrelerede – selv når de er langt fra hinanden – og hvordan det udfordrer vores intuition om lokalitet og realisme. En introduktion til sammenfiltringens natur, der også lægger op til næste del i serien, hvor Bells uligheder og eksperimentelle brud på klassisk fysik behandles. Et must-read for alle, der vil forstå, hvad kvantefysik egentlig siger om virkeligheden.