Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

KVANT

På tærsklen til en ny kvanteteknologisk revolution

Peter Lodahl, K. Splittorff, Anders Søndberg Sørensen

Published Jun 1, 2021• 0 citations
Publisher

Abstract

Kvanteteknologien er ikke længere teori – den banker på døren til samfundet! Denne artikel giver et fascinerende overblik over Danmarks centrale rolle i udviklingen af kvantenetværk, kvantecomputere og et muligt kvanteinternet. Den viser også, hvordan vi som samfund skal uddanne en “kvanteklar” arbejdsstyrke. Et must-read for alle, der vil være på forkant med fremtidens teknologi.

DOI
10.7146/kvant.168234

Related papers

Kvanteteknologisk revolution – Den største udfordring er at uddanne nok

K. Splittorff

Kvantecomputere er ikke længere science fiction – de eksisterer allerede, og Danmark har muligheden for at tage førertrøjen på i det globale kvantekapløb. Men en ting står i vejen: manglen på kvalificeret arbejdskraft. Kim Splittorff argumenterer overbevisende for, at den største flaskehals er uddannelse. Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra Niels Bohr Institutet viser han, hvordan kvantecomputere allerede i dag kan bruges som pædagogisk værktøj – endda i gymnasiet. Artiklen er et opråb til undervisere, uddannelsesinstitutioner og beslutningstagere: kvanteteknologi er fremtiden, men det kræver, at vi uddanner en "kvante-klar arbejdsstyrke". Gennem eksperimenter med superposition og sammenfiltring præsenteres en ny pædagogisk tilgang til kvantemekanik, hvor eleverne ikke bare hører om kvantefysik – de oplever den.

KVANT•Oct 1, 2022•0 citations

Kvantesimulation af kvasipartikler

Georg M. Bruun

Denne artikel åbner bladet med et elegant indblik i et af de mest centrale begreber i moderne mangelegemefysik: kvasipartikler. Bruun tager udgangspunkt i det fundamentale problem, at kvantemekaniske ligninger for vekselvirkende systemer hurtigt bliver uløselige, og viser, hvordan Landaus kvasipartikelbegreb fungerer som en effektiv teori til at reducere kompleksiteten. Artiklen bevæger sig fra teoretisk konstruktion til eksperimentel realisering, hvor ultrakolde atomare gasser fungerer som kontrollerbare kvantesimulatorer. Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvordan et enkelt urenhedsatom kan “klædes” af omgivelserne og dermed opføre sig som en ny effektiv partikel. Bruun demonstrerer, hvordan moderne eksperimenter nu direkte realiserer tidligere rent teoretiske tankeeksperimenter. Artiklen er et stærkt eksempel på samspillet mellem teori og eksperiment og giver læseren en intuitiv, men stadig stringent forståelse af et ellers abstrakt begreb.

KVANT•Apr 1, 2019•0 citations

Kvantefysikken og erkendelsens afgrund

Børge Krag Pimenta

Denne artikel er en dybtgående filosofisk refleksion over kvantefysikkens konsekvenser for vores erkendelsesbegreb. Pimenta trækker tråde fra antikkens filosofi til moderne kvanteteori og viser, hvordan vores forståelse af virkeligheden er blevet radikalt udfordret. Artiklen diskuterer begreber som objektivitet, realisme og observation i lyset af kvantemekanikkens paradokser. For fysikere er dette en invitation til at reflektere over de epistemologiske implikationer af deres eget fag. Artiklen formår at kombinere historisk overblik med dyb analytisk indsigt og er en intellektuelt stimulerende afslutning på bladet.

KVANT•Jun 1, 2018•0 citations

Kvantecomputere og grafteori

Ulrik L. Andersen, Ulrich B. Hoff, Jonas Schou Neergaard-Nielsen +1 more

Hvordan bygger man en kvantecomputer, der faktisk kan bruges? Svaret kan ligge i grafteori og laserlys! I denne spændende artikel løfter fire kvanteforskere fra DTU sløret for, hvordan optiske kvantecomputere kan konstrueres ved hjælp af lys, klynger og matematiske grafer. De forklarer, hvordan komplekse beregninger i kvanteverdenen organiseres som netværk – og hvordan grafteori ikke bare hjælper med at beskrive strukturen, men med selve databehandlingen. Det er fysik og matematik i skarp symbiose – og et fascinerende indblik i morgendagens teknologi. Hvis du vil forstå, hvad kvantecomputere i praksis handler om, så er det her, du skal starte!

KVANT•Jul 2, 2026•0 citations

Kvantecomputeren og dens beregningsmetoder

Ulrik L. Andersen, Jonatan Bohr Brask, Jonas Schou Neergaard-Nielsen

Denne artikel præsenterer tre hovedmodeller for kvanteberegning: den gate-baserede, den målebaserede og den adiabatiske. Gennem illustrative eksempler diskuteres, hvordan kvantecomputere kan udnytte kvantemekaniske principper til at opnå beregningsmæssige fordele – herunder eksponentiel speedup i visse algoritmer. Artiklen giver også et overblik over kvantefejlkorrigerende koder og betydningen af koherenstid og kontrolnøjagtighed for implementeringen. Især fremhæves forskellen på kvante- og klassisk beregning som et spørgsmål om kompleksitetsteoretisk klasse, ikke blot teknisk hastighed.

KVANT•Dec 1, 2023•0 citations

Øllen som kvantemekanisk system

Kaj Ove Roland

Kaj Ove Roland leverer bladets mest legende tekst, men under humoren ligger en overraskende præcis brug af kvantemekanikkens begrebsapparat. Ved at idealisere en ølflaske til et system med diskrete frihedsgrader – åben/lukket og fuld/tom – viser artiklen, hvordan operatorer, egen-tilstande, superposition og ikke-kommutativitet kan illustreres på en måde, der både er morsom og didaktisk effektiv. Pointen om, at åbning og drikning ikke kommuterer, udvikles til en lettere parodisk teori om “kvante-øl-dynamik”, der under forkortelsen KØD har opnået kultstatus blandt generationer af fysikstuderende på Københavns Universitet.

KVANT•Mar 1, 2013•0 citations
Kvanteteknologien er ikke længere teori – den banker på døren til samfundet! Denne artikel giver et fascinerende overblik over Danmarks centrale rolle i udviklingen af kvantenetværk, kvantecomputere og et muligt kvanteinternet. Den viser også, hvordan vi som samfund skal uddanne en “kvanteklar” arbejdsstyrke. Et must-read for alle, der vil være på forkant med fremtidens teknologi.
Kvantecomputere er ikke længere science fiction – de eksisterer allerede, og Danmark har muligheden for at tage førertrøjen på i det globale kvantekapløb. Men en ting står i vejen: manglen på kvalificeret arbejdskraft. Kim Splittorff argumenterer overbevisende for, at den største flaskehals er uddannelse. Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra Niels Bohr Institutet viser han, hvordan kvantecomputere allerede i dag kan bruges som pædagogisk værktøj – endda i gymnasiet. Artiklen er et opråb til undervisere, uddannelsesinstitutioner og beslutningstagere: kvanteteknologi er fremtiden, men det kræver, at vi uddanner en "kvante-klar arbejdsstyrke". Gennem eksperimenter med superposition og sammenfiltring præsenteres en ny pædagogisk tilgang til kvantemekanik, hvor eleverne ikke bare hører om kvantefysik – de oplever den.
Denne artikel åbner bladet med et elegant indblik i et af de mest centrale begreber i moderne mangelegemefysik: kvasipartikler. Bruun tager udgangspunkt i det fundamentale problem, at kvantemekaniske ligninger for vekselvirkende systemer hurtigt bliver uløselige, og viser, hvordan Landaus kvasipartikelbegreb fungerer som en effektiv teori til at reducere kompleksiteten. Artiklen bevæger sig fra teoretisk konstruktion til eksperimentel realisering, hvor ultrakolde atomare gasser fungerer som kontrollerbare kvantesimulatorer. Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvordan et enkelt urenhedsatom kan “klædes” af omgivelserne og dermed opføre sig som en ny effektiv partikel. Bruun demonstrerer, hvordan moderne eksperimenter nu direkte realiserer tidligere rent teoretiske tankeeksperimenter. Artiklen er et stærkt eksempel på samspillet mellem teori og eksperiment og giver læseren en intuitiv, men stadig stringent forståelse af et ellers abstrakt begreb.
Denne artikel er en dybtgående filosofisk refleksion over kvantefysikkens konsekvenser for vores erkendelsesbegreb. Pimenta trækker tråde fra antikkens filosofi til moderne kvanteteori og viser, hvordan vores forståelse af virkeligheden er blevet radikalt udfordret. Artiklen diskuterer begreber som objektivitet, realisme og observation i lyset af kvantemekanikkens paradokser. For fysikere er dette en invitation til at reflektere over de epistemologiske implikationer af deres eget fag. Artiklen formår at kombinere historisk overblik med dyb analytisk indsigt og er en intellektuelt stimulerende afslutning på bladet.
Hvordan bygger man en kvantecomputer, der faktisk kan bruges? Svaret kan ligge i grafteori og laserlys! I denne spændende artikel løfter fire kvanteforskere fra DTU sløret for, hvordan optiske kvantecomputere kan konstrueres ved hjælp af lys, klynger og matematiske grafer. De forklarer, hvordan komplekse beregninger i kvanteverdenen organiseres som netværk – og hvordan grafteori ikke bare hjælper med at beskrive strukturen, men med selve databehandlingen. Det er fysik og matematik i skarp symbiose – og et fascinerende indblik i morgendagens teknologi. Hvis du vil forstå, hvad kvantecomputere i praksis handler om, så er det her, du skal starte!
Denne artikel præsenterer tre hovedmodeller for kvanteberegning: den gate-baserede, den målebaserede og den adiabatiske. Gennem illustrative eksempler diskuteres, hvordan kvantecomputere kan udnytte kvantemekaniske principper til at opnå beregningsmæssige fordele – herunder eksponentiel speedup i visse algoritmer. Artiklen giver også et overblik over kvantefejlkorrigerende koder og betydningen af koherenstid og kontrolnøjagtighed for implementeringen. Især fremhæves forskellen på kvante- og klassisk beregning som et spørgsmål om kompleksitetsteoretisk klasse, ikke blot teknisk hastighed.
Kaj Ove Roland leverer bladets mest legende tekst, men under humoren ligger en overraskende præcis brug af kvantemekanikkens begrebsapparat. Ved at idealisere en ølflaske til et system med diskrete frihedsgrader – åben/lukket og fuld/tom – viser artiklen, hvordan operatorer, egen-tilstande, superposition og ikke-kommutativitet kan illustreres på en måde, der både er morsom og didaktisk effektiv. Pointen om, at åbning og drikning ikke kommuterer, udvikles til en lettere parodisk teori om “kvante-øl-dynamik”, der under forkortelsen KØD har opnået kultstatus blandt generationer af fysikstuderende på Københavns Universitet.