Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

Danske forskere viser en ny vej mod kvantecomputere

Anders Søndberg Sørensen

Published Nov 28, 2013• 0 citations
OpenAlex

Abstract

Fremtidens supercomputer regner med kvantebits, men kvantesystemer er skrøbelige og nedbrydes nemt. Nu er det lykkedes danske forskere at vende nedbrydningen til en fordel, så det er blevet meget nemmere at skabe de særlige kvantetilstande, der er brug for i en kvantecomputer.

Related papers

Kvanteteknologisk revolution – Den største udfordring er at uddanne nok

K. Splittorff

Kvantecomputere er ikke længere science fiction – de eksisterer allerede, og Danmark har muligheden for at tage førertrøjen på i det globale kvantekapløb. Men en ting står i vejen: manglen på kvalificeret arbejdskraft. Kim Splittorff argumenterer overbevisende for, at den største flaskehals er uddannelse. Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra Niels Bohr Institutet viser han, hvordan kvantecomputere allerede i dag kan bruges som pædagogisk værktøj – endda i gymnasiet. Artiklen er et opråb til undervisere, uddannelsesinstitutioner og beslutningstagere: kvanteteknologi er fremtiden, men det kræver, at vi uddanner en "kvante-klar arbejdsstyrke". Gennem eksperimenter med superposition og sammenfiltring præsenteres en ny pædagogisk tilgang til kvantemekanik, hvor eleverne ikke bare hører om kvantefysik – de oplever den.

KVANT•Oct 1, 2022•0 citations

Kvantealgoritmer

Ulrich B. Hoff

Artiklen giver en struktureret gennemgang af de centrale kvantealgoritmer og deres matematiske principper. Med udgangspunkt i Deutsch-Jozsa, Grover og Shor vises, hvordan kvantetilstandes evolution kan manipuleres til at frembringe konstruktiv interferens i de rette svar. Der introduceres også variationelle algoritmer som VQE og QAOA, der kombinerer klassisk optimering med kvantemålinger og er særligt relevante for nær-termiske kvanteprocessorer. Artiklen berører kompleksitetsklasser som BQP og NP og understreger, hvordan kvantealgoritmer ikke blot er hurtigere, men opererer i en helt anden beregningsmæssig struktur. En teknisk velskrevet introduktion til det algoritmiske landskab i kvantecomputing.

KVANT•Dec 1, 2023•0 citations

På tærsklen til en ny kvanteteknologisk revolution

Peter Lodahl, K. Splittorff, Anders Søndberg Sørensen

Kvanteteknologien er ikke længere teori – den banker på døren til samfundet! Denne artikel giver et fascinerende overblik over Danmarks centrale rolle i udviklingen af kvantenetværk, kvantecomputere og et muligt kvanteinternet. Den viser også, hvordan vi som samfund skal uddanne en “kvanteklar” arbejdsstyrke. Et must-read for alle, der vil være på forkant med fremtidens teknologi.

KVANT•Jun 1, 2021•0 citations

Men hvad er en kvantecomputer egentlig?

Norre Christian Steenberg Norre

Kvantecomputeren adskiller sig fundamentalt fra klassiske computere ved at basere sin regnekraft på kvantemekaniske fænomener som superposition og entanglement. Artiklen gennemgår DiVincenzos fem kriterier for en praktisk kvantecomputer og diskuterer de centrale udfordringer knyttet til skalerbarhed, initiering, gate-operationer, koherenstid og målekapacitet. Forskellige teknologiplatforme – herunder fangede ioner og superledende kredsløb – sammenlignes ud fra deres fysiske egenskaber og tekniske modenhed. Artiklen fungerer som en begrebsmæssig rammesætning og introduktion til temanummeret og giver læseren et teknisk overblik over, hvad der gør kvantecomputere mulige – og hvorfor de endnu er vanskelige at realisere i praksis.

KVANT•Dec 1, 2023•0 citations

Kvantemekanik:Atomernes vilde verden

Klaus Mølmer

Kvantemekanikken er en fantastisk og forunderlig teori. Den blev formuleret i 1920'erne og beskrev universets mindste byggesten som paradoksale og uforudsigelige: Elektroner kan tilsyneladende være flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater. Den nye teori blev en enorm succes, men fortolkningen af den splittede samtidig tidens største videnskabsmænd, særligt Niels Bohr og Albert Einstein. Denne bog gennemgår kvantemekanikkens og fysikkens udvikling i det 20. århundrede - og giver indblik i de nyeste opdagelser af, hvordan den atomare verden fungerer. Kvantemekanikken er i dag fundamentet for vores forståelse af den mikroskopiske verden, og forskere forsøger nu at udnytte teoriens særheder i revolutionerende teknologier - fx i kvantecomputere, der kan udføre beregninger, det ville tage almindelige computere milliarder af år at løse.

Aarhus Universitetsforlag eBooks•Jan 1, 2010•0 citations

Tre-foton-korrelationer

Nina Stiesdal

I denne artikel præsenteres læseren for et avanceret emne inden for kvanteoptik: korrelationer mellem tre fotoner. Gennem en klar og stringent fremstilling udfoldes, hvordan ikke-lineære optiske processer kan generere komplekse kvantetilstande, der rækker ud over de velkendte to-foton-systemer. Artiklen diskuterer både den eksperimentelle realisering og den teoretiske beskrivelse, hvilket gør den særligt værdifuld for fysikere med interesse i kvanteinformation og kvanteteknologi. Der lægges vægt på de statistiske egenskaber og korrelationsfunktioner, som er centrale for forståelsen af kvantesystemers ikke-klassiske natur. Samtidig peger artiklen frem mod anvendelser inden for kvantekommunikation og præcisionsmålinger. Det er en artikel, der både udfordrer og inspirerer, og som tydeligt viser feltets forskningsfront.

KVANT•Oct 1, 2018•0 citations
Kvantecomputere er ikke længere science fiction – de eksisterer allerede, og Danmark har muligheden for at tage førertrøjen på i det globale kvantekapløb. Men en ting står i vejen: manglen på kvalificeret arbejdskraft. Kim Splittorff argumenterer overbevisende for, at den største flaskehals er uddannelse. Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra Niels Bohr Institutet viser han, hvordan kvantecomputere allerede i dag kan bruges som pædagogisk værktøj – endda i gymnasiet. Artiklen er et opråb til undervisere, uddannelsesinstitutioner og beslutningstagere: kvanteteknologi er fremtiden, men det kræver, at vi uddanner en "kvante-klar arbejdsstyrke". Gennem eksperimenter med superposition og sammenfiltring præsenteres en ny pædagogisk tilgang til kvantemekanik, hvor eleverne ikke bare hører om kvantefysik – de oplever den.
Artiklen giver en struktureret gennemgang af de centrale kvantealgoritmer og deres matematiske principper. Med udgangspunkt i Deutsch-Jozsa, Grover og Shor vises, hvordan kvantetilstandes evolution kan manipuleres til at frembringe konstruktiv interferens i de rette svar. Der introduceres også variationelle algoritmer som VQE og QAOA, der kombinerer klassisk optimering med kvantemålinger og er særligt relevante for nær-termiske kvanteprocessorer. Artiklen berører kompleksitetsklasser som BQP og NP og understreger, hvordan kvantealgoritmer ikke blot er hurtigere, men opererer i en helt anden beregningsmæssig struktur. En teknisk velskrevet introduktion til det algoritmiske landskab i kvantecomputing.
Kvantecomputeren adskiller sig fundamentalt fra klassiske computere ved at basere sin regnekraft på kvantemekaniske fænomener som superposition og entanglement. Artiklen gennemgår DiVincenzos fem kriterier for en praktisk kvantecomputer og diskuterer de centrale udfordringer knyttet til skalerbarhed, initiering, gate-operationer, koherenstid og målekapacitet. Forskellige teknologiplatforme – herunder fangede ioner og superledende kredsløb – sammenlignes ud fra deres fysiske egenskaber og tekniske modenhed. Artiklen fungerer som en begrebsmæssig rammesætning og introduktion til temanummeret og giver læseren et teknisk overblik over, hvad der gør kvantecomputere mulige – og hvorfor de endnu er vanskelige at realisere i praksis.
Kvantemekanikken er en fantastisk og forunderlig teori. Den blev formuleret i 1920'erne og beskrev universets mindste byggesten som paradoksale og uforudsigelige: Elektroner kan tilsyneladende være flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater. Den nye teori blev en enorm succes, men fortolkningen af den splittede samtidig tidens største videnskabsmænd, særligt Niels Bohr og Albert Einstein. Denne bog gennemgår kvantemekanikkens og fysikkens udvikling i det 20. århundrede - og giver indblik i de nyeste opdagelser af, hvordan den atomare verden fungerer. Kvantemekanikken er i dag fundamentet for vores forståelse af den mikroskopiske verden, og forskere forsøger nu at udnytte teoriens særheder i revolutionerende teknologier - fx i kvantecomputere, der kan udføre beregninger, det ville tage almindelige computere milliarder af år at løse.
I denne artikel præsenteres læseren for et avanceret emne inden for kvanteoptik: korrelationer mellem tre fotoner. Gennem en klar og stringent fremstilling udfoldes, hvordan ikke-lineære optiske processer kan generere komplekse kvantetilstande, der rækker ud over de velkendte to-foton-systemer. Artiklen diskuterer både den eksperimentelle realisering og den teoretiske beskrivelse, hvilket gør den særligt værdifuld for fysikere med interesse i kvanteinformation og kvanteteknologi. Der lægges vægt på de statistiske egenskaber og korrelationsfunktioner, som er centrale for forståelsen af kvantesystemers ikke-klassiske natur. Samtidig peger artiklen frem mod anvendelser inden for kvantekommunikation og præcisionsmålinger. Det er en artikel, der både udfordrer og inspirerer, og som tydeligt viser feltets forskningsfront.