Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

Derridas filosofi som grunnlag for en ikke-intuisjonistisk forståelse av fysikken, med anvendelse på kvantemekanikkens tolkningsproblem

Hans Herlof Grelland

Published Jan 1, 2003• 0 citations
OpenAlex

Abstract

Oppgaven kritiserer et tradisjonelt syn på fysikken som karakteriseres som "intuisjonistisk", med et begrep hentet fra Derridas kritikk av Husserl. Det blir gitt en fremstilling og tolkning av empirismen og Husserls fenomenologi, og av Derridas kritikk av Husserl i "Introduction à "L'Origine de la Geometrie" de Husserl" og "La voix et le phénomène". Denne kritikken danner grunnlaget for en oppfatning av fysikken som blir kalt semiolingvistisk empirisme. Denne danner så grunnlaget for en ny holdning til tolkningen av kvantefysikken, og også av klassisk fysikk, der matematikken oppfattes som språk.

Related papers

Derridas filosofi og kvantefysikken : om Derridas filosofi som grunnlag for en lingvistisk-empiriristisk forståelse av fysikken, med anvendelse på kvantemekanikkens tolkningsproblem

Hans Herlof Grelland

Med utgangspunkt i Derridas kritikk av Husserl beskrives og kritiseres det \ntradisjonelle intuisjonistiske synet på fysikken. Dette foreslås erstattet med en \nlingvistisk empirisme, basert på Derridas språkfilosofi. Ved å betrakte matematikken i \nkvantemekanikken som et språk, oppnås en ny tilnærming til kvantemekanikkens \ntolkningsproblem.

Høgskolen i Agder eBooks•Jan 1, 2005•0 citations

Lidt om Niels Bohrs filosofi

Forfatter af "Lidt om Niels Bohrs filosofi" David Favrholdt

Niels Bohr er ikke kun en central figur i udviklingen af kvantemekanikken, men også en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det 20. århundrede. I denne artikel analyserer David Favrholdt de filosofiske implikationer af Bohrs tanker, især begrebet komplementaritet, der spiller en central rolle i forståelsen af kvantemekaniske fænomener. Artiklen diskuterer hvordan Bohr så forholdet mellem måling, observation og fysisk virkelighed, og hvordan disse ideer udfordrede klassiske forestillinger om determinisme og objektivitet. Favrholdt giver samtidig en historisk kontekst til udviklingen af Bohrs filosofi og dens relation til samtidens fysikere og filosoffer. For læsere med interesse for både fysik og videnskabsteori giver artiklen et nuanceret indblik i, hvordan kvanteteorien ikke blot ændrede vores forståelse af naturen, men også af selve videnskabelig erkendelse. Det er en tankevækkende refleksion over fysikkens begrebsgrundlag.

KVANT•Jun 1, 2010•0 citations

Kvantefysikken og erkendelsens afgrund

Børge Krag Pimenta

Denne artikel er en dybtgående filosofisk refleksion over kvantefysikkens konsekvenser for vores erkendelsesbegreb. Pimenta trækker tråde fra antikkens filosofi til moderne kvanteteori og viser, hvordan vores forståelse af virkeligheden er blevet radikalt udfordret. Artiklen diskuterer begreber som objektivitet, realisme og observation i lyset af kvantemekanikkens paradokser. For fysikere er dette en invitation til at reflektere over de epistemologiske implikationer af deres eget fag. Artiklen formår at kombinere historisk overblik med dyb analytisk indsigt og er en intellektuelt stimulerende afslutning på bladet.

KVANT•Jun 1, 2018•0 citations

Kvantemekanikken i filosofisk belysning

Jan Faye

Denne artikel går direkte ind i kvantemekanikkens fortolkningsproblemer og stiller skarpt på de filosofiske implikationer af teorien. Med afsæt i Bohr og den københavnske fortolkning diskuteres begreber som komplementaritet, måleproblem og realisme. Artiklen udfordrer læserens intuition ved at vise, hvordan klassiske ontologiske kategorier bryder sammen i kvanteverdenen. Samtidig perspektiveres der til moderne videnskabsfilosofi og naturalistiske tilgange til erkendelse. For fysikeren er det en sjælden mulighed for at træde et skridt tilbage og reflektere over, hvad teorien egentlig siger om virkeligheden – ikke kun hvordan den anvendes. Resultatet er en tankevækkende tekst, der forbinder fysik med dybe epistemologiske spørgsmål.

KVANT•May 1, 2015•0 citations

Om bevidsthed, fysik og kosmologiske principper

Kay Akselbo

Artiklen undersøger forholdet mellem bevidsthed og fysik gennem en analyse af rummets og tidens ikke-absoluthed. Med inspiration fra komplementaritetsbegrebet opstilles to gensidigt udelukkende, men nødvendige beskrivelser af virkeligheden: en ydre, kausal fysisk verden og en indre bevidsthedsverden. Forfatteren argumenterer for, at universets dynamiske struktur kan forstås som et resultat af denne komplementaritet. Diskussionen trækker på både moderne fysik og filosofiske traditioner fra Descartes til Bohr og Heisenberg. Artiklen placerer kosmologiens grundbegreber i et erkendelsesteoretisk perspektiv og udfordrer læseren til at reflektere over fysikkens ontologiske fundament.

KVANT•Sep 12, 2026•0 citations

The Topos-theoretical Approach to Quantum Physics

Tore Dahlen

I oppgaven tas det sikte på å anvende begreper og metoder fra kategoriteori og især toposteori innen kvantefysikken. I den resulterende teorien, "toposfysikk", brukes toposteori (teorien om generaliserte mengdeuniverser og generaliserte rom) som et verktøy for å konstruere kvantefysikken ved å "lime sammen" klassiske perspektiver eller "snapshots". Første kapitel gir den nødvendige bakgrunn for å forstå den fysiske motivasjonen bak konstruksjonene i de påfølgende kapitler, med særlig oppmerksomhet viet emnene logikk, kvantisering og rom. I kapitel 2 presenteres først elementær teori om kategorier og topoi. Det gis deretter en gjennomgang av toposfysikkens sentrale trekk: konstruksjonen av et tilstandsrom for kvantemekanikken ved hjelp av (kovariante eller kontravariante) funktorer over en kategori av kommutative operatoralgebraer. To ulike tilnærmingsmåter, Andreas Döring og Chris Ishams "neorealisme" og Chris Heunen, Nicolas P. Landsmaan og Bas Spitters "Bohrifikasjon" presenteres i detalj. I kapitel 3 anvendes den sistnevnte tilnærmingen på teorien om "loop quantum gravity" (LQG). Kapitelet har derfor en kort oppsummering av hovedresultatene innen LQG. Det undersøkes hvordan LQG kan interpreteres innen toposfysikk ved å ta i bruk Christian Fleischhacks formulering av LQG som en Weylalgebra. De topologiske egenskapene til tilstandsrommet i LQG innen toposmodellen undersøkes, og det vises hvordan kravene til gauge- og diffeomorfiinvarians kan interpreteres i teorien. Endelig, ved hjelp av Ishams teknikk for å kvantisere generelle strukturer, utvides den toposfysiske modellen til å inkludere et bredere kategoriteoretisk rammeverk. Vi definerer en målteori for kategorier og undersøker teoriens byggesteiner, pilfeltene over en kategori, i kategorien av deres representasjoner. Vi antyder hvordan modellen kan anvendes innen Sorkins teori om kausale mengder, og som basis for en teori om kvantisert logikk.

•Jan 1, 2011•2 citations
Oppgaven kritiserer et tradisjonelt syn på fysikken som karakteriseres som "intuisjonistisk", med et begrep hentet fra Derridas kritikk av Husserl. Det blir gitt en fremstilling og tolkning av empirismen og Husserls fenomenologi, og av Derridas kritikk av Husserl i "Introduction à "L'Origine de la Geometrie" de Husserl" og "La voix et le phénomène". Denne kritikken danner grunnlaget for en oppfatning av fysikken som blir kalt semiolingvistisk empirisme. Denne danner så grunnlaget for en ny holdning til tolkningen av kvantefysikken, og også av klassisk fysikk, der matematikken oppfattes som språk.
Niels Bohr er ikke kun en central figur i udviklingen af kvantemekanikken, men også en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det 20. århundrede. I denne artikel analyserer David Favrholdt de filosofiske implikationer af Bohrs tanker, især begrebet komplementaritet, der spiller en central rolle i forståelsen af kvantemekaniske fænomener. Artiklen diskuterer hvordan Bohr så forholdet mellem måling, observation og fysisk virkelighed, og hvordan disse ideer udfordrede klassiske forestillinger om determinisme og objektivitet. Favrholdt giver samtidig en historisk kontekst til udviklingen af Bohrs filosofi og dens relation til samtidens fysikere og filosoffer. For læsere med interesse for både fysik og videnskabsteori giver artiklen et nuanceret indblik i, hvordan kvanteteorien ikke blot ændrede vores forståelse af naturen, men også af selve videnskabelig erkendelse. Det er en tankevækkende refleksion over fysikkens begrebsgrundlag.
Denne artikel er en dybtgående filosofisk refleksion over kvantefysikkens konsekvenser for vores erkendelsesbegreb. Pimenta trækker tråde fra antikkens filosofi til moderne kvanteteori og viser, hvordan vores forståelse af virkeligheden er blevet radikalt udfordret. Artiklen diskuterer begreber som objektivitet, realisme og observation i lyset af kvantemekanikkens paradokser. For fysikere er dette en invitation til at reflektere over de epistemologiske implikationer af deres eget fag. Artiklen formår at kombinere historisk overblik med dyb analytisk indsigt og er en intellektuelt stimulerende afslutning på bladet.
Denne artikel går direkte ind i kvantemekanikkens fortolkningsproblemer og stiller skarpt på de filosofiske implikationer af teorien. Med afsæt i Bohr og den københavnske fortolkning diskuteres begreber som komplementaritet, måleproblem og realisme. Artiklen udfordrer læserens intuition ved at vise, hvordan klassiske ontologiske kategorier bryder sammen i kvanteverdenen. Samtidig perspektiveres der til moderne videnskabsfilosofi og naturalistiske tilgange til erkendelse. For fysikeren er det en sjælden mulighed for at træde et skridt tilbage og reflektere over, hvad teorien egentlig siger om virkeligheden – ikke kun hvordan den anvendes. Resultatet er en tankevækkende tekst, der forbinder fysik med dybe epistemologiske spørgsmål.
Artiklen undersøger forholdet mellem bevidsthed og fysik gennem en analyse af rummets og tidens ikke-absoluthed. Med inspiration fra komplementaritetsbegrebet opstilles to gensidigt udelukkende, men nødvendige beskrivelser af virkeligheden: en ydre, kausal fysisk verden og en indre bevidsthedsverden. Forfatteren argumenterer for, at universets dynamiske struktur kan forstås som et resultat af denne komplementaritet. Diskussionen trækker på både moderne fysik og filosofiske traditioner fra Descartes til Bohr og Heisenberg. Artiklen placerer kosmologiens grundbegreber i et erkendelsesteoretisk perspektiv og udfordrer læseren til at reflektere over fysikkens ontologiske fundament.
I oppgaven tas det sikte på å anvende begreper og metoder fra kategoriteori og især toposteori innen kvantefysikken. I den resulterende teorien, "toposfysikk", brukes toposteori (teorien om generaliserte mengdeuniverser og generaliserte rom) som et verktøy for å konstruere kvantefysikken ved å "lime sammen" klassiske perspektiver eller "snapshots". Første kapitel gir den nødvendige bakgrunn for å forstå den fysiske motivasjonen bak konstruksjonene i de påfølgende kapitler, med særlig oppmerksomhet viet emnene logikk, kvantisering og rom. I kapitel 2 presenteres først elementær teori om kategorier og topoi. Det gis deretter en gjennomgang av toposfysikkens sentrale trekk: konstruksjonen av et tilstandsrom for kvantemekanikken ved hjelp av (kovariante eller kontravariante) funktorer over en kategori av kommutative operatoralgebraer. To ulike tilnærmingsmåter, Andreas Döring og Chris Ishams "neorealisme" og Chris Heunen, Nicolas P. Landsmaan og Bas Spitters "Bohrifikasjon" presenteres i detalj. I kapitel 3 anvendes den sistnevnte tilnærmingen på teorien om "loop quantum gravity" (LQG). Kapitelet har derfor en kort oppsummering av hovedresultatene innen LQG. Det undersøkes hvordan LQG kan interpreteres innen toposfysikk ved å ta i bruk Christian Fleischhacks formulering av LQG som en Weylalgebra. De topologiske egenskapene til tilstandsrommet i LQG innen toposmodellen undersøkes, og det vises hvordan kravene til gauge- og diffeomorfiinvarians kan interpreteres i teorien. Endelig, ved hjelp av Ishams teknikk for å kvantisere generelle strukturer, utvides den toposfysiske modellen til å inkludere et bredere kategoriteoretisk rammeverk. Vi definerer en målteori for kategorier og undersøker teoriens byggesteiner, pilfeltene over en kategori, i kategorien av deres representasjoner. Vi antyder hvordan modellen kan anvendes innen Sorkins teori om kausale mengder, og som basis for en teori om kvantisert logikk.