Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

KVANT

Niels Bohr og semiklassisk kollisjonsfysikk

Johannes M. Hansteen, Jens Bang

Published May 1, 1999• 0 citations
Publisher

Abstract

Forfatterne giver et kompakt indblik i, hvordan Bohrs ideer blev fundament for semiklassiske beskrivelser af kollisioner mellem ladede partikler. Artiklen diskuterer overgangen mellem klassiske og kvantemekaniske modeller og eksemplificerer, hvordan semiklassiske beregninger fortsat er effektive og intuitive. Bohrs rolle i at bygge bro mellem billeder og formalisme fremhæves. Artiklen demonstrerer, at semiklassiske metoder ofte giver indsigt med relativt enkel matematik, selv når fuldt kvantemekaniske beregninger er tilgængelige.

DOI
10.7146/kvant.169045

Related papers

Lidt om Niels Bohrs filosofi

Forfatter af "Lidt om Niels Bohrs filosofi" David Favrholdt

Niels Bohr er ikke kun en central figur i udviklingen af kvantemekanikken, men også en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det 20. århundrede. I denne artikel analyserer David Favrholdt de filosofiske implikationer af Bohrs tanker, især begrebet komplementaritet, der spiller en central rolle i forståelsen af kvantemekaniske fænomener. Artiklen diskuterer hvordan Bohr så forholdet mellem måling, observation og fysisk virkelighed, og hvordan disse ideer udfordrede klassiske forestillinger om determinisme og objektivitet. Favrholdt giver samtidig en historisk kontekst til udviklingen af Bohrs filosofi og dens relation til samtidens fysikere og filosoffer. For læsere med interesse for både fysik og videnskabsteori giver artiklen et nuanceret indblik i, hvordan kvanteteorien ikke blot ændrede vores forståelse af naturen, men også af selve videnskabelig erkendelse. Det er en tankevækkende refleksion over fysikkens begrebsgrundlag.

KVANT•Jun 1, 2010•0 citations

Niels Bohrs vei til en kvanteteori for atomets struktur

Reidun Reistrøm

Denne artikel er en dybdegående analyse af Bohrs vej mod atommodellen og kvanteteorien. Reistrøm rekonstruerer den intellektuelle proces, hvor klassisk fysik bryder sammen, og kvantisering introduceres som nødvendighed. Artiklen går ind i de konkrete fysiske antagelser og deres implikationer, hvilket gør den særligt relevant for fysikere. Der gives en klar forståelse af, hvorfor Bohrs model var revolutionerende, selv med dens begrænsninger. Teksten demonstrerer også, hvordan begreber som stationære tilstande opstod som kompromiser mellem teori og observation. Det er en stærk faglig artikel, der giver ny dybde til en velkendt historie.

KVANT•Sep 1, 2013•0 citations

Korrespondensprincippet – Bohrs tryllestav

Helge Kragh

Helge Kragh leverer en tæt og historisk skarp analyse af et af Bohrs mest karakteristiske bidrag til den tidlige kvanteteori: korrespondensprincippet. Artiklen viser, hvordan princippet fungerede som en heuristisk bro mellem klassisk fysik og de nye kvanteideer, længe før kvantemekanikken fik sin endelige matematiske formulering. Kragh demonstrerer, at princippet ikke blot var et teknisk hjælpemiddel, men et metodisk kompas, som Bohr og hans kreds brugte til at aflede frekvenser, intensiteter og udvalgsregler i atomspektre. Samtidig får læseren et fascinerende indblik i, hvorfor samtidige fysikere undertiden oplevede princippet som næsten magisk: det virkede frugtbart, selv når det ikke var stringent defineret. Artiklen er særligt læsværdig, fordi den viser, hvordan fysikkens udvikling ikke kun drives af ligninger, men også af begrebslige strategier, intuition og modet til at arbejde i grænselandet mellem det kendte og det ukendte.

KVANT•Mar 1, 2013•0 citations

Tre gange Bohr

Anja Skaar Jacobsen

Artiklen udfolder tre forskellige perspektiver på Niels Bohr som videnskabsmand, menneske og ikon. Jacobsen arbejder med en nuanceret fremstilling, hvor Bohr ikke reduceres til sin atommodel, men fremstår som en kompleks figur i krydsfeltet mellem fysik, filosofi og samfund. For en fysiker er det særligt interessant, hvordan artiklen viser spændingen mellem Bohrs intuitive tænkning og den matematiske stringens, der senere kom til at dominere feltet. Teksten demonstrerer, hvordan Bohrs begreber stadig har epistemologisk relevans i moderne fysik. Samtidig fungerer artiklen som en refleksion over, hvordan videnskabelige helte konstrueres og anvendes i formidling.

KVANT•May 1, 2013•0 citations

Kvantemekanikken i filosofisk belysning

Jan Faye

Denne artikel går direkte ind i kvantemekanikkens fortolkningsproblemer og stiller skarpt på de filosofiske implikationer af teorien. Med afsæt i Bohr og den københavnske fortolkning diskuteres begreber som komplementaritet, måleproblem og realisme. Artiklen udfordrer læserens intuition ved at vise, hvordan klassiske ontologiske kategorier bryder sammen i kvanteverdenen. Samtidig perspektiveres der til moderne videnskabsfilosofi og naturalistiske tilgange til erkendelse. For fysikeren er det en sjælden mulighed for at træde et skridt tilbage og reflektere over, hvad teorien egentlig siger om virkeligheden – ikke kun hvordan den anvendes. Resultatet er en tankevækkende tekst, der forbinder fysik med dybe epistemologiske spørgsmål.

KVANT•May 1, 2015•0 citations

Niels Bohr, Subjekt og objekt

Tor Nørretranders

Ved Niels Bohrs 100-års jubilæum i 1985 blev de erkendelsesteoretiske følger af atomernes fysik genstand for fornyet offentlig opmærksomhed. Bohr henviste ofte til psykologiske erfaringer, når han redegjorde for den erkendelses- situation, kvantefysikken medfører. Subjekt, objekt og objektivitet er centrale begreber for Bohrs syn.

Nordisk Psykologi•Jan 1, 1986•0 citations
Forfatterne giver et kompakt indblik i, hvordan Bohrs ideer blev fundament for semiklassiske beskrivelser af kollisioner mellem ladede partikler. Artiklen diskuterer overgangen mellem klassiske og kvantemekaniske modeller og eksemplificerer, hvordan semiklassiske beregninger fortsat er effektive og intuitive. Bohrs rolle i at bygge bro mellem billeder og formalisme fremhæves. Artiklen demonstrerer, at semiklassiske metoder ofte giver indsigt med relativt enkel matematik, selv når fuldt kvantemekaniske beregninger er tilgængelige.
Niels Bohr er ikke kun en central figur i udviklingen af kvantemekanikken, men også en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det 20. århundrede. I denne artikel analyserer David Favrholdt de filosofiske implikationer af Bohrs tanker, især begrebet komplementaritet, der spiller en central rolle i forståelsen af kvantemekaniske fænomener. Artiklen diskuterer hvordan Bohr så forholdet mellem måling, observation og fysisk virkelighed, og hvordan disse ideer udfordrede klassiske forestillinger om determinisme og objektivitet. Favrholdt giver samtidig en historisk kontekst til udviklingen af Bohrs filosofi og dens relation til samtidens fysikere og filosoffer. For læsere med interesse for både fysik og videnskabsteori giver artiklen et nuanceret indblik i, hvordan kvanteteorien ikke blot ændrede vores forståelse af naturen, men også af selve videnskabelig erkendelse. Det er en tankevækkende refleksion over fysikkens begrebsgrundlag.
Denne artikel er en dybdegående analyse af Bohrs vej mod atommodellen og kvanteteorien. Reistrøm rekonstruerer den intellektuelle proces, hvor klassisk fysik bryder sammen, og kvantisering introduceres som nødvendighed. Artiklen går ind i de konkrete fysiske antagelser og deres implikationer, hvilket gør den særligt relevant for fysikere. Der gives en klar forståelse af, hvorfor Bohrs model var revolutionerende, selv med dens begrænsninger. Teksten demonstrerer også, hvordan begreber som stationære tilstande opstod som kompromiser mellem teori og observation. Det er en stærk faglig artikel, der giver ny dybde til en velkendt historie.
Helge Kragh leverer en tæt og historisk skarp analyse af et af Bohrs mest karakteristiske bidrag til den tidlige kvanteteori: korrespondensprincippet. Artiklen viser, hvordan princippet fungerede som en heuristisk bro mellem klassisk fysik og de nye kvanteideer, længe før kvantemekanikken fik sin endelige matematiske formulering. Kragh demonstrerer, at princippet ikke blot var et teknisk hjælpemiddel, men et metodisk kompas, som Bohr og hans kreds brugte til at aflede frekvenser, intensiteter og udvalgsregler i atomspektre. Samtidig får læseren et fascinerende indblik i, hvorfor samtidige fysikere undertiden oplevede princippet som næsten magisk: det virkede frugtbart, selv når det ikke var stringent defineret. Artiklen er særligt læsværdig, fordi den viser, hvordan fysikkens udvikling ikke kun drives af ligninger, men også af begrebslige strategier, intuition og modet til at arbejde i grænselandet mellem det kendte og det ukendte.
Artiklen udfolder tre forskellige perspektiver på Niels Bohr som videnskabsmand, menneske og ikon. Jacobsen arbejder med en nuanceret fremstilling, hvor Bohr ikke reduceres til sin atommodel, men fremstår som en kompleks figur i krydsfeltet mellem fysik, filosofi og samfund. For en fysiker er det særligt interessant, hvordan artiklen viser spændingen mellem Bohrs intuitive tænkning og den matematiske stringens, der senere kom til at dominere feltet. Teksten demonstrerer, hvordan Bohrs begreber stadig har epistemologisk relevans i moderne fysik. Samtidig fungerer artiklen som en refleksion over, hvordan videnskabelige helte konstrueres og anvendes i formidling.
Denne artikel går direkte ind i kvantemekanikkens fortolkningsproblemer og stiller skarpt på de filosofiske implikationer af teorien. Med afsæt i Bohr og den københavnske fortolkning diskuteres begreber som komplementaritet, måleproblem og realisme. Artiklen udfordrer læserens intuition ved at vise, hvordan klassiske ontologiske kategorier bryder sammen i kvanteverdenen. Samtidig perspektiveres der til moderne videnskabsfilosofi og naturalistiske tilgange til erkendelse. For fysikeren er det en sjælden mulighed for at træde et skridt tilbage og reflektere over, hvad teorien egentlig siger om virkeligheden – ikke kun hvordan den anvendes. Resultatet er en tankevækkende tekst, der forbinder fysik med dybe epistemologiske spørgsmål.