Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

Nordisk Psykologi

Niels Bohr, Subjekt og objekt

Tor Nørretranders

Published Jan 1, 1986• 0 citations
Publisher

Abstract

Ved Niels Bohrs 100-års jubilæum i 1985 blev de erkendelsesteoretiske følger af atomernes fysik genstand for fornyet offentlig opmærksomhed. Bohr henviste ofte til psykologiske erfaringer, når han redegjorde for den erkendelses- situation, kvantefysikken medfører. Subjekt, objekt og objektivitet er centrale begreber for Bohrs syn.
DOI
10.1080/00291463.1986.10637279

Related papers

Lidt om Niels Bohrs filosofi

Forfatter af "Lidt om Niels Bohrs filosofi" David Favrholdt

Niels Bohr er ikke kun en central figur i udviklingen af kvantemekanikken, men også en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det 20. århundrede. I denne artikel analyserer David Favrholdt de filosofiske implikationer af Bohrs tanker, især begrebet komplementaritet, der spiller en central rolle i forståelsen af kvantemekaniske fænomener. Artiklen diskuterer hvordan Bohr så forholdet mellem måling, observation og fysisk virkelighed, og hvordan disse ideer udfordrede klassiske forestillinger om determinisme og objektivitet. Favrholdt giver samtidig en historisk kontekst til udviklingen af Bohrs filosofi og dens relation til samtidens fysikere og filosoffer. For læsere med interesse for både fysik og videnskabsteori giver artiklen et nuanceret indblik i, hvordan kvanteteorien ikke blot ændrede vores forståelse af naturen, men også af selve videnskabelig erkendelse. Det er en tankevækkende refleksion over fysikkens begrebsgrundlag.

KVANT•Jun 1, 2010•0 citations

Niels Bohr om kvantefysik og bevidsthed

Peter Øhrstrøm

Der kan næppe være nogen tvivl om, at Niels Bohrs overvejelser angående forholdet mellem subjekt og objekt hører til hans allervæsentligste bidrag til analysen af menneskets erkendelsessituation.

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie•Jan 30, 2018•0 citations

Niels Bohrs vei til en kvanteteori for atomets struktur

Reidun Reistrøm

Denne artikel er en dybdegående analyse af Bohrs vej mod atommodellen og kvanteteorien. Reistrøm rekonstruerer den intellektuelle proces, hvor klassisk fysik bryder sammen, og kvantisering introduceres som nødvendighed. Artiklen går ind i de konkrete fysiske antagelser og deres implikationer, hvilket gør den særligt relevant for fysikere. Der gives en klar forståelse af, hvorfor Bohrs model var revolutionerende, selv med dens begrænsninger. Teksten demonstrerer også, hvordan begreber som stationære tilstande opstod som kompromiser mellem teori og observation. Det er en stærk faglig artikel, der giver ny dybde til en velkendt historie.

KVANT•Sep 1, 2013•0 citations

Arven efter Niels Bohr - var der mere?

Claus Münchow

Bohr var ikke bare fysiker – han var en filosofisk revolution. Claus Miinchow spørger, hvorfor Bohrs vigtigste bidrag – komplementariteten – i dag nærmest er glemt i fysikbøgerne, når det måske er nøglen til at forstå virkeligheden. Med stor personlig indsigt og levende anekdoter følger vi Bohr fra Gottingen til dobbeltspalteeksperimentet, og videre ind i erkendelsesteoriens hjertekammer. Komplementariteten forklares ikke blot som et fysisk fænomen, men som et nyt logisk redskab, der kan løse gamle paradokser – også uden for fysikken, fx spørgsmålet om fri vilje. Miinchows tekst er både en filosofisk kærlighedserklæring til Bohr og et højaktuelt opråb om, at fysik og erkendelse stadig har uopdagede fælles rum. En enestående refleksion over, hvad det egentlig vil sige at forstå noget – videnskabeligt og menneskeligt.

KVANT•Dec 1, 2022•0 citations

Kunsten at få Ur-havet til at skvulpe:Niels Bohrs filosofiske manifest. Kommenteret udgave af "Kvantefysik og filosofi - Kausalitet og Komplementaritet"

Steen Brock

Kommenteret udgave af Niels Bohrs tekst "Kvantefysik og filosofi - Kausalitet og komplementaritet" med efterfølgende filosofiske betragtninger. Bogen giver en realistisk udlægning af Bohrs fysikfilosofi med særlig vægt på de kantianske begreber om anskuelse og erfaring. Der gives en grundig indføring i fysikkens målemetoder og teori-historie. Endelig fremstilles Bohrs syn på organisk liv og kultur.

•Dec 30, 2025•0 citations

Tre gange Bohr

Anja Skaar Jacobsen

Artiklen udfolder tre forskellige perspektiver på Niels Bohr som videnskabsmand, menneske og ikon. Jacobsen arbejder med en nuanceret fremstilling, hvor Bohr ikke reduceres til sin atommodel, men fremstår som en kompleks figur i krydsfeltet mellem fysik, filosofi og samfund. For en fysiker er det særligt interessant, hvordan artiklen viser spændingen mellem Bohrs intuitive tænkning og den matematiske stringens, der senere kom til at dominere feltet. Teksten demonstrerer, hvordan Bohrs begreber stadig har epistemologisk relevans i moderne fysik. Samtidig fungerer artiklen som en refleksion over, hvordan videnskabelige helte konstrueres og anvendes i formidling.

KVANT•May 1, 2013•0 citations
Niels Bohr er ikke kun en central figur i udviklingen af kvantemekanikken, men også en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det 20. århundrede. I denne artikel analyserer David Favrholdt de filosofiske implikationer af Bohrs tanker, især begrebet komplementaritet, der spiller en central rolle i forståelsen af kvantemekaniske fænomener. Artiklen diskuterer hvordan Bohr så forholdet mellem måling, observation og fysisk virkelighed, og hvordan disse ideer udfordrede klassiske forestillinger om determinisme og objektivitet. Favrholdt giver samtidig en historisk kontekst til udviklingen af Bohrs filosofi og dens relation til samtidens fysikere og filosoffer. For læsere med interesse for både fysik og videnskabsteori giver artiklen et nuanceret indblik i, hvordan kvanteteorien ikke blot ændrede vores forståelse af naturen, men også af selve videnskabelig erkendelse. Det er en tankevækkende refleksion over fysikkens begrebsgrundlag.
Denne artikel er en dybdegående analyse af Bohrs vej mod atommodellen og kvanteteorien. Reistrøm rekonstruerer den intellektuelle proces, hvor klassisk fysik bryder sammen, og kvantisering introduceres som nødvendighed. Artiklen går ind i de konkrete fysiske antagelser og deres implikationer, hvilket gør den særligt relevant for fysikere. Der gives en klar forståelse af, hvorfor Bohrs model var revolutionerende, selv med dens begrænsninger. Teksten demonstrerer også, hvordan begreber som stationære tilstande opstod som kompromiser mellem teori og observation. Det er en stærk faglig artikel, der giver ny dybde til en velkendt historie.
Bohr var ikke bare fysiker – han var en filosofisk revolution. Claus Miinchow spørger, hvorfor Bohrs vigtigste bidrag – komplementariteten – i dag nærmest er glemt i fysikbøgerne, når det måske er nøglen til at forstå virkeligheden. Med stor personlig indsigt og levende anekdoter følger vi Bohr fra Gottingen til dobbeltspalteeksperimentet, og videre ind i erkendelsesteoriens hjertekammer. Komplementariteten forklares ikke blot som et fysisk fænomen, men som et nyt logisk redskab, der kan løse gamle paradokser – også uden for fysikken, fx spørgsmålet om fri vilje. Miinchows tekst er både en filosofisk kærlighedserklæring til Bohr og et højaktuelt opråb om, at fysik og erkendelse stadig har uopdagede fælles rum. En enestående refleksion over, hvad det egentlig vil sige at forstå noget – videnskabeligt og menneskeligt.
Artiklen udfolder tre forskellige perspektiver på Niels Bohr som videnskabsmand, menneske og ikon. Jacobsen arbejder med en nuanceret fremstilling, hvor Bohr ikke reduceres til sin atommodel, men fremstår som en kompleks figur i krydsfeltet mellem fysik, filosofi og samfund. For en fysiker er det særligt interessant, hvordan artiklen viser spændingen mellem Bohrs intuitive tænkning og den matematiske stringens, der senere kom til at dominere feltet. Teksten demonstrerer, hvordan Bohrs begreber stadig har epistemologisk relevans i moderne fysik. Samtidig fungerer artiklen som en refleksion over, hvordan videnskabelige helte konstrueres og anvendes i formidling.