Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

KVANT

Ambitiøst kvantecomputerprogram etableres på Niels Bohr Institutet

K. Splittorff, Marie Mathiesen

Published Dec 1, 2023• 0 citations
Publisher

Abstract

Etableringen af Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme (NQCP) markerer en væsentlig dansk satsning på udvikling af fault-tolerant kvantehardware og -software. Artiklen beskriver programmets dobbelte fokus på grundforskning og industriel anvendelse, især inden for kvantekemi og kvantebiologi. Der gives indsigt i organiseringen af Quantum Foundry Copenhagen som et eksperimentelt kernecenter og i det hurtige kapacitetsopbygning med over 50 forskere involveret allerede få år inde i programmet. Artiklen illustrerer ikke blot teknologisk ambition, men også den nødvendige samfundsmæssige investering og det tværfaglige samarbejde mellem fysik, datalogi og ingeniørvidenskab. Et vigtigt indblik i fremtidens kvanteinfrastruktur.

DOI
10.7146/kvant.167878

Related papers

Kvanteteknologisk revolution – Den største udfordring er at uddanne nok

K. Splittorff

Kvantecomputere er ikke længere science fiction – de eksisterer allerede, og Danmark har muligheden for at tage førertrøjen på i det globale kvantekapløb. Men en ting står i vejen: manglen på kvalificeret arbejdskraft. Kim Splittorff argumenterer overbevisende for, at den største flaskehals er uddannelse. Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra Niels Bohr Institutet viser han, hvordan kvantecomputere allerede i dag kan bruges som pædagogisk værktøj – endda i gymnasiet. Artiklen er et opråb til undervisere, uddannelsesinstitutioner og beslutningstagere: kvanteteknologi er fremtiden, men det kræver, at vi uddanner en "kvante-klar arbejdsstyrke". Gennem eksperimenter med superposition og sammenfiltring præsenteres en ny pædagogisk tilgang til kvantemekanik, hvor eleverne ikke bare hører om kvantefysik – de oplever den.

KVANT•Oct 1, 2022•0 citations

Kvantealgoritmer

Ulrich B. Hoff

Artiklen giver en struktureret gennemgang af de centrale kvantealgoritmer og deres matematiske principper. Med udgangspunkt i Deutsch-Jozsa, Grover og Shor vises, hvordan kvantetilstandes evolution kan manipuleres til at frembringe konstruktiv interferens i de rette svar. Der introduceres også variationelle algoritmer som VQE og QAOA, der kombinerer klassisk optimering med kvantemålinger og er særligt relevante for nær-termiske kvanteprocessorer. Artiklen berører kompleksitetsklasser som BQP og NP og understreger, hvordan kvantealgoritmer ikke blot er hurtigere, men opererer i en helt anden beregningsmæssig struktur. En teknisk velskrevet introduktion til det algoritmiske landskab i kvantecomputing.

KVANT•Dec 1, 2023•0 citations

Kvantemekanik:Atomernes vilde verden

Klaus Mølmer

Kvantemekanikken er en fantastisk og forunderlig teori. Den blev formuleret i 1920'erne og beskrev universets mindste byggesten som paradoksale og uforudsigelige: Elektroner kan tilsyneladende være flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater. Den nye teori blev en enorm succes, men fortolkningen af den splittede samtidig tidens største videnskabsmænd, særligt Niels Bohr og Albert Einstein. Denne bog gennemgår kvantemekanikkens og fysikkens udvikling i det 20. århundrede - og giver indblik i de nyeste opdagelser af, hvordan den atomare verden fungerer. Kvantemekanikken er i dag fundamentet for vores forståelse af den mikroskopiske verden, og forskere forsøger nu at udnytte teoriens særheder i revolutionerende teknologier - fx i kvantecomputere, der kan udføre beregninger, det ville tage almindelige computere milliarder af år at løse.

Aarhus Universitetsforlag eBooks•Jan 1, 2010•0 citations

Niels Bohrs vei til en kvanteteori for atomets struktur

Reidun Reistrøm

Denne artikel er en dybdegående analyse af Bohrs vej mod atommodellen og kvanteteorien. Reistrøm rekonstruerer den intellektuelle proces, hvor klassisk fysik bryder sammen, og kvantisering introduceres som nødvendighed. Artiklen går ind i de konkrete fysiske antagelser og deres implikationer, hvilket gør den særligt relevant for fysikere. Der gives en klar forståelse af, hvorfor Bohrs model var revolutionerende, selv med dens begrænsninger. Teksten demonstrerer også, hvordan begreber som stationære tilstande opstod som kompromiser mellem teori og observation. Det er en stærk faglig artikel, der giver ny dybde til en velkendt historie.

KVANT•Sep 1, 2013•0 citations

Sparrow Quantum sætter fotonerne fri

Sofie Lindskov Hansen, Maria Genckel

Baseret på over to årtiers forskning i kvantefotonik på Niels Bohr Institutet har firmaet Sparrow Quantum udviklet en deterministisk enkelt-fotonkilde, som nu er kommercialiseret som en kompakt chip. Teknologien udnytter kvantepunkter indlejret i fotoniske krystaller til at udsende én og kun én foton ad gangen, når de exciteres af en laser. Disse fotoner ledes gennem specialdesignede bølgeledere og kobles videre til kvanteoptiske systemer. Artiklen gennemgår både det tekniske fundament og de mulige anvendelser: fra kvantekryptering og kvantekommunikation til Boson Sampling og fremtidige kvantecomputere. Et konkret eksempel er en feltimplementering af kvantekryptering mellem NBI og DTU over fiber, hvor fotonernes bølgelængde konverteres til 1550 nm for lavere transmissionsdæmpning. Forfatterne argumenterer for, at tilgængeligheden af driftssikre fotonkilder er et afgørende skridt i modningen af kvanteteknologisk infrastruktur og i brobygningen mellem forskning og industri.

KVANT•Dec 1, 2023•0 citations

En kvantecomputer baseret på lys

Carlos F. D. Faurby, Peter Lodahl

Lysbaserede kvantecomputere udnytter fotoners svage kobling til omgivelserne, hvilket giver lang koherenstid og mulighed for operation ved stuetemperatur. Faurby og Lodahl beskriver, hvordan enkeltfotonkilder baseret på kvantepunkter, sammen med fotoniske bølgeledere, anvendes til deterministisk generering og manipulation af kvantetilstande. Artiklen diskuterer både lineær optisk kvanteberegning (LOQC) og nyere tilgange med kontinuerte variabler og hybridkvantesystemer, som kobler fotoner med fx supraledende qubits via kvantetransducere. Særligt fremhæves potentialet i modulære arkitekturer og kvanteinternettet. En fokuseret gennemgang af fotonik som hardwareplatform, med både teoretisk og eksperimentel relevans.

KVANT•Dec 1, 2023•0 citations
Etableringen af Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme (NQCP) markerer en væsentlig dansk satsning på udvikling af fault-tolerant kvantehardware og -software. Artiklen beskriver programmets dobbelte fokus på grundforskning og industriel anvendelse, især inden for kvantekemi og kvantebiologi. Der gives indsigt i organiseringen af Quantum Foundry Copenhagen som et eksperimentelt kernecenter og i det hurtige kapacitetsopbygning med over 50 forskere involveret allerede få år inde i programmet. Artiklen illustrerer ikke blot teknologisk ambition, men også den nødvendige samfundsmæssige investering og det tværfaglige samarbejde mellem fysik, datalogi og ingeniørvidenskab. Et vigtigt indblik i fremtidens kvanteinfrastruktur.
Kvantecomputere er ikke længere science fiction – de eksisterer allerede, og Danmark har muligheden for at tage førertrøjen på i det globale kvantekapløb. Men en ting står i vejen: manglen på kvalificeret arbejdskraft. Kim Splittorff argumenterer overbevisende for, at den største flaskehals er uddannelse. Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra Niels Bohr Institutet viser han, hvordan kvantecomputere allerede i dag kan bruges som pædagogisk værktøj – endda i gymnasiet. Artiklen er et opråb til undervisere, uddannelsesinstitutioner og beslutningstagere: kvanteteknologi er fremtiden, men det kræver, at vi uddanner en "kvante-klar arbejdsstyrke". Gennem eksperimenter med superposition og sammenfiltring præsenteres en ny pædagogisk tilgang til kvantemekanik, hvor eleverne ikke bare hører om kvantefysik – de oplever den.
Artiklen giver en struktureret gennemgang af de centrale kvantealgoritmer og deres matematiske principper. Med udgangspunkt i Deutsch-Jozsa, Grover og Shor vises, hvordan kvantetilstandes evolution kan manipuleres til at frembringe konstruktiv interferens i de rette svar. Der introduceres også variationelle algoritmer som VQE og QAOA, der kombinerer klassisk optimering med kvantemålinger og er særligt relevante for nær-termiske kvanteprocessorer. Artiklen berører kompleksitetsklasser som BQP og NP og understreger, hvordan kvantealgoritmer ikke blot er hurtigere, men opererer i en helt anden beregningsmæssig struktur. En teknisk velskrevet introduktion til det algoritmiske landskab i kvantecomputing.
Kvantemekanikken er en fantastisk og forunderlig teori. Den blev formuleret i 1920'erne og beskrev universets mindste byggesten som paradoksale og uforudsigelige: Elektroner kan tilsyneladende være flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater. Den nye teori blev en enorm succes, men fortolkningen af den splittede samtidig tidens største videnskabsmænd, særligt Niels Bohr og Albert Einstein. Denne bog gennemgår kvantemekanikkens og fysikkens udvikling i det 20. århundrede - og giver indblik i de nyeste opdagelser af, hvordan den atomare verden fungerer. Kvantemekanikken er i dag fundamentet for vores forståelse af den mikroskopiske verden, og forskere forsøger nu at udnytte teoriens særheder i revolutionerende teknologier - fx i kvantecomputere, der kan udføre beregninger, det ville tage almindelige computere milliarder af år at løse.
Denne artikel er en dybdegående analyse af Bohrs vej mod atommodellen og kvanteteorien. Reistrøm rekonstruerer den intellektuelle proces, hvor klassisk fysik bryder sammen, og kvantisering introduceres som nødvendighed. Artiklen går ind i de konkrete fysiske antagelser og deres implikationer, hvilket gør den særligt relevant for fysikere. Der gives en klar forståelse af, hvorfor Bohrs model var revolutionerende, selv med dens begrænsninger. Teksten demonstrerer også, hvordan begreber som stationære tilstande opstod som kompromiser mellem teori og observation. Det er en stærk faglig artikel, der giver ny dybde til en velkendt historie.
Baseret på over to årtiers forskning i kvantefotonik på Niels Bohr Institutet har firmaet Sparrow Quantum udviklet en deterministisk enkelt-fotonkilde, som nu er kommercialiseret som en kompakt chip. Teknologien udnytter kvantepunkter indlejret i fotoniske krystaller til at udsende én og kun én foton ad gangen, når de exciteres af en laser. Disse fotoner ledes gennem specialdesignede bølgeledere og kobles videre til kvanteoptiske systemer. Artiklen gennemgår både det tekniske fundament og de mulige anvendelser: fra kvantekryptering og kvantekommunikation til Boson Sampling og fremtidige kvantecomputere. Et konkret eksempel er en feltimplementering af kvantekryptering mellem NBI og DTU over fiber, hvor fotonernes bølgelængde konverteres til 1550 nm for lavere transmissionsdæmpning. Forfatterne argumenterer for, at tilgængeligheden af driftssikre fotonkilder er et afgørende skridt i modningen af kvanteteknologisk infrastruktur og i brobygningen mellem forskning og industri.
Lysbaserede kvantecomputere udnytter fotoners svage kobling til omgivelserne, hvilket giver lang koherenstid og mulighed for operation ved stuetemperatur. Faurby og Lodahl beskriver, hvordan enkeltfotonkilder baseret på kvantepunkter, sammen med fotoniske bølgeledere, anvendes til deterministisk generering og manipulation af kvantetilstande. Artiklen diskuterer både lineær optisk kvanteberegning (LOQC) og nyere tilgange med kontinuerte variabler og hybridkvantesystemer, som kobler fotoner med fx supraledende qubits via kvantetransducere. Særligt fremhæves potentialet i modulære arkitekturer og kvanteinternettet. En fokuseret gennemgang af fotonik som hardwareplatform, med både teoretisk og eksperimentel relevans.