Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

Quantum State Manipulation in Temporal Modes of Light

Mads Middelhede Lund

Published Jun 27, 2024• 0 citations
OpenAlex

Abstract

Fremskridtene inden for kvantevidenskab har potentialet til fundamentelt at ændre moderne teknologi. Kvantecomputere kan udføre regninger umulige for en klassisk computer, mens kvantesensorer tillader målinger med hidtil uset præcision. Centralt for disse videnskabelige gennembrud ligger den præcise manipulation af lys og stof gennem deres fælles interaktion, hvilket fremhæver vigtigheden af fremgang i vores teoretiske forståelse af dette felt. Denne afhandling sigter efter at udvide den teoretiske forståelse af lys-stof interaktion mellem propagerende kvantepulser af lys og stationære kvantesystemer. Den generelle beskrivelse af sådanne spredningsprocesser er besværlig på grund af de mange mulige spredningsudfald og behovet for tilpasning af den teoretiske model til det specifikke system og lysets kvantetilstand. Vi introducerer en alsidig teoretisk model, der muliggør en beskrivelse af lys-stof interaktioner mellem forskellige stationære systemer og kvantetilstande af lys. Vi benytter denne model til at undersøge interaktionen mellem et enkelt to-niveau system og en enkelt lys bølgepakke i en Focktilstand. Vores analyse viser, at bestemte bølgepakker af lys undergår en fratrækning af en enkelt foton, når interaktionen restringeres til kun en enkelt propagationsretning af lyset. Den omvendte proces muliggør addition af en enkelt foton til en specifik bølgepakketilstand. Derefter går vi videre til at udvide en af de essentielle lys-stof vekselsvirkningsskemaer mellen klassiske lysfelter og et tre-niveau system i en $\Lambda$-konfiguration, stimuleret Raman adiabatisk passage. Vores undersøgelse udvider dette skema til ikke-klassiske Focktilstande af lysfeltet, hvor vi beskriver de fulde relevante kvante frihedsgrader af både system og lys. Vores fund demonsterer, at dynamikken har stor lighed med den klassiske modpart for store Focktilstande. I det sidste præsenterede projekt skifter vi fokus fra spredningsproblemer til en analyse af et realistisk superledende kredsløb, som er designet til at generere ikke-klassiske propagerende lystilstande. Vi karakteriserer et udgående lysfelt fra kredsløbet og identificerer de faktorer, der har betydning for kvantetilstanden i kredsløbet overføres til en enkelt bølgepakketilstand. Som afrunding opsummerer vi vores opnåede resultater og foreslår fremtidige retninger for denne forskning.

Related papers

Tre-foton-korrelationer

Nina Stiesdal

I denne artikel præsenteres læseren for et avanceret emne inden for kvanteoptik: korrelationer mellem tre fotoner. Gennem en klar og stringent fremstilling udfoldes, hvordan ikke-lineære optiske processer kan generere komplekse kvantetilstande, der rækker ud over de velkendte to-foton-systemer. Artiklen diskuterer både den eksperimentelle realisering og den teoretiske beskrivelse, hvilket gør den særligt værdifuld for fysikere med interesse i kvanteinformation og kvanteteknologi. Der lægges vægt på de statistiske egenskaber og korrelationsfunktioner, som er centrale for forståelsen af kvantesystemers ikke-klassiske natur. Samtidig peger artiklen frem mod anvendelser inden for kvantekommunikation og præcisionsmålinger. Det er en artikel, der både udfordrer og inspirerer, og som tydeligt viser feltets forskningsfront.

KVANT•Oct 1, 2018•0 citations

En kvantecomputer baseret på lys

Carlos F. D. Faurby, Peter Lodahl

Lysbaserede kvantecomputere udnytter fotoners svage kobling til omgivelserne, hvilket giver lang koherenstid og mulighed for operation ved stuetemperatur. Faurby og Lodahl beskriver, hvordan enkeltfotonkilder baseret på kvantepunkter, sammen med fotoniske bølgeledere, anvendes til deterministisk generering og manipulation af kvantetilstande. Artiklen diskuterer både lineær optisk kvanteberegning (LOQC) og nyere tilgange med kontinuerte variabler og hybridkvantesystemer, som kobler fotoner med fx supraledende qubits via kvantetransducere. Særligt fremhæves potentialet i modulære arkitekturer og kvanteinternettet. En fokuseret gennemgang af fotonik som hardwareplatform, med både teoretisk og eksperimentel relevans.

KVANT•Dec 1, 2023•0 citations

Kvantesimulation af kvasipartikler

Georg M. Bruun

Denne artikel åbner bladet med et elegant indblik i et af de mest centrale begreber i moderne mangelegemefysik: kvasipartikler. Bruun tager udgangspunkt i det fundamentale problem, at kvantemekaniske ligninger for vekselvirkende systemer hurtigt bliver uløselige, og viser, hvordan Landaus kvasipartikelbegreb fungerer som en effektiv teori til at reducere kompleksiteten. Artiklen bevæger sig fra teoretisk konstruktion til eksperimentel realisering, hvor ultrakolde atomare gasser fungerer som kontrollerbare kvantesimulatorer. Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvordan et enkelt urenhedsatom kan “klædes” af omgivelserne og dermed opføre sig som en ny effektiv partikel. Bruun demonstrerer, hvordan moderne eksperimenter nu direkte realiserer tidligere rent teoretiske tankeeksperimenter. Artiklen er et stærkt eksempel på samspillet mellem teori og eksperiment og giver læseren en intuitiv, men stadig stringent forståelse af et ellers abstrakt begreb.

KVANT•Apr 1, 2019•0 citations

Kvantemekanikkens fødsel

Per Hedegård

Per Hedegård fortæller den store historie om kvantemekanikkens tilblivelse som en flerleddet fysisk revolution, der strækker sig fra elektronen og Plancks energikvanter til spin, statistik, kemisk binding og Dirac-ligningen. Styrken i artiklen er, at den ikke reducerer kvantemekanikken til ét gennembrud, men fremstiller den som et samspil mellem eksperimentelle anomalier og teoretiske nybrud. Undervejs får læseren et klart billede af, hvordan Bohrs atommodel blev et afgørende mellemtrin: ikke den endelige teori, men den struktur som gjorde det muligt at tænke diskrete energiniveauer, kvantespring og atomar stabilitet. Hedegård får desuden elegant bundet faststoffysik, atomfysik og kemi sammen, så læseren ser, hvordan kvanteteorien blev forklaringsramme for både spektra, magnetisme og molekylær binding. Artiklen er særdeles fængende for fysikere, fordi den viser kvantemekanikken som et samlet teoretisk landskab, hvor begreber som bølge-partikel-dualitet, Fermi-Dirac-statistik og exchange ikke står isoleret, men vokser ud af et fælles historisk problemfelt.

KVANT•Mar 1, 2013•0 citations

Men hvad er en kvantecomputer egentlig?

Norre Christian Steenberg Norre

Kvantecomputeren adskiller sig fundamentalt fra klassiske computere ved at basere sin regnekraft på kvantemekaniske fænomener som superposition og entanglement. Artiklen gennemgår DiVincenzos fem kriterier for en praktisk kvantecomputer og diskuterer de centrale udfordringer knyttet til skalerbarhed, initiering, gate-operationer, koherenstid og målekapacitet. Forskellige teknologiplatforme – herunder fangede ioner og superledende kredsløb – sammenlignes ud fra deres fysiske egenskaber og tekniske modenhed. Artiklen fungerer som en begrebsmæssig rammesætning og introduktion til temanummeret og giver læseren et teknisk overblik over, hvad der gør kvantecomputere mulige – og hvorfor de endnu er vanskelige at realisere i praksis.

KVANT•Dec 1, 2023•0 citations

Kvantemekanik:Atomernes vilde verden

Klaus Mølmer

Kvantemekanikken er en fantastisk og forunderlig teori. Den blev formuleret i 1920'erne og beskrev universets mindste byggesten som paradoksale og uforudsigelige: Elektroner kan tilsyneladende være flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater. Den nye teori blev en enorm succes, men fortolkningen af den splittede samtidig tidens største videnskabsmænd, særligt Niels Bohr og Albert Einstein. Denne bog gennemgår kvantemekanikkens og fysikkens udvikling i det 20. århundrede - og giver indblik i de nyeste opdagelser af, hvordan den atomare verden fungerer. Kvantemekanikken er i dag fundamentet for vores forståelse af den mikroskopiske verden, og forskere forsøger nu at udnytte teoriens særheder i revolutionerende teknologier - fx i kvantecomputere, der kan udføre beregninger, det ville tage almindelige computere milliarder af år at løse.

Aarhus Universitetsforlag eBooks•Jan 1, 2010•0 citations
Fremskridtene inden for kvantevidenskab har potentialet til fundamentelt at ændre moderne teknologi. Kvantecomputere kan udføre regninger umulige for en klassisk computer, mens kvantesensorer tillader målinger med hidtil uset præcision. Centralt for disse videnskabelige gennembrud ligger den præcise manipulation af lys og stof gennem deres fælles interaktion, hvilket fremhæver vigtigheden af fremgang i vores teoretiske forståelse af dette felt. Denne afhandling sigter efter at udvide den teoretiske forståelse af lys-stof interaktion mellem propagerende kvantepulser af lys og stationære kvantesystemer. Den generelle beskrivelse af sådanne spredningsprocesser er besværlig på grund af de mange mulige spredningsudfald og behovet for tilpasning af den teoretiske model til det specifikke system og lysets kvantetilstand. Vi introducerer en alsidig teoretisk model, der muliggør en beskrivelse af lys-stof interaktioner mellem forskellige stationære systemer og kvantetilstande af lys. Vi benytter denne model til at undersøge interaktionen mellem et enkelt to-niveau system og en enkelt lys bølgepakke i en Focktilstand. Vores analyse viser, at bestemte bølgepakker af lys undergår en fratrækning af en enkelt foton, når interaktionen restringeres til kun en enkelt propagationsretning af lyset. Den omvendte proces muliggør addition af en enkelt foton til en specifik bølgepakketilstand. Derefter går vi videre til at udvide en af de essentielle lys-stof vekselsvirkningsskemaer mellen klassiske lysfelter og et tre-niveau system i en Λ\LambdaΛ-konfiguration, stimuleret Raman adiabatisk passage. Vores undersøgelse udvider dette skema til ikke-klassiske Focktilstande af lysfeltet, hvor vi beskriver de fulde relevante kvante frihedsgrader af både system og lys. Vores fund demonsterer, at dynamikken har stor lighed med den klassiske modpart for store Focktilstande. I det sidste præsenterede projekt skifter vi fokus fra spredningsproblemer til en analyse af et realistisk superledende kredsløb, som er designet til at generere ikke-klassiske propagerende lystilstande. Vi karakteriserer et udgående lysfelt fra kredsløbet og identificerer de faktorer, der har betydning for kvantetilstanden i kredsløbet overføres til en enkelt bølgepakketilstand. Som afrunding opsummerer vi vores opnåede resultater og foreslår fremtidige retninger for denne forskning.
I denne artikel præsenteres læseren for et avanceret emne inden for kvanteoptik: korrelationer mellem tre fotoner. Gennem en klar og stringent fremstilling udfoldes, hvordan ikke-lineære optiske processer kan generere komplekse kvantetilstande, der rækker ud over de velkendte to-foton-systemer. Artiklen diskuterer både den eksperimentelle realisering og den teoretiske beskrivelse, hvilket gør den særligt værdifuld for fysikere med interesse i kvanteinformation og kvanteteknologi. Der lægges vægt på de statistiske egenskaber og korrelationsfunktioner, som er centrale for forståelsen af kvantesystemers ikke-klassiske natur. Samtidig peger artiklen frem mod anvendelser inden for kvantekommunikation og præcisionsmålinger. Det er en artikel, der både udfordrer og inspirerer, og som tydeligt viser feltets forskningsfront.
Lysbaserede kvantecomputere udnytter fotoners svage kobling til omgivelserne, hvilket giver lang koherenstid og mulighed for operation ved stuetemperatur. Faurby og Lodahl beskriver, hvordan enkeltfotonkilder baseret på kvantepunkter, sammen med fotoniske bølgeledere, anvendes til deterministisk generering og manipulation af kvantetilstande. Artiklen diskuterer både lineær optisk kvanteberegning (LOQC) og nyere tilgange med kontinuerte variabler og hybridkvantesystemer, som kobler fotoner med fx supraledende qubits via kvantetransducere. Særligt fremhæves potentialet i modulære arkitekturer og kvanteinternettet. En fokuseret gennemgang af fotonik som hardwareplatform, med både teoretisk og eksperimentel relevans.
Denne artikel åbner bladet med et elegant indblik i et af de mest centrale begreber i moderne mangelegemefysik: kvasipartikler. Bruun tager udgangspunkt i det fundamentale problem, at kvantemekaniske ligninger for vekselvirkende systemer hurtigt bliver uløselige, og viser, hvordan Landaus kvasipartikelbegreb fungerer som en effektiv teori til at reducere kompleksiteten. Artiklen bevæger sig fra teoretisk konstruktion til eksperimentel realisering, hvor ultrakolde atomare gasser fungerer som kontrollerbare kvantesimulatorer. Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvordan et enkelt urenhedsatom kan “klædes” af omgivelserne og dermed opføre sig som en ny effektiv partikel. Bruun demonstrerer, hvordan moderne eksperimenter nu direkte realiserer tidligere rent teoretiske tankeeksperimenter. Artiklen er et stærkt eksempel på samspillet mellem teori og eksperiment og giver læseren en intuitiv, men stadig stringent forståelse af et ellers abstrakt begreb.
Per Hedegård fortæller den store historie om kvantemekanikkens tilblivelse som en flerleddet fysisk revolution, der strækker sig fra elektronen og Plancks energikvanter til spin, statistik, kemisk binding og Dirac-ligningen. Styrken i artiklen er, at den ikke reducerer kvantemekanikken til ét gennembrud, men fremstiller den som et samspil mellem eksperimentelle anomalier og teoretiske nybrud. Undervejs får læseren et klart billede af, hvordan Bohrs atommodel blev et afgørende mellemtrin: ikke den endelige teori, men den struktur som gjorde det muligt at tænke diskrete energiniveauer, kvantespring og atomar stabilitet. Hedegård får desuden elegant bundet faststoffysik, atomfysik og kemi sammen, så læseren ser, hvordan kvanteteorien blev forklaringsramme for både spektra, magnetisme og molekylær binding. Artiklen er særdeles fængende for fysikere, fordi den viser kvantemekanikken som et samlet teoretisk landskab, hvor begreber som bølge-partikel-dualitet, Fermi-Dirac-statistik og exchange ikke står isoleret, men vokser ud af et fælles historisk problemfelt.
Kvantecomputeren adskiller sig fundamentalt fra klassiske computere ved at basere sin regnekraft på kvantemekaniske fænomener som superposition og entanglement. Artiklen gennemgår DiVincenzos fem kriterier for en praktisk kvantecomputer og diskuterer de centrale udfordringer knyttet til skalerbarhed, initiering, gate-operationer, koherenstid og målekapacitet. Forskellige teknologiplatforme – herunder fangede ioner og superledende kredsløb – sammenlignes ud fra deres fysiske egenskaber og tekniske modenhed. Artiklen fungerer som en begrebsmæssig rammesætning og introduktion til temanummeret og giver læseren et teknisk overblik over, hvad der gør kvantecomputere mulige – og hvorfor de endnu er vanskelige at realisere i praksis.
Kvantemekanikken er en fantastisk og forunderlig teori. Den blev formuleret i 1920'erne og beskrev universets mindste byggesten som paradoksale og uforudsigelige: Elektroner kan tilsyneladende være flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater. Den nye teori blev en enorm succes, men fortolkningen af den splittede samtidig tidens største videnskabsmænd, særligt Niels Bohr og Albert Einstein. Denne bog gennemgår kvantemekanikkens og fysikkens udvikling i det 20. århundrede - og giver indblik i de nyeste opdagelser af, hvordan den atomare verden fungerer. Kvantemekanikken er i dag fundamentet for vores forståelse af den mikroskopiske verden, og forskere forsøger nu at udnytte teoriens særheder i revolutionerende teknologier - fx i kvantecomputere, der kan udføre beregninger, det ville tage almindelige computere milliarder af år at løse.