Kvantekommunikation, dvs pålidelig overførsel af kvantetilstande over større afstand, er fremkommet som vigtigt forskningsfelt i det seneste årti på grund af den stærke sammenhæng med ikke-lokale kvantesystemer og fuldstændig sikker kommunikation.Kvantekommunikation er i høj grad blevet undersøgt for to-niveau kvante-systemer, q-bits, som bærende enhed for kvanteinformation.Multidimensionale kvantetilstande, q-dits, har dog store fordele i forbindelse med kvantekommunikation sammenlignet med q-bits.Først og fremmest har multidimensionale kvantetilstande evnen til at bære mere information i et enkelt kvantesystem, hvilket kan øge den samlede rate af information, der kan overføres.Frembringelse og håndtering af q-dits er blevet markant forbedret de seneste år, men overførsel af disse tilstande med god kvalitet gennem optisk fiber er stadig en væsentlig udfordring.I løbet af mine tre års PhD studier har vi undersøgt fiber transmission af d-niveau kvantetilstande med det orbitale vinkelmoment (OAM) af lys, som den centrale frihedsgrad til at skabe multidimensionale tilstande.Fibertransmission af disse tilstande er mulig takket være nye fibertyper med ringformede kerner omkring et luftfyldt center.Ved at sende OAM baserede q-dits igennem denne nye type fiber har vi undersøgt både deres udbredelse og deres anvendelse i praktiske kvantekommunikationsprotokoller.Vi har desuden undersøgt pålideligheden af kvantekorrelation i et fotonpar hvoraf den ene er transmitteret gennem en optisk fiber.
Kvantekommunikation, dvs pålidelig overførsel af kvantetilstande over større afstand, er fremkommet som vigtigt forskningsfelt i det seneste årti på grund af den stærke sammenhæng med ikke-lokale kvantesystemer og fuldstændig sikker kommunikation.Kvantekommunikation er i høj grad blevet undersøgt for to-niveau kvante-systemer, q-bits, som bærende enhed for kvanteinformation.Multidimensionale kvantetilstande, q-dits, har dog store fordele i forbindelse med kvantekommunikation sammenlignet med q-bits.Først og fremmest har multidimensionale kvantetilstande evnen til at bære mere information i et enkelt kvantesystem, hvilket kan øge den samlede rate af information, der kan overføres.Frembringelse og håndtering af q-dits er blevet markant forbedret de seneste år, men overførsel af disse tilstande med god kvalitet gennem optisk fiber er stadig en væsentlig udfordring.I løbet af mine tre års PhD studier har vi undersøgt fiber transmission af d-niveau kvantetilstande med det orbitale vinkelmoment (OAM) af lys, som den centrale frihedsgrad til at skabe multidimensionale tilstande.Fibertransmission af disse tilstande er mulig takket være nye fibertyper med ringformede kerner omkring et luftfyldt center.Ved at sende OAM baserede q-dits igennem denne nye type fiber har vi undersøgt både deres udbredelse og deres anvendelse i praktiske kvantekommunikationsprotokoller.Vi har desuden undersøgt pålideligheden af kvantekorrelation i et fotonpar hvoraf den ene er transmitteret gennem en optisk fiber.
Fremskridtene inden for kvantevidenskab har potentialet til fundamentelt at ændre moderne teknologi. Kvantecomputere kan udføre regninger umulige for en klassisk computer, mens kvantesensorer tillader målinger med hidtil uset præcision. Centralt for disse videnskabelige gennembrud ligger den præcise manipulation af lys og stof gennem deres fælles interaktion, hvilket fremhæver vigtigheden af fremgang i vores teoretiske forståelse af dette felt. Denne afhandling sigter efter at udvide den teoretiske forståelse af lys-stof interaktion mellem propagerende kvantepulser af lys og stationære kvantesystemer. Den generelle beskrivelse af sådanne spredningsprocesser er besværlig på grund af de mange mulige spredningsudfald og behovet for tilpasning af den teoretiske model til det specifikke system og lysets kvantetilstand. Vi introducerer en alsidig teoretisk model, der muliggør en beskrivelse af lys-stof interaktioner mellem forskellige stationære systemer og kvantetilstande af lys. Vi benytter denne model til at undersøge interaktionen mellem et enkelt to-niveau system og en enkelt lys bølgepakke i en Focktilstand. Vores analyse viser, at bestemte bølgepakker af lys undergår en fratrækning af en enkelt foton, når interaktionen restringeres til kun en enkelt propagationsretning af lyset. Den omvendte proces muliggør addition af en enkelt foton til en specifik bølgepakketilstand. Derefter går vi videre til at udvide en af de essentielle lys-stof vekselsvirkningsskemaer mellen klassiske lysfelter og et tre-niveau system i en Λ-konfiguration, stimuleret Raman adiabatisk passage. Vores undersøgelse udvider dette skema til ikke-klassiske Focktilstande af lysfeltet, hvor vi beskriver de fulde relevante kvante frihedsgrader af både system og lys. Vores fund demonsterer, at dynamikken har stor lighed med den klassiske modpart for store Focktilstande. I det sidste præsenterede projekt skifter vi fokus fra spredningsproblemer til en analyse af et realistisk superledende kredsløb, som er designet til at generere ikke-klassiske propagerende lystilstande. Vi karakteriserer et udgående lysfelt fra kredsløbet og identificerer de faktorer, der har betydning for kvantetilstanden i kredsløbet overføres til en enkelt bølgepakketilstand. Som afrunding opsummerer vi vores opnåede resultater og foreslår fremtidige retninger for denne forskning.
Inom fältet kvantinformation behandlar man information med hjälp av så kallade kvantmekaniska system, vilket tillför både möjligheter och svårigheter i reella tillämpningar. Ett fundamentalt begrepp är den så kallade kvantbiten, eller qubit som den brukar omnämnas i engelsk litteratur, vilken är den grundläggande komponenten i vilken kvantinformation hanteras, som en direkt analog till biten i en klassisk dator. En klassisk bit har möjligheten att anta värdet ett eller noll, medan en kvantbit dessutom har möjligheten att anta båda dessa värden på en och samma gång i en godtycklig proportion, vilket framstår som obegripligt i förhållande till den klassiska värld som vi upplever. Denna egenskap erbjuder möjligheten att behandla information på ett fundamentallt annorlunda sätt än vad vi är vana vid. Exempel på tillämpningar är kvantdatorer och kvantkryptografi. Kvantdatorer kan utnyttjas för att lösa problem som för klassiska datorer är helt olösbara inom rimlig tid (t.ex. faktorisering av stora tal). Med kvantkryptografins hjälp kan vi dessutom skapa kommunikationskanaler som erbjuder i det närmaste fullständig säkerhet mot intrång vad gäller avlyssning. Denna rapporten har behandlat så kallade optiska kvantminnen, vilka har till syfte att lagra kvantinformation i form av fotoner, dvs. ljuspartiklar. Utförandet består av att en inkommande foton som innehåller en viss kvantbit, absorberas i ett medium och överför kvantinformationen till exciterade elektroner i lagrade joner av typen sällsynta jordartsmetaller. Kvantbiten ska sedan kunna återskapas genom att en ny foton sänds ut från jonerna, med ett identiskt kvantillstånd jämfört med den ursprungliga fotonen. I denna avhandling behandlar vi en viss typ av minnen där de olika specifika jonerna endast absorberar fotoner nära en viss motsvarande frekvens eller energi. På det stora hela ter sig detta i att vi får en fördelning när vi tittar på absorptionen som en funktion av frekvensen, vilket vi benämner som absorptionsspektrumet. Genom olika tekniker är det möjligt att i detalj utforma denna fördelning, vilket är avgörande för hur effektivt det optiska kvantmimmet i slutändan blir. Genom att dessutom omgärda det absorberande mediumet med två delvis genomskinliga speglar, är det möjligt att ytterligare förbättra prestandan på minnet (en kavitet har introducerats). Denna typ är under utveckling i Lund, och har redan i experiment visat hög potential. Detta komplement tillför dock ytterligare problem i den mån att speglarna döljer absorptionsspektrumet för den utsomstående observatören, till följd att vi förlorar kontroll över minnet och därmed inte kan uppnå minnets fulla kapacitet. Denna rapport har därför utvecklat en metod eller algoritm med syftet att lösa detta problem. Lösningen ter sig som så att genom att jämföra det elektriska fältet av en inkommande och reflekterad ljuspuls med hjälp av en algoritm, är det möjligt att indirekt klargöra utseendet på det i kaviteten existerande absorptionsspektrumet. I rapporten utveklades också en simulator med syftet att simulera det elektriska fältet inuti kaviteten, så att den utvecklade metoden kunde testas på den resulterande utdatan. Resultaten kunde bedömas som lovande då avvikelsen mellan det riktiga och det beräknade absorptionsspetrumet kunde sägas vara låg i de fall som undersöktes.
Lysbaserede kvantecomputere udnytter fotoners svage kobling til omgivelserne, hvilket giver lang koherenstid og mulighed for operation ved stuetemperatur. Faurby og Lodahl beskriver, hvordan enkeltfotonkilder baseret på kvantepunkter, sammen med fotoniske bølgeledere, anvendes til deterministisk generering og manipulation af kvantetilstande. Artiklen diskuterer både lineær optisk kvanteberegning (LOQC) og nyere tilgange med kontinuerte variabler og hybridkvantesystemer, som kobler fotoner med fx supraledende qubits via kvantetransducere. Særligt fremhæves potentialet i modulære arkitekturer og kvanteinternettet. En fokuseret gennemgang af fotonik som hardwareplatform, med både teoretisk og eksperimentel relevans.
I dette projektarbejde med titlen “Generation of optical coherent state superpositions for quantum information processing” har målet været at generere optiske kat-tilstande. Dette er en kvantemekanisk superpositions tilstand af to koherente tilstande med stor amplitude. Sådan en tilstand er interessant indenfor kvanteinformations behandling, da den, hvis den kan dannes tillader implementeringen af kvantekomputere udelukkende ved hjælp af lineære optiske komponenter. Kat-tilstande kan tilnærmelsesvis genereres ved at trække en enkelt foton ud af en squeezed tilstand. En squeezed tilstand er en tilstand, hvor kvantestøjen er reduceret i en af de to kvadratur variable, amplitude eller fase. Dette gøres ved at sende intenst laserlys gennem en ikke-lineær krystal. Herved dannes der foton par ved spontan nedkonvertering, hvor en foton fra laseren spontant spalter i to fotoner med den halve energi. Herefter tappes en brøkdel, ca. 5%, af det genererede squezede lys, til en enkelt foton detektor, som når den detekterer en foton, laver en konditionel præparering af en kat-tilstand i det resterende lys. Dette bliver så herefter karakteriseret ved hjælp af homodyn detektion, så man kan rekonstruere tæthedsmatricen og Wigner-funktionen, som er en grafisk representation af den generede kat-tilstand. Denne fremgangsmåde kan dog kun bruges til at preparere kat-tilstande med forholdsvis små amplituder. For virkeligt at kunne anvendes i kvanteinformatik kræver det kat-tilstande med større amplitude. Disse kan prepareres på forskellige måder. En metode er at trække flere fotoner ud af den squeezede tilstand. Denne fremgangsmåde er dog ikke praktisk da det vil give en drastisk reduktion i genereringfrekvensen. I stedet udviklet har vi en ny metode, hvor vi tager 2 små kat-tilstande og kombinere dem for at lave en større. Denne kombination sker ved inteferens på en beamsplitter og efterfølgende måling af det ene output fra denne. Hvis resultatet af denne måling ligger indenfor et bestemt område vil det andet output være prepareret i en større kat-tilstand. I denne afhandling er der arbejdet med de udfordringer, som er involveret i genereringen af disse tilstande. Der er gennemført en grundig analyse af effektiviteten af den protokol, som ønskes anvendt til generering af kat-tilstande med små amplituder. Efter denne analyse en gennemgang af den mulige protokol, som kan bruges til at generere en større kat-tilstand fra 2 mindre tilstande. Dog blev denne protokol aldrig testet da fokus for projektet skiftede undervejs. Protokollen til generering af små kat-tilstande blev dog implementeret og testet med succes. Kat-tilstande med fideliteter på mere end 50% blev demonstreret for kat-amplituder op til α ≈ 1.3. Samtidigt blev det demonstreret at tilstandende kunne opnå negative værdier, W(0, 0) ≈ −0.05±0.01 i fase-rums fordelingen, også kaldet Wigner funktionen, hvilket er et af de stærkeste beviser på kvante-naturen af de generede tilstande. Alle dele af protokollen blev grundigt testet eksperimentielt og optimeret med henblik på at realisere den succesfulde subtraktion af fotoner fra squeezede tilstande. Efter den succesfulde implementering af dette blev en kvantegate baseret på disse kat-tilstande demonstreret. Dette var en Hadamard gate, som er en enkelt-mode gate, som kan rotere kvantetilstande “45◦”, og derigennem skifte mellem den linære og den diagonale basis. Denne rotation er ikke veldefineret for kat-tilstande, hvilket gør denne implementering af en Hadamard gate særlig, og ekstra udfordrende. Det lykkedes dog at opnå gennemsnitsfideliteter for gaten på F ≈ 70% og dermed demonstrere den særlige kvante-natur af protokollen. Til sidst blev en række mulige protokoller baseret på kat-tilstande præsenteret. Det drejer sig om en protokol til dæmpning af amplituden af en kat-tilstand, en protokol til “rengøring” af en “ødelagt” kat-tilstand og en protokol, som kan dreje en kat-tilstand over i en anden kat-tilstand. Alle disse protokoller er baseret på linære komponenter og Gaussiske målinger, hvilket gør dem ekstra interessante. Med disse protokoller kan en kat-tilstand manipuleres på måder, som potentielt gør det muligt at distribuere kat-tilstande over store afstande vha. fibre, hvilket kan have store muligheder i forhold til f.eks. kvantekommunikation eller distribueret kvantekomputation.
Baseret på over to årtiers forskning i kvantefotonik på Niels Bohr Institutet har firmaet Sparrow Quantum udviklet en deterministisk enkelt-fotonkilde, som nu er kommercialiseret som en kompakt chip. Teknologien udnytter kvantepunkter indlejret i fotoniske krystaller til at udsende én og kun én foton ad gangen, når de exciteres af en laser. Disse fotoner ledes gennem specialdesignede bølgeledere og kobles videre til kvanteoptiske systemer. Artiklen gennemgår både det tekniske fundament og de mulige anvendelser: fra kvantekryptering og kvantekommunikation til Boson Sampling og fremtidige kvantecomputere. Et konkret eksempel er en feltimplementering af kvantekryptering mellem NBI og DTU over fiber, hvor fotonernes bølgelængde konverteres til 1550 nm for lavere transmissionsdæmpning. Forfatterne argumenterer for, at tilgængeligheden af driftssikre fotonkilder er et afgørende skridt i modningen af kvanteteknologisk infrastruktur og i brobygningen mellem forskning og industri.
Hvordan genererer man præcist én foton ad gangen – og hvorfor er det så afgørende? Artiklen introducerer fysikken bag enkeltfotonkilder, som er centrale byggesten i kvantekommunikation og kvantekryptografi. Der gives en elegant gennemgang af kvanteoptiske systemer, herunder halvlederkvantepunkter og deres kobling til optiske resonatorer. Forfatteren forklarer, hvordan spontane emissioner kan kontrolleres gennem Purcell-effekten og nanofotoniske strukturer. Artiklen balancerer fint mellem teori og anvendelse og viser, hvordan fundamentale kvantefænomener omsættes til teknologiske platforme. Læseren efterlades med en klar forståelse af, hvorfor kontrol over enkeltfotoner er en nøgle til fremtidens kvanteteknologier.