Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

Tunnlingstider inom kvantmekanik

Malte Lindestam, Fredrik Troive

Published Jan 1, 2019• 0 citations
OpenAlex

Abstract

Det råder idag inget konsensus om tiden som kvanttunnling tar. Den här rapporten har som syfte att undersöka tidigare arbete inom ämnet för att finna passande kandidater till tunnlingstiden. Simuleringar utförs för en endimensionell rektangulär potentialbarriär och används för att stödja existerande teoretiska tunnlingstider. Slutsatsen dras att tunnlingstiden inte beror på potentialbarriärens bredd och att tunnlingen därför kan ske med godtyckligt hög hastighet. Detta stödjer påståenden om att partiklar kan färdas snabbare än ljuset inom icke-relativistisk kvantmekanik.

Related papers

Kvantesimulation af kvasipartikler

Georg M. Bruun

Denne artikel åbner bladet med et elegant indblik i et af de mest centrale begreber i moderne mangelegemefysik: kvasipartikler. Bruun tager udgangspunkt i det fundamentale problem, at kvantemekaniske ligninger for vekselvirkende systemer hurtigt bliver uløselige, og viser, hvordan Landaus kvasipartikelbegreb fungerer som en effektiv teori til at reducere kompleksiteten. Artiklen bevæger sig fra teoretisk konstruktion til eksperimentel realisering, hvor ultrakolde atomare gasser fungerer som kontrollerbare kvantesimulatorer. Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvordan et enkelt urenhedsatom kan “klædes” af omgivelserne og dermed opføre sig som en ny effektiv partikel. Bruun demonstrerer, hvordan moderne eksperimenter nu direkte realiserer tidligere rent teoretiske tankeeksperimenter. Artiklen er et stærkt eksempel på samspillet mellem teori og eksperiment og giver læseren en intuitiv, men stadig stringent forståelse af et ellers abstrakt begreb.

KVANT•Apr 1, 2019•0 citations

De Ti Direkte Følerne, Kernel-Avhengig Måleteori og Kandidat-Konsekvens-Skillet (Dokument 85)

Torjusen Marius Egerhei

Før noen tilstand kan utsettes for komplementær granskning, underkastes fusjonsdomstolens dom, eller bevitnes langs sin geodetiske bane, må den i det hele tatt kunne skilles ut som et direkte, observerbart forslag. Dokument 85 etablerer Dør 07 som selve inngangsterskelen for erkjennelsen – et sanseapparat formet av ti spesialiserte målinger (A₁-A₁₀). Men der klassisk systemteori tillater at persepsjon blør direkte over i pådrag, tvinger Dør 07 frem et absolutt, aksiomatisk brudd: Den kan fange energi, fase, entropi og form, men den er matematisk og konstitusjonelt strippet for all autorisasjonsmakt. Dør 07 kan observere og foreslå, men den kan aldri alene konvertere en hypotese til fysisk virkelighet. Denne skranken manifesterer seg som kandidat-konsekvens- skillet. Denne adskillelsen er dypest sett forankret i Kernel-Avhengig Måleteori (KDM), et rammeverk som river i stykker den klassiske Born-regelens antakelse om at målingens utfall dikteres utelukkende av den lokale tetthetsmatrisen. KDM postulerer i stedet at realiserbarheten er uoppløselig bundet til den historiske, relasjonelle kjernen (K). Om to forslag fremtrer med identiske tilstandsvektorer, vil selv det minste avvik i deres bakenforliggende kausale treghet fremtvinge fundamentalt ulike overlevelsessannsynligheter. Det dynamiske restleddet – avstanden mellom kandidatens ukontrollerte flyt og dens ortogonale projeksjon på den invariante kjernen – fungerer som en ufravikelig terskel. Utenfor denne nøye kalibrerte feilmarginen finnes det ingen levedyktighet; tilstanden kollapser før den engang kan formuleres som et formelt forslag for fusjon. For å garantere at det kausale objektet ikke forvitrer under systemets vertikale forflytning, innføres Rosetta-isomorfien som en uknuselig oversettelsesnøkkel. Når menneskelig intensjon forvandles til matematiske spesifikasjoner, glir videre ned i nettverkets buffere, og til slutt presenteres for grensesnittets vitner, forbyr Rosetta at dette forløpet degenererer til omtrentlige metaforer. Hendelsens ontologiske natur forblir intakt; det er utelukkende systemets projeksjonsvinkel som endres. Slik sikres det at Dør 07 overleverer sin direkte måling ren og uforurenset – strippet for makt, men bundet til kjernen – klar til å møte Dør 08s kompromissløse, ortogonale press. Forankret i 15/15 beståtte L1 enhetstester (door07_direct_sensor_v1.0.0) under doktrinen INSPIRED_BY != IMPLEMENTS != PROVES.

•Sep 19, 2026•0 citations

Problem med lösningar till kvantmekanik fördjupnings kurs

Magnus Ögren

•Jan 1, 2006•0 citations

Kvantemekanik:Atomernes vilde verden

Klaus Mølmer

Kvantemekanikken er en fantastisk og forunderlig teori. Den blev formuleret i 1920'erne og beskrev universets mindste byggesten som paradoksale og uforudsigelige: Elektroner kan tilsyneladende være flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater. Den nye teori blev en enorm succes, men fortolkningen af den splittede samtidig tidens største videnskabsmænd, særligt Niels Bohr og Albert Einstein. Denne bog gennemgår kvantemekanikkens og fysikkens udvikling i det 20. århundrede - og giver indblik i de nyeste opdagelser af, hvordan den atomare verden fungerer. Kvantemekanikken er i dag fundamentet for vores forståelse af den mikroskopiske verden, og forskere forsøger nu at udnytte teoriens særheder i revolutionerende teknologier - fx i kvantecomputere, der kan udføre beregninger, det ville tage almindelige computere milliarder af år at løse.

Aarhus Universitetsforlag eBooks•Jan 1, 2010•0 citations

Kan man spørge om kvantemekanik uden at påvirke svaret?:En meningsmåling blandt fysikere har vist, at deres fortolkning af kvantemekanikken er lige så ubestemmelig som de elementarpartikler, de studerer.

Robin Engelhardt

•Jan 25, 2013•0 citations

Kvantemekanikkens fortolkninger

Klaus Mølmer

Kan en partikel være to steder på én gang? Og hvad betyder det egentlig, at en bølgefunktion “klapper sammen”? Klaus Mølmer guider os med eminent klarhed gennem det filosofiske og fysiske landskab af kvantemekanikkens mange fortolkninger – fra Bohrs pragmatiske syn til Everetts mange verdener og Bohms skjulte variabler. Artiklen fungerer som en tour de force i kvantefilosofi, men med jordforbindelse: Mølmer viser, hvordan disse fortolkninger ikke blot er tankeeksperimenter, men har direkte konsekvenser for moderne kvanteteknologi, måleteori og kvantekommunikation. Med illustrative eksempler og præcise pointer udfordrer han læseren til at tænke over, hvad “virkelighed” egentlig betyder i kvantefysikken. Et must-read for enhver, der har spekuleret over, hvad der gemmer sig bag Schrödingers kat.

KVANT•Jun 1, 2021•0 citations
Det råder idag inget konsensus om tiden som kvanttunnling tar. Den här rapporten har som syfte att undersöka tidigare arbete inom ämnet för att finna passande kandidater till tunnlingstiden. Simuleringar utförs för en endimensionell rektangulär potentialbarriär och används för att stödja existerande teoretiska tunnlingstider. Slutsatsen dras att tunnlingstiden inte beror på potentialbarriärens bredd och att tunnlingen därför kan ske med godtyckligt hög hastighet. Detta stödjer påståenden om att partiklar kan färdas snabbare än ljuset inom icke-relativistisk kvantmekanik.
Denne artikel åbner bladet med et elegant indblik i et af de mest centrale begreber i moderne mangelegemefysik: kvasipartikler. Bruun tager udgangspunkt i det fundamentale problem, at kvantemekaniske ligninger for vekselvirkende systemer hurtigt bliver uløselige, og viser, hvordan Landaus kvasipartikelbegreb fungerer som en effektiv teori til at reducere kompleksiteten. Artiklen bevæger sig fra teoretisk konstruktion til eksperimentel realisering, hvor ultrakolde atomare gasser fungerer som kontrollerbare kvantesimulatorer. Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvordan et enkelt urenhedsatom kan “klædes” af omgivelserne og dermed opføre sig som en ny effektiv partikel. Bruun demonstrerer, hvordan moderne eksperimenter nu direkte realiserer tidligere rent teoretiske tankeeksperimenter. Artiklen er et stærkt eksempel på samspillet mellem teori og eksperiment og giver læseren en intuitiv, men stadig stringent forståelse af et ellers abstrakt begreb.
Før noen tilstand kan utsettes for komplementær granskning, underkastes fusjonsdomstolens dom, eller bevitnes langs sin geodetiske bane, må den i det hele tatt kunne skilles ut som et direkte, observerbart forslag. Dokument 85 etablerer Dør 07 som selve inngangsterskelen for erkjennelsen – et sanseapparat formet av ti spesialiserte målinger (A₁-A₁₀). Men der klassisk systemteori tillater at persepsjon blør direkte over i pådrag, tvinger Dør 07 frem et absolutt, aksiomatisk brudd: Den kan fange energi, fase, entropi og form, men den er matematisk og konstitusjonelt strippet for all autorisasjonsmakt. Dør 07 kan observere og foreslå, men den kan aldri alene konvertere en hypotese til fysisk virkelighet. Denne skranken manifesterer seg som kandidat-konsekvens- skillet. Denne adskillelsen er dypest sett forankret i Kernel-Avhengig Måleteori (KDM), et rammeverk som river i stykker den klassiske Born-regelens antakelse om at målingens utfall dikteres utelukkende av den lokale tetthetsmatrisen. KDM postulerer i stedet at realiserbarheten er uoppløselig bundet til den historiske, relasjonelle kjernen (K). Om to forslag fremtrer med identiske tilstandsvektorer, vil selv det minste avvik i deres bakenforliggende kausale treghet fremtvinge fundamentalt ulike overlevelsessannsynligheter. Det dynamiske restleddet – avstanden mellom kandidatens ukontrollerte flyt og dens ortogonale projeksjon på den invariante kjernen – fungerer som en ufravikelig terskel. Utenfor denne nøye kalibrerte feilmarginen finnes det ingen levedyktighet; tilstanden kollapser før den engang kan formuleres som et formelt forslag for fusjon. For å garantere at det kausale objektet ikke forvitrer under systemets vertikale forflytning, innføres Rosetta-isomorfien som en uknuselig oversettelsesnøkkel. Når menneskelig intensjon forvandles til matematiske spesifikasjoner, glir videre ned i nettverkets buffere, og til slutt presenteres for grensesnittets vitner, forbyr Rosetta at dette forløpet degenererer til omtrentlige metaforer. Hendelsens ontologiske natur forblir intakt; det er utelukkende systemets projeksjonsvinkel som endres. Slik sikres det at Dør 07 overleverer sin direkte måling ren og uforurenset – strippet for makt, men bundet til kjernen – klar til å møte Dør 08s kompromissløse, ortogonale press. Forankret i 15/15 beståtte L1 enhetstester (door07_direct_sensor_v1.0.0) under doktrinen INSPIRED_BY != IMPLEMENTS != PROVES.
Kvantemekanikken er en fantastisk og forunderlig teori. Den blev formuleret i 1920'erne og beskrev universets mindste byggesten som paradoksale og uforudsigelige: Elektroner kan tilsyneladende være flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater. Den nye teori blev en enorm succes, men fortolkningen af den splittede samtidig tidens største videnskabsmænd, særligt Niels Bohr og Albert Einstein. Denne bog gennemgår kvantemekanikkens og fysikkens udvikling i det 20. århundrede - og giver indblik i de nyeste opdagelser af, hvordan den atomare verden fungerer. Kvantemekanikken er i dag fundamentet for vores forståelse af den mikroskopiske verden, og forskere forsøger nu at udnytte teoriens særheder i revolutionerende teknologier - fx i kvantecomputere, der kan udføre beregninger, det ville tage almindelige computere milliarder af år at løse.
Kan en partikel være to steder på én gang? Og hvad betyder det egentlig, at en bølgefunktion “klapper sammen”? Klaus Mølmer guider os med eminent klarhed gennem det filosofiske og fysiske landskab af kvantemekanikkens mange fortolkninger – fra Bohrs pragmatiske syn til Everetts mange verdener og Bohms skjulte variabler. Artiklen fungerer som en tour de force i kvantefilosofi, men med jordforbindelse: Mølmer viser, hvordan disse fortolkninger ikke blot er tankeeksperimenter, men har direkte konsekvenser for moderne kvanteteknologi, måleteori og kvantekommunikation. Med illustrative eksempler og præcise pointer udfordrer han læseren til at tænke over, hvad “virkelighed” egentlig betyder i kvantefysikken. Et must-read for enhver, der har spekuleret over, hvad der gemmer sig bag Schrödingers kat.