© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

Terms Privacy Legal Notice

Työväentutkimus Vuosikirja

David Bohm och den vetenskapliga andan

Paavo Pylkkänen

Published Jan 1, 2010• 0 citations

Abstract

Bohm och hans världsbild david bohm var en av de främsta fysikerna under den senare hälften av 1900-talet.Han gjorde viktiga insatser inom studiet av plasmer, metaller och flytande helium.Till exempel var Bohm och Pines teori för elektroner i metaller den första teori som på ett koherent sätt kunde förklara stabilitet hos metaller.Bohm är också känd för sitt framgångsrika försök att efter diskussioner med Einstein ge en koherent tolkning av kvantteorin, samt för sitt arbete med att utveckla en mer generell världsbild som grundar sig på den moderna kvant-och relativitetsteorin (se t.ex.Bohms Wholeness and the Implicate Order).Filosofiskt började Bohm som en dialektisk materialist, en som betraktade religion som ett socialt fenomen.Under 1950-talet studerade han emellertid Hegel och blev i början av 1960-talet intresserad av den indiske tänkaren J. Krishnamurti.Även om Krishnamurti var starkt kritisk till organiserad religion, öppnade han -tillsammans med t.ex.Hegel och Whitehead -ändå vad som kan kallas en andlig dimension hos Bohm.En viktig faktor

Related papers

Kvantekontroversen mellem Léon Rosenfeld og David Bohm i 1950’erne

Anja Skaar Jacobsen

Kvantemekanikken er ikke blot en matematisk teori, men også et filosofisk slagfelt. I denne historisk orienterede artikel analyserer Anja Skaar Jacobsen den intense debat mellem David Bohm og Léon Rosenfeld i begyndelsen af 1950’erne. Konflikten udsprang af Bohms forslag om en skjult-variabel-fortolkning af kvantemekanikken, som udfordrede den københavnske fortolkning og især Niels Bohrs komplementaritetsprincip. Artiklen gennemgår Bohms teori, herunder introduktionen af kvantepotentialet og hans forsøg på at genskabe en deterministisk beskrivelse af kvantefænomener. Samtidig sættes kontroversen ind i sin historiske og politiske kontekst under den kolde krig, hvor videnskabelige diskussioner også blev påvirket af ideologiske positioner. Resultatet er en fascinerende fortælling om, hvordan fysikkens fundamentale teorier formes i spændingsfeltet mellem eksperiment, filosofi og politik. Artiklen giver dermed et sjældent indblik i kvantemekanikkens intellektuelle historie.

KVANT•Oct 1, 2011•0 citations

Arven efter Niels Bohr - var der mere?

Claus Münchow

Bohr var ikke bare fysiker – han var en filosofisk revolution. Claus Miinchow spørger, hvorfor Bohrs vigtigste bidrag – komplementariteten – i dag nærmest er glemt i fysikbøgerne, når det måske er nøglen til at forstå virkeligheden. Med stor personlig indsigt og levende anekdoter følger vi Bohr fra Gottingen til dobbeltspalteeksperimentet, og videre ind i erkendelsesteoriens hjertekammer. Komplementariteten forklares ikke blot som et fysisk fænomen, men som et nyt logisk redskab, der kan løse gamle paradokser – også uden for fysikken, fx spørgsmålet om fri vilje. Miinchows tekst er både en filosofisk kærlighedserklæring til Bohr og et højaktuelt opråb om, at fysik og erkendelse stadig har uopdagede fælles rum. En enestående refleksion over, hvad det egentlig vil sige at forstå noget – videnskabeligt og menneskeligt.

KVANT•Dec 1, 2022•0 citations

Bohr vs. Einstein: Fortolkning af kvantemekanikken

Andrew C.J. Wade, Christian Kraglund Andersen

Denne artikel tager fat på et af fysikkens mest vedvarende grundspørgsmål: hvad kvantemekanikken egentlig siger om virkeligheden. Forfatterne fører læseren fra Bohrs atommodel over dobbeltspalteeksperimentet til EPR-paradokset, Bells ulighed og Schrodingers kat, og de gør det med en imponerende klarhed. Artiklen viser, hvorfor konflikten mellem Bohr og Einstein ikke var en personlig strid, men en principiel kamp om begreber som lokalitet, fysisk realitet, sandsynlighed og måling. Samtidig skaber teksten en direkte linje fra de historiske debatter til moderne fænomener som kvanteteleportation og store superpositionstilstande. For fysikere er dette en særligt givende artikel, fordi den på bachelorniveau formår at balancere filosofisk dybde og teknisk stringens, så læseren både får den historiske debat og dens nutidige konsekvenser med.

KVANT•Mar 1, 2013•0 citations

Iagttagelse og kontinuitet

Michael Rasmussen

I kontrast til Einstein og i forlængelse af nogle temaer i fænomenologi og matematik opridser denne artikel nogle punkter i Niels Bohrs videnskabsfilosofi. Den filosofiske interesse heraf ligger i at tage komplementariteten for den "hårde" ting, som Bohr omtalte, og som filosofferne - som han generelt havde det dårligt med - efter hans mening ikke fattede meget af ( de forstod ikke, at der virkelig var noget, der skulle læres, og at de måtte ofre deres fordomme, cf. Favrholdt 1992: 34, 39, 118􀀑 Blædel 1985: 232􀀒 Rozental 1985: 80-82).

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie•Feb 3, 2018•0 citations

Kunsten at få Ur-havet til at skvulpe:Niels Bohrs filosofiske manifest. Kommenteret udgave af "Kvantefysik og filosofi - Kausalitet og Komplementaritet"

Steen Brock

Kommenteret udgave af Niels Bohrs tekst "Kvantefysik og filosofi - Kausalitet og komplementaritet" med efterfølgende filosofiske betragtninger. Bogen giver en realistisk udlægning af Bohrs fysikfilosofi med særlig vægt på de kantianske begreber om anskuelse og erfaring. Der gives en grundig indføring i fysikkens målemetoder og teori-historie. Endelig fremstilles Bohrs syn på organisk liv og kultur.

•Dec 30, 2025•0 citations

Om bevidsthed, fysik og kosmologiske principper

Kay Akselbo

Artiklen undersøger forholdet mellem bevidsthed og fysik gennem en analyse af rummets og tidens ikke-absoluthed. Med inspiration fra komplementaritetsbegrebet opstilles to gensidigt udelukkende, men nødvendige beskrivelser af virkeligheden: en ydre, kausal fysisk verden og en indre bevidsthedsverden. Forfatteren argumenterer for, at universets dynamiske struktur kan forstås som et resultat af denne komplementaritet. Diskussionen trækker på både moderne fysik og filosofiske traditioner fra Descartes til Bohr og Heisenberg. Artiklen placerer kosmologiens grundbegreber i et erkendelsesteoretisk perspektiv og udfordrer læseren til at reflektere over fysikkens ontologiske fundament.

KVANT•Sep 12, 2026•0 citations

Bohm och hans världsbild david bohm var en av de främsta fysikerna under den senare hälften av 1900-talet.Han gjorde viktiga insatser inom studiet av plasmer, metaller och flytande helium.Till exempel var Bohm och Pines teori för elektroner i metaller den första teori som på ett koherent sätt kunde förklara stabilitet hos metaller.Bohm är också känd för sitt framgångsrika försök att efter diskussioner med Einstein ge en koherent tolkning av kvantteorin, samt för sitt arbete med att utveckla en mer generell världsbild som grundar sig på den moderna kvant-och relativitetsteorin (se t.ex.Bohms Wholeness and the Implicate Order).Filosofiskt började Bohm som en dialektisk materialist, en som betraktade religion som ett socialt fenomen.Under 1950-talet studerade han emellertid Hegel och blev i början av 1960-talet intresserad av den indiske tänkaren J. Krishnamurti.Även om Krishnamurti var starkt kritisk till organiserad religion, öppnade han -tillsammans med t.ex.Hegel och Whitehead -ändå vad som kan kallas en andlig dimension hos Bohm.En viktig faktor

Kvantemekanikken er ikke blot en matematisk teori, men også et filosofisk slagfelt. I denne historisk orienterede artikel analyserer Anja Skaar Jacobsen den intense debat mellem David Bohm og Léon Rosenfeld i begyndelsen af 1950’erne. Konflikten udsprang af Bohms forslag om en skjult-variabel-fortolkning af kvantemekanikken, som udfordrede den københavnske fortolkning og især Niels Bohrs komplementaritetsprincip. Artiklen gennemgår Bohms teori, herunder introduktionen af kvantepotentialet og hans forsøg på at genskabe en deterministisk beskrivelse af kvantefænomener. Samtidig sættes kontroversen ind i sin historiske og politiske kontekst under den kolde krig, hvor videnskabelige diskussioner også blev påvirket af ideologiske positioner. Resultatet er en fascinerende fortælling om, hvordan fysikkens fundamentale teorier formes i spændingsfeltet mellem eksperiment, filosofi og politik. Artiklen giver dermed et sjældent indblik i kvantemekanikkens intellektuelle historie.

Bohr var ikke bare fysiker – han var en filosofisk revolution. Claus Miinchow spørger, hvorfor Bohrs vigtigste bidrag – komplementariteten – i dag nærmest er glemt i fysikbøgerne, når det måske er nøglen til at forstå virkeligheden. Med stor personlig indsigt og levende anekdoter følger vi Bohr fra Gottingen til dobbeltspalteeksperimentet, og videre ind i erkendelsesteoriens hjertekammer. Komplementariteten forklares ikke blot som et fysisk fænomen, men som et nyt logisk redskab, der kan løse gamle paradokser – også uden for fysikken, fx spørgsmålet om fri vilje. Miinchows tekst er både en filosofisk kærlighedserklæring til Bohr og et højaktuelt opråb om, at fysik og erkendelse stadig har uopdagede fælles rum. En enestående refleksion over, hvad det egentlig vil sige at forstå noget – videnskabeligt og menneskeligt.

Denne artikel tager fat på et af fysikkens mest vedvarende grundspørgsmål: hvad kvantemekanikken egentlig siger om virkeligheden. Forfatterne fører læseren fra Bohrs atommodel over dobbeltspalteeksperimentet til EPR-paradokset, Bells ulighed og Schrodingers kat, og de gør det med en imponerende klarhed. Artiklen viser, hvorfor konflikten mellem Bohr og Einstein ikke var en personlig strid, men en principiel kamp om begreber som lokalitet, fysisk realitet, sandsynlighed og måling. Samtidig skaber teksten en direkte linje fra de historiske debatter til moderne fænomener som kvanteteleportation og store superpositionstilstande. For fysikere er dette en særligt givende artikel, fordi den på bachelorniveau formår at balancere filosofisk dybde og teknisk stringens, så læseren både får den historiske debat og dens nutidige konsekvenser med.

I kontrast til Einstein og i forlængelse af nogle temaer i fænomenologi og matematik opridser denne artikel nogle punkter i Niels Bohrs videnskabsfilosofi. Den filosofiske interesse heraf ligger i at tage komplementariteten for den "hårde" ting, som Bohr omtalte, og som filosofferne - som han generelt havde det dårligt med - efter hans mening ikke fattede meget af ( de forstod ikke, at der virkelig var noget, der skulle læres, og at de måtte ofre deres fordomme, cf. Favrholdt 1992: 34, 39, 118􀀑 Blædel 1985: 232􀀒 Rozental 1985: 80-82).

Artiklen undersøger forholdet mellem bevidsthed og fysik gennem en analyse af rummets og tidens ikke-absoluthed. Med inspiration fra komplementaritetsbegrebet opstilles to gensidigt udelukkende, men nødvendige beskrivelser af virkeligheden: en ydre, kausal fysisk verden og en indre bevidsthedsverden. Forfatteren argumenterer for, at universets dynamiske struktur kan forstås som et resultat af denne komplementaritet. Diskussionen trækker på både moderne fysik og filosofiske traditioner fra Descartes til Bohr og Heisenberg. Artiklen placerer kosmologiens grundbegreber i et erkendelsesteoretisk perspektiv og udfordrer læseren til at reflektere over fysikkens ontologiske fundament.