Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

KVANT

Lene Vestergaard Hau på skuldrene af Ole Rømer

Anja C. Andersen

Published Jul 1, 2026• 0 citations
Publisher

Abstract

Forståelsen af lysets natur og egenskaber har gennemgået en markant udvikling fra Ole Rømers bestemmelse af lysets endelige hastighed i slutningen af 1600-tallet til moderne kvanteoptiske eksperimenter. Dette blev demonstreret af Lene Vestergaard Hau og hendes forskergruppe, da de lykkedes med at reducere lysets hastighed til få meter i sekundet. Udviklingen illustrerer, hvordan grundforskning over århundreder har udvidet forståelsen af lys og åbnet vejen for nye teknologiske og videnskabelige anvendelser.

DOI
10.7146/kvant.171998

Related papers

Kvantefysikken og erkendelsens afgrund

Børge Krag Pimenta

Denne artikel er en dybtgående filosofisk refleksion over kvantefysikkens konsekvenser for vores erkendelsesbegreb. Pimenta trækker tråde fra antikkens filosofi til moderne kvanteteori og viser, hvordan vores forståelse af virkeligheden er blevet radikalt udfordret. Artiklen diskuterer begreber som objektivitet, realisme og observation i lyset af kvantemekanikkens paradokser. For fysikere er dette en invitation til at reflektere over de epistemologiske implikationer af deres eget fag. Artiklen formår at kombinere historisk overblik med dyb analytisk indsigt og er en intellektuelt stimulerende afslutning på bladet.

KVANT•Jun 1, 2018•0 citations

2015 bliver lysets år

Jørgen Schou

Denne artikel introducerer det internationale år for lys og dets betydning for forskning og teknologi. Schou fremhæver, hvordan lys spiller en central rolle i alt fra grundforskning til anvendelser som kommunikation og medicin. Artiklen giver et bredt perspektiv på optikkens betydning i moderne fysik. For læseren fungerer den som en inspirerende opsummering af et felt, der spænder fra kvanteoptik til fotonik. Den viser også, hvordan globale initiativer kan øge fokus på videnskab. Det er en opløftende afslutning på bladet.

KVANT•Jun 1, 2014•0 citations

Kvantesimulation af kvasipartikler

Georg M. Bruun

Denne artikel åbner bladet med et elegant indblik i et af de mest centrale begreber i moderne mangelegemefysik: kvasipartikler. Bruun tager udgangspunkt i det fundamentale problem, at kvantemekaniske ligninger for vekselvirkende systemer hurtigt bliver uløselige, og viser, hvordan Landaus kvasipartikelbegreb fungerer som en effektiv teori til at reducere kompleksiteten. Artiklen bevæger sig fra teoretisk konstruktion til eksperimentel realisering, hvor ultrakolde atomare gasser fungerer som kontrollerbare kvantesimulatorer. Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvordan et enkelt urenhedsatom kan “klædes” af omgivelserne og dermed opføre sig som en ny effektiv partikel. Bruun demonstrerer, hvordan moderne eksperimenter nu direkte realiserer tidligere rent teoretiske tankeeksperimenter. Artiklen er et stærkt eksempel på samspillet mellem teori og eksperiment og giver læseren en intuitiv, men stadig stringent forståelse af et ellers abstrakt begreb.

KVANT•Apr 1, 2019•0 citations

Korrespondensprincippets diskrete charme

Ove Nathan

Ove Nathan tager læseren med på en rejse til grænselandet mellem klassisk og kvantemekanisk fysik gennem en levende udforskning af korrespondensprincippet. Med udgangspunkt i moderne eksperimenter med Rydberg-atomer – hvor elektroner bringes i høje kvantetilstande – bliver det muligt at realisere og visualisere kvantebølgepakker, som følger klassiske Kepler-baner i nogle omløb. Ved brug af femtosekundlasere formes og manipuleres bølgepakkerne, som derefter undersøges via ioniseringssignaler. Artiklen illustrerer, hvordan disse eksperimenter giver dyb indsigt i overgangen fra kvantemekaniske til klassiske beskrivelser – og hvor langt man kan strække de klassiske billeder, før de bryder sammen. Nathan kombinerer sin formidlingsglæde med et solidt overblik over både teori og eksperiment, og leverer en artikel, der er både inspirerende og tankevækkende for alle, der interesserer sig for atomfysikkens grundlag og grænser.

KVANT•Mar 1, 1995•0 citations

Enkeltfotonkilder

Niels Gregersen

Hvordan genererer man præcist én foton ad gangen – og hvorfor er det så afgørende? Artiklen introducerer fysikken bag enkeltfotonkilder, som er centrale byggesten i kvantekommunikation og kvantekryptografi. Der gives en elegant gennemgang af kvanteoptiske systemer, herunder halvlederkvantepunkter og deres kobling til optiske resonatorer. Forfatteren forklarer, hvordan spontane emissioner kan kontrolleres gennem Purcell-effekten og nanofotoniske strukturer. Artiklen balancerer fint mellem teori og anvendelse og viser, hvordan fundamentale kvantefænomener omsættes til teknologiske platforme. Læseren efterlades med en klar forståelse af, hvorfor kontrol over enkeltfotoner er en nøgle til fremtidens kvanteteknologier.

KVANT•Oct 1, 2017•0 citations

Øllen som kvantemekanisk system

Kaj Ove Roland

Kaj Ove Roland leverer bladets mest legende tekst, men under humoren ligger en overraskende præcis brug af kvantemekanikkens begrebsapparat. Ved at idealisere en ølflaske til et system med diskrete frihedsgrader – åben/lukket og fuld/tom – viser artiklen, hvordan operatorer, egen-tilstande, superposition og ikke-kommutativitet kan illustreres på en måde, der både er morsom og didaktisk effektiv. Pointen om, at åbning og drikning ikke kommuterer, udvikles til en lettere parodisk teori om “kvante-øl-dynamik”, der under forkortelsen KØD har opnået kultstatus blandt generationer af fysikstuderende på Københavns Universitet.

KVANT•Mar 1, 2013•0 citations
Forståelsen af lysets natur og egenskaber har gennemgået en markant udvikling fra Ole Rømers bestemmelse af lysets endelige hastighed i slutningen af 1600-tallet til moderne kvanteoptiske eksperimenter. Dette blev demonstreret af Lene Vestergaard Hau og hendes forskergruppe, da de lykkedes med at reducere lysets hastighed til få meter i sekundet. Udviklingen illustrerer, hvordan grundforskning over århundreder har udvidet forståelsen af lys og åbnet vejen for nye teknologiske og videnskabelige anvendelser.
Denne artikel er en dybtgående filosofisk refleksion over kvantefysikkens konsekvenser for vores erkendelsesbegreb. Pimenta trækker tråde fra antikkens filosofi til moderne kvanteteori og viser, hvordan vores forståelse af virkeligheden er blevet radikalt udfordret. Artiklen diskuterer begreber som objektivitet, realisme og observation i lyset af kvantemekanikkens paradokser. For fysikere er dette en invitation til at reflektere over de epistemologiske implikationer af deres eget fag. Artiklen formår at kombinere historisk overblik med dyb analytisk indsigt og er en intellektuelt stimulerende afslutning på bladet.
Denne artikel introducerer det internationale år for lys og dets betydning for forskning og teknologi. Schou fremhæver, hvordan lys spiller en central rolle i alt fra grundforskning til anvendelser som kommunikation og medicin. Artiklen giver et bredt perspektiv på optikkens betydning i moderne fysik. For læseren fungerer den som en inspirerende opsummering af et felt, der spænder fra kvanteoptik til fotonik. Den viser også, hvordan globale initiativer kan øge fokus på videnskab. Det er en opløftende afslutning på bladet.
Denne artikel åbner bladet med et elegant indblik i et af de mest centrale begreber i moderne mangelegemefysik: kvasipartikler. Bruun tager udgangspunkt i det fundamentale problem, at kvantemekaniske ligninger for vekselvirkende systemer hurtigt bliver uløselige, og viser, hvordan Landaus kvasipartikelbegreb fungerer som en effektiv teori til at reducere kompleksiteten. Artiklen bevæger sig fra teoretisk konstruktion til eksperimentel realisering, hvor ultrakolde atomare gasser fungerer som kontrollerbare kvantesimulatorer. Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvordan et enkelt urenhedsatom kan “klædes” af omgivelserne og dermed opføre sig som en ny effektiv partikel. Bruun demonstrerer, hvordan moderne eksperimenter nu direkte realiserer tidligere rent teoretiske tankeeksperimenter. Artiklen er et stærkt eksempel på samspillet mellem teori og eksperiment og giver læseren en intuitiv, men stadig stringent forståelse af et ellers abstrakt begreb.
Ove Nathan tager læseren med på en rejse til grænselandet mellem klassisk og kvantemekanisk fysik gennem en levende udforskning af korrespondensprincippet. Med udgangspunkt i moderne eksperimenter med Rydberg-atomer – hvor elektroner bringes i høje kvantetilstande – bliver det muligt at realisere og visualisere kvantebølgepakker, som følger klassiske Kepler-baner i nogle omløb. Ved brug af femtosekundlasere formes og manipuleres bølgepakkerne, som derefter undersøges via ioniseringssignaler. Artiklen illustrerer, hvordan disse eksperimenter giver dyb indsigt i overgangen fra kvantemekaniske til klassiske beskrivelser – og hvor langt man kan strække de klassiske billeder, før de bryder sammen. Nathan kombinerer sin formidlingsglæde med et solidt overblik over både teori og eksperiment, og leverer en artikel, der er både inspirerende og tankevækkende for alle, der interesserer sig for atomfysikkens grundlag og grænser.
Hvordan genererer man præcist én foton ad gangen – og hvorfor er det så afgørende? Artiklen introducerer fysikken bag enkeltfotonkilder, som er centrale byggesten i kvantekommunikation og kvantekryptografi. Der gives en elegant gennemgang af kvanteoptiske systemer, herunder halvlederkvantepunkter og deres kobling til optiske resonatorer. Forfatteren forklarer, hvordan spontane emissioner kan kontrolleres gennem Purcell-effekten og nanofotoniske strukturer. Artiklen balancerer fint mellem teori og anvendelse og viser, hvordan fundamentale kvantefænomener omsættes til teknologiske platforme. Læseren efterlades med en klar forståelse af, hvorfor kontrol over enkeltfotoner er en nøgle til fremtidens kvanteteknologier.
Kaj Ove Roland leverer bladets mest legende tekst, men under humoren ligger en overraskende præcis brug af kvantemekanikkens begrebsapparat. Ved at idealisere en ølflaske til et system med diskrete frihedsgrader – åben/lukket og fuld/tom – viser artiklen, hvordan operatorer, egen-tilstande, superposition og ikke-kommutativitet kan illustreres på en måde, der både er morsom og didaktisk effektiv. Pointen om, at åbning og drikning ikke kommuterer, udvikles til en lettere parodisk teori om “kvante-øl-dynamik”, der under forkortelsen KØD har opnået kultstatus blandt generationer af fysikstuderende på Københavns Universitet.