Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

KVANT

Elastisk fotonspredning på atomer og puck-kollisioner

Jens Højgaard Jensen

Published Apr 28, 2026• 0 citations
Publisher

Abstract

Denne artikel kobler klassisk og kvantemekanisk fysik gennem en didaktisk tilgang, hvor elastisk fotonspredning sammenlignes med makroskopiske kollisioner. Ved at anvende analogier til puck-kollisioner skabes en intuitiv forståelse af impulsbevarelse og energioverførsel i mikroskopiske systemer. Artiklen indeholder konkrete opgaver, der kan anvendes i undervisningen, og som udfordrer læseren til at arbejde aktivt med begreberne. Samtidig illustreres, hvordan simple modeller kan give indsigt i komplekse kvantefænomener. For fysikere er det et stærkt eksempel på, hvordan abstrakt teori kan formidles gennem velvalgte analogier.

DOI
10.7146/kvant.167484

Related papers

Tre-foton-korrelationer

Nina Stiesdal

I denne artikel præsenteres læseren for et avanceret emne inden for kvanteoptik: korrelationer mellem tre fotoner. Gennem en klar og stringent fremstilling udfoldes, hvordan ikke-lineære optiske processer kan generere komplekse kvantetilstande, der rækker ud over de velkendte to-foton-systemer. Artiklen diskuterer både den eksperimentelle realisering og den teoretiske beskrivelse, hvilket gør den særligt værdifuld for fysikere med interesse i kvanteinformation og kvanteteknologi. Der lægges vægt på de statistiske egenskaber og korrelationsfunktioner, som er centrale for forståelsen af kvantesystemers ikke-klassiske natur. Samtidig peger artiklen frem mod anvendelser inden for kvantekommunikation og præcisionsmålinger. Det er en artikel, der både udfordrer og inspirerer, og som tydeligt viser feltets forskningsfront.

KVANT•Oct 1, 2018•0 citations

Kvantesimulation af kvasipartikler

Georg M. Bruun

Denne artikel åbner bladet med et elegant indblik i et af de mest centrale begreber i moderne mangelegemefysik: kvasipartikler. Bruun tager udgangspunkt i det fundamentale problem, at kvantemekaniske ligninger for vekselvirkende systemer hurtigt bliver uløselige, og viser, hvordan Landaus kvasipartikelbegreb fungerer som en effektiv teori til at reducere kompleksiteten. Artiklen bevæger sig fra teoretisk konstruktion til eksperimentel realisering, hvor ultrakolde atomare gasser fungerer som kontrollerbare kvantesimulatorer. Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvordan et enkelt urenhedsatom kan “klædes” af omgivelserne og dermed opføre sig som en ny effektiv partikel. Bruun demonstrerer, hvordan moderne eksperimenter nu direkte realiserer tidligere rent teoretiske tankeeksperimenter. Artiklen er et stærkt eksempel på samspillet mellem teori og eksperiment og giver læseren en intuitiv, men stadig stringent forståelse af et ellers abstrakt begreb.

KVANT•Apr 1, 2019•0 citations

Korrespondensprincippets diskrete charme

Ove Nathan

Ove Nathan tager læseren med på en rejse til grænselandet mellem klassisk og kvantemekanisk fysik gennem en levende udforskning af korrespondensprincippet. Med udgangspunkt i moderne eksperimenter med Rydberg-atomer – hvor elektroner bringes i høje kvantetilstande – bliver det muligt at realisere og visualisere kvantebølgepakker, som følger klassiske Kepler-baner i nogle omløb. Ved brug af femtosekundlasere formes og manipuleres bølgepakkerne, som derefter undersøges via ioniseringssignaler. Artiklen illustrerer, hvordan disse eksperimenter giver dyb indsigt i overgangen fra kvantemekaniske til klassiske beskrivelser – og hvor langt man kan strække de klassiske billeder, før de bryder sammen. Nathan kombinerer sin formidlingsglæde med et solidt overblik over både teori og eksperiment, og leverer en artikel, der er både inspirerende og tankevækkende for alle, der interesserer sig for atomfysikkens grundlag og grænser.

KVANT•Mar 1, 1995•0 citations

Enkeltfotonkilder

Niels Gregersen

Hvordan genererer man præcist én foton ad gangen – og hvorfor er det så afgørende? Artiklen introducerer fysikken bag enkeltfotonkilder, som er centrale byggesten i kvantekommunikation og kvantekryptografi. Der gives en elegant gennemgang af kvanteoptiske systemer, herunder halvlederkvantepunkter og deres kobling til optiske resonatorer. Forfatteren forklarer, hvordan spontane emissioner kan kontrolleres gennem Purcell-effekten og nanofotoniske strukturer. Artiklen balancerer fint mellem teori og anvendelse og viser, hvordan fundamentale kvantefænomener omsættes til teknologiske platforme. Læseren efterlades med en klar forståelse af, hvorfor kontrol over enkeltfotoner er en nøgle til fremtidens kvanteteknologier.

KVANT•Oct 1, 2017•0 citations

Fysikkelevers forståelse av kvantefysikkens erkjennelsesmessige sider og dens prinsipielle brudd med klassisk fysikk - "Ja, ikke sant? Det er superfrustrerende!"

Henning Vinjusveen Myhrehagen

Denne oppgaven er et delprosjekt innenfor forsknings- og utviklingsprosjektet ReleKvant, et prosjekt som utvikler nettbaserte undervisningsressurser tilpasset læreplanens kompetansemål om kvantefysikk i programfaget Fysikk 2. I denne oppgaven undersøkes hvordan ReleKvant-prosjektets undervisningsressurser kan bidra til elevers forståelse av kvantefysikkens brudd med fundamentale prinsipper fra klassisk fysikk og kvantefysikkens erkjennelsesmessige sider. Det empiriske grunnlaget for denne undersøkelsen er i hovedsak elevers skriftlige og muntlige responser fra arbeidet med ressursene, samt fire gruppeintervjuer med fire elever i hver gruppe. Analysen av datamaterialet ledet til kategorier for elevers forståelse av prinsippene om kontinuitet og determinisme og hvordan disse prinsippene brytes i kvantefysikken, samt ni påstander om elevers oppfatninger av kvantefysikkens erkjennelsesmessige sider. Resultatene fra dette prosjektet tyder på at ReleKvants undervisningsressurser bidrar konstruktivt når det kommer til å fremme forståelse av kontinuitetsprinsippet og hvordan dette prinsippet brytes i kvantefysikk. Dette til tross for at mange elever forveksler ordet 'kvantisering' med 'kvantifisering'. Resultatene avdekket at elever ikke oppnår god nok forståelse av kvantefysikkens brudd med determinisme-prinsippet, og enkelte av elevers oppfatninger av kvantefysikkens erkjennelsesmessige sider er trivielle. Undervisningsressursene bidrar dermed ikke i tilstrekkelig grad til elevers forståelse av kvantefysikken og dens filosofiske grunnlag.

91•Jan 1, 2015•0 citations

Tre gange Bohr

Anja Skaar Jacobsen

Artiklen udfolder tre forskellige perspektiver på Niels Bohr som videnskabsmand, menneske og ikon. Jacobsen arbejder med en nuanceret fremstilling, hvor Bohr ikke reduceres til sin atommodel, men fremstår som en kompleks figur i krydsfeltet mellem fysik, filosofi og samfund. For en fysiker er det særligt interessant, hvordan artiklen viser spændingen mellem Bohrs intuitive tænkning og den matematiske stringens, der senere kom til at dominere feltet. Teksten demonstrerer, hvordan Bohrs begreber stadig har epistemologisk relevans i moderne fysik. Samtidig fungerer artiklen som en refleksion over, hvordan videnskabelige helte konstrueres og anvendes i formidling.

KVANT•May 1, 2013•0 citations
Denne artikel kobler klassisk og kvantemekanisk fysik gennem en didaktisk tilgang, hvor elastisk fotonspredning sammenlignes med makroskopiske kollisioner. Ved at anvende analogier til puck-kollisioner skabes en intuitiv forståelse af impulsbevarelse og energioverførsel i mikroskopiske systemer. Artiklen indeholder konkrete opgaver, der kan anvendes i undervisningen, og som udfordrer læseren til at arbejde aktivt med begreberne. Samtidig illustreres, hvordan simple modeller kan give indsigt i komplekse kvantefænomener. For fysikere er det et stærkt eksempel på, hvordan abstrakt teori kan formidles gennem velvalgte analogier.
I denne artikel præsenteres læseren for et avanceret emne inden for kvanteoptik: korrelationer mellem tre fotoner. Gennem en klar og stringent fremstilling udfoldes, hvordan ikke-lineære optiske processer kan generere komplekse kvantetilstande, der rækker ud over de velkendte to-foton-systemer. Artiklen diskuterer både den eksperimentelle realisering og den teoretiske beskrivelse, hvilket gør den særligt værdifuld for fysikere med interesse i kvanteinformation og kvanteteknologi. Der lægges vægt på de statistiske egenskaber og korrelationsfunktioner, som er centrale for forståelsen af kvantesystemers ikke-klassiske natur. Samtidig peger artiklen frem mod anvendelser inden for kvantekommunikation og præcisionsmålinger. Det er en artikel, der både udfordrer og inspirerer, og som tydeligt viser feltets forskningsfront.
Denne artikel åbner bladet med et elegant indblik i et af de mest centrale begreber i moderne mangelegemefysik: kvasipartikler. Bruun tager udgangspunkt i det fundamentale problem, at kvantemekaniske ligninger for vekselvirkende systemer hurtigt bliver uløselige, og viser, hvordan Landaus kvasipartikelbegreb fungerer som en effektiv teori til at reducere kompleksiteten. Artiklen bevæger sig fra teoretisk konstruktion til eksperimentel realisering, hvor ultrakolde atomare gasser fungerer som kontrollerbare kvantesimulatorer. Særligt fascinerende er beskrivelsen af, hvordan et enkelt urenhedsatom kan “klædes” af omgivelserne og dermed opføre sig som en ny effektiv partikel. Bruun demonstrerer, hvordan moderne eksperimenter nu direkte realiserer tidligere rent teoretiske tankeeksperimenter. Artiklen er et stærkt eksempel på samspillet mellem teori og eksperiment og giver læseren en intuitiv, men stadig stringent forståelse af et ellers abstrakt begreb.
Ove Nathan tager læseren med på en rejse til grænselandet mellem klassisk og kvantemekanisk fysik gennem en levende udforskning af korrespondensprincippet. Med udgangspunkt i moderne eksperimenter med Rydberg-atomer – hvor elektroner bringes i høje kvantetilstande – bliver det muligt at realisere og visualisere kvantebølgepakker, som følger klassiske Kepler-baner i nogle omløb. Ved brug af femtosekundlasere formes og manipuleres bølgepakkerne, som derefter undersøges via ioniseringssignaler. Artiklen illustrerer, hvordan disse eksperimenter giver dyb indsigt i overgangen fra kvantemekaniske til klassiske beskrivelser – og hvor langt man kan strække de klassiske billeder, før de bryder sammen. Nathan kombinerer sin formidlingsglæde med et solidt overblik over både teori og eksperiment, og leverer en artikel, der er både inspirerende og tankevækkende for alle, der interesserer sig for atomfysikkens grundlag og grænser.
Hvordan genererer man præcist én foton ad gangen – og hvorfor er det så afgørende? Artiklen introducerer fysikken bag enkeltfotonkilder, som er centrale byggesten i kvantekommunikation og kvantekryptografi. Der gives en elegant gennemgang af kvanteoptiske systemer, herunder halvlederkvantepunkter og deres kobling til optiske resonatorer. Forfatteren forklarer, hvordan spontane emissioner kan kontrolleres gennem Purcell-effekten og nanofotoniske strukturer. Artiklen balancerer fint mellem teori og anvendelse og viser, hvordan fundamentale kvantefænomener omsættes til teknologiske platforme. Læseren efterlades med en klar forståelse af, hvorfor kontrol over enkeltfotoner er en nøgle til fremtidens kvanteteknologier.
Denne oppgaven er et delprosjekt innenfor forsknings- og utviklingsprosjektet ReleKvant, et prosjekt som utvikler nettbaserte undervisningsressurser tilpasset læreplanens kompetansemål om kvantefysikk i programfaget Fysikk 2. I denne oppgaven undersøkes hvordan ReleKvant-prosjektets undervisningsressurser kan bidra til elevers forståelse av kvantefysikkens brudd med fundamentale prinsipper fra klassisk fysikk og kvantefysikkens erkjennelsesmessige sider. Det empiriske grunnlaget for denne undersøkelsen er i hovedsak elevers skriftlige og muntlige responser fra arbeidet med ressursene, samt fire gruppeintervjuer med fire elever i hver gruppe. Analysen av datamaterialet ledet til kategorier for elevers forståelse av prinsippene om kontinuitet og determinisme og hvordan disse prinsippene brytes i kvantefysikken, samt ni påstander om elevers oppfatninger av kvantefysikkens erkjennelsesmessige sider. Resultatene fra dette prosjektet tyder på at ReleKvants undervisningsressurser bidrar konstruktivt når det kommer til å fremme forståelse av kontinuitetsprinsippet og hvordan dette prinsippet brytes i kvantefysikk. Dette til tross for at mange elever forveksler ordet 'kvantisering' med 'kvantifisering'. Resultatene avdekket at elever ikke oppnår god nok forståelse av kvantefysikkens brudd med determinisme-prinsippet, og enkelte av elevers oppfatninger av kvantefysikkens erkjennelsesmessige sider er trivielle. Undervisningsressursene bidrar dermed ikke i tilstrekkelig grad til elevers forståelse av kvantefysikken og dens filosofiske grunnlag.
Artiklen udfolder tre forskellige perspektiver på Niels Bohr som videnskabsmand, menneske og ikon. Jacobsen arbejder med en nuanceret fremstilling, hvor Bohr ikke reduceres til sin atommodel, men fremstår som en kompleks figur i krydsfeltet mellem fysik, filosofi og samfund. For en fysiker er det særligt interessant, hvordan artiklen viser spændingen mellem Bohrs intuitive tænkning og den matematiske stringens, der senere kom til at dominere feltet. Teksten demonstrerer, hvordan Bohrs begreber stadig har epistemologisk relevans i moderne fysik. Samtidig fungerer artiklen som en refleksion over, hvordan videnskabelige helte konstrueres og anvendes i formidling.